Smuttur nordpå

2/8-2010

En smuttur nordpåVi havde gået og luret på vejret længe, i håb om at få flyttet Henriks båd til Skåne igen og få udforsket nogle af de mange nye vrag, som vi kun har dykket én gang. Vejret var imidlertid ikke med os, så vi smuttede en tur i Kattegat denne dag i stedet, hvor vejret tillod dykning.

Lækre Bandmænd Fint vejr og lækre brandmænd, så kan man ikke ønske sig mere

Efter at have sejlet en lille time, mens vi diskuterede dagens dykkemål, endte vi på Saturnus. Det lille vrag Saturnus er et tysk tenderskib af en slags, med en stor lysmaskine og en kanon på agterdækket. Da vi fandt vraget for 20 år siden, var der en masse projektører og afstandsmålere overalt, samt 3 maskinkanoner, hvor kun soklerne nu er tilbage. Jeg endevendte en masse mudder i bygningerne både for og agter og fik lidt småting med op, det gjorde de andre vist også. Jeg var hele vraget rundt flere gange på begge dyk og fik også uskadeliggjort adskillige meget truende krabber, – de smager jo også dejligt.

Små tingLidt tyske småting fra sidste krig, de ikke skal bruge mere

Efter et par dejlige dyk, i for resten temmelig god sigt, sejlede vi hjemover igen. Vi skålede i øl og Underberg og gav hinanden det anerkendende blik, som betyder: vi gør det sgu´ igen inden længe. Allan Jensen