Spar Nord Fonden støtter Havbasserne

I klubben har vi en båd (Havtasken) af ældre dato. Motoren har været ustabil og været vanskelig at betjene, hvilket har begrænset hvem der har kunne anvende den. Det seneste år har vi derfor ikke fået anvendt båden ret meget.

Det blev derfor besluttet på generalforsamlingen den 17/2-2024, at der skal købes en ny motor. Pengekassen gav mulighed for at afsætte 70.000kr.

Vi manglede omkring 40.000kr. for at have penge til en motor, som passer til båden.

Vi ansøgte derfor Spar Nord Fonden om 40.000kr i støtte. Det var rimeligt enkelt at søge og vi fik en glædelige besked om at vi havde fået beviliget donationen.

Derfor en stor tak til Sparnord Fonden herfra og samtidig en anbefaling til andre om at søge tilskud fra Sparnord Fonden, hvis i mangler støtte til at styrke et fællesskab.

Med den nye motor kan vi igen få båden på vandet og støtten vil derfor give masser af oplevelser og socialt samvær.