Sommertur til Ukendt og Kronprinz Wilhelm

20/7 2013

SommerturTrods det, at turen var annonceret en uge i forvejen, at det var lørdag og meteorologerne lovede os stille vejr med høj sol hele dagen, var kun Kim, Kasper, Nicolai og jeg selv tilmeldt. Nicolai havde støvet mekano-dykkerapparatet af, smurt alle hanerne og virkede forbavsende selvsikker og rutineret, selvom det vist var et af årets første dyk for hans vedkommende. Jeg selv kom godt nok først til Gilleleje, men det viste sig at mit ene flaskesæt var mere tomt en fuldt, så da Else, min pligtopfyldende hustru, kom med et nyt sæt, var båden i vandet og alt var klar til afgang. Jeg havde sinket ekspeditionen og blev idømt at skrive denne beretning.

Lodskud Nyt vrag med masser af fisk

Jeg havde fået nogle positioner af en Svensker, hvoraf jeg kendte én og her passede koordinaterne med mine, der var derfor en rimelig chance for at de andre også var gode nok. Vi valgte en position som lå et par mil fra Kronprinz Wilhelm, som jo altid er et godt dyk, såfremt den nye ikke var noget og satte Havgassen i bevægelse over et roligt Kattegat. Efter godt en time var vi fremme og få sekunder efter at Nicolai havde taget gassen af og gled gennem mærket på kortplotteren, rejste vraget sig 3 – 4 meter under os. Hvor er det engang imellem dejlig let alt sammen.

FørstemandIkke alle har lige travlt, bare fordi det er et nyt vrag…

Jeg fik hurtigt iklædt mig passende outfit og gled overbord mod havbunden, 37 meter nede. Jeg var jo ikke særlig forventningsfuld mht. sigten, men snart kunne jeg se noget under mig, et hurtigt kig viste 20 meter og det viste sig da også at være torsk i tusindvis. Få meter længere nede dukkede vraget dog også frem og jeg måtte konstatere, at sigten i Kattegat efterhånden udfordrer den i Østersøen.

LangeTam lange klar til skud

Det er altid en fantastisk oplevelse, at lande på dækket af et vrag man ikke kender og i dag ville det blive let, at fravriste vraget en masse oplysninger i den sigt. Efter få minutter, kunne jeg dog konstatere at der var tale om en nyere trawler, hvilket tog lidt af gejsten fra mig. Ovenpå bakken, som er forsynet med søgelænder hele vejen rundt, står en mast med bomme på, alt i aluminium. Intet fiskerinummer eller navn, heller ikke på det flade agterspejl. Flere store tromler, men uden trawl på. Instrumenter, lamper og radar ligger rundt omkring i vraget, men dækket mangler flere steder og styrhuset mangler. Der ligger håndværktøj og køkkengrej rundt omkring, men på grund af de mange store torsk som mudrer op, er det lidt svært at finde beviser på vragets alder og nationalitet, endsige identitet. Der er ikke en eneste pirk, eller net nogen steder, så vraget kan ikke være kendt af mange.

Der var mange torsk inde i vraget

Efter 20 minutter gav jeg op og forlod et kedeligt vrag, men dykket havde alligevel været en oplevelse, takket være sigten og de mange fisk. De mange torsk som svømmede omkring vraget, fra størrelse L til XXL og flere store langer inde i vraget også. Men også synet af masten, som stikker helt op til 25 meter, behængt med brandmænd og omkranset af talrige småfisk – og så at se det hele i 10-15 meter sigt.

Godt vejrRigtig fint vejr, Kullen kan skimtes i baggrunden

Vor konklusion efter en kort brainstorm blev, at det er en trawler i stål på ca. 30 brt., sunket for ikke over 30 år siden. Enten sænket med vilje, eller sunket under bugsering, jeg tror nemlig ikke, at en trawler kan have trukket styrhuset af uden at fange masten og hvis vraget er nedsprængt, havde de nok også sprængt masten.

Kasper Kasper, glad efter endt dyk

Glad besætning Det skal fejres – Glad besætning, selv om der ikke var meget dykkerguld

Efter at vi alle havde endt vores dyk på stedet, sejlede vi over på Kronprinz Wilhelm og her var sigten mindst lige så god, men stemningen 10 gange bedre. Fisk var der til gengæld ikke mange af, men det lykkedes alligevel Nicolai at harpunere et par torsk. Kim fik ingen fisk, for han tabte nemlig sin harpun.

Nicolai med lidt kattemad!

BrandmandEn ordentlig satan! Og den var desværre ikke alene..

Rødeavsfisk Rødehavsfisk.. Fin lille blåstak

Klart vand under bådenKlart vand under båden

Brandtentakler Ingen fisk til Kim, men der var da en enkelt brandmand, eller to….

HjemadEndelig hjemme…

Allan Jensen