26/7 2013

SMS UndineNu er vi nogen der godt kan lide at stå tidligt op, eller i hvert tilfælde, komme tidligt af sted. Så mødetiden var kl. 06.30 i Kastrup, hvor vi samlede os i to biler. Kim snakkede mit højre øre af og Michelle sad godt klemt ind mellem et par gæster fra Dykkerforum, Nikolaj og Ludvig, i deres kassevogn. Vejret var noget uldent, dvs. ingen vind, men tågen lå ret tykt over det ganske land. Det var dog helt befriende at rigge båd til i overskyet/tåget vejr, men når det så er sagt, så havde de jo lovet havblik og høj sol og det ville vi gerne have lidt af til de 21 mil ud til Undine.Det blev faktisk en halvkølig fornøjelse, men så snart vi tog farten af, så kom varmen og det tog heller ikke lang tid før vi klagede over, at det var for varmt. Vi fik smidt bøjen og Kim blev valgt til at binde på og jeg til at binde af, så de andre dykkede i mellem. Der var en del Undinedebut, så de skulle have lov til at få max udbytte. Uden at sætte mit lys under en skæppe, så var jeg ret sikker på at loddet lå omkring den forreste kanon og sagde til de andre, at der nok var bundet på i kanonen og gav derfor en hurtig briefing, om hvad og hvor der kunne forventes, at være hvor jeg sagde det var:-) Lowrance sonaren er simpelthen et perfekt værktøj og når man kender vraget godt i forvejen, er billedet let at tolke og man kan tydeligt se kanonerne på sonarbilledet.

Klargøring og lidt skepsis om det nu også var tørhandsker

Der slæbes en del med ned

Det afholdte dog ikke Michelle for at fjumre rundt ude i stævnen og fare vild ude på bunden (trods 10-15m sigt?) og jeg måtte lige hente hende i overfladen og sætte hende af på bøjen igen. Så snart Kim atter var på stigen, hoppede jeg i det gulgrønne vand. Jo, algerne var kommet, men det var lige forfriskende af den grund, men vandet klarede hurtigt op og det sorte klare vand smøg sig omkring mig. Der er altså ikke noget så godt som en nedstigning i klart, strømfrit vand, hvor tovet skærer sig som en sølvpil gennem vandet. Jeg landede ganske rigtigt på toppen af kanonen, Kim havde haft en let påbinding, afklædte mig min dekoflaske og begav mig først ud mod stævnen. Vandet var dejligt klart, men ikke helt så varmt som jeg havde lovet, efter mandagens tur til Wacht, hvor vandet var 13 grader på bunden. Her var der tålelige 8-9 grader. Der var ikke så meget nyt under solen og det var bare at nyde lidt indenbords dykning og rode lidt i mudderet, samt at se på de imponerende store torsk inde i vraget, der stort set ikke gider at flytte på sig, før man dasker til dem. Fra stævnen svømmede jeg langs den dybe lønning, forbi panserbroen, kobberhuset og lurede lidt på chaluppen. Jeg fandt en lameltop i messing, som har siddet hen over en udluftningsskakt, som har været så sindigt konstrueret, at når man trak i en snor, så kunne man skalke røret. Den kom lige med op til tovet, så andre kunne se den, men den ligger dernede endnu. Jeg mødte Nikolaj og Ludvig, der lå lidt højt over vraget for at vride det sidste ud af deres bundtid og så steg de op og jeg var mutters alene på vraget, lige som man kan li det. Herefter var der ingen pardon og de store muddervinger kom i brug.Min tid var også kommet og jeg fandt tovet og begav mig opad. Et par meter over vraget blev man ramt af koldt og endnu klarere vand. Karakteristisk for østersøsommervand, der var en kold “lomme” mellem 20 og 30m, hvor vandet kun er 5-6 grader. På 15-16m blev jeg derimod ramt af det varme overfladevand og dekoen gik så hurtigt som sådan noget kan gøre, i det varme vand, uden strøm og brandmænd.

Varm frokost!

Alle kunne hurtigt blive enige om at Undine er et imponerende vrag, tålelig dybde, noget for enhver smag og relativt let til at komme i nærheden af, hvis man ellers tør ofre en hel lang dag på dykning. Overfladetiden gik med et lettere solstik (hvor var tuborgparasollen?), spise lidt mad og få kolde drikke indenbords, især mine fra  den isfyldte flamingokasse var rigtigt kolde:-) Michelle er en smule hårdere end os andre og ville hurtigt i vandet igen, men vi andre (det faste personale – red.) vidste bedre, så vi tog os en badetur, inden det var tid igen og det var virklig skønt!

Hvor er parasollerne, når man virkelig trænger til lidt skygge?

Bare rolig! Der er dybt nok til hovedspring.

Kim opdagede at hans nr. 2 flaskesæt var tomt, så han sprang over. Nikolaj og Ludvig hoppede i igen og jeg gav dem lidt forspring, så jeg var sikker på at de var gået op når jeg skulle binde af. Dykket blev prioriteret i agten, hvor jeg fik iagttaget nogle nye detaljer, det er lige som om noget af mudderet er blevet skyllet ud her. Tiden gik igen hurtigt og jeg måtte se at komme tilbage til tovet, her fra agten var der en god svømmetur, især når der er så mange indbydende huller at lyse ind i på vejen. Jeg fik bundet af og smidt loddet godt ud over kølsiden. Der var stort set ikke noget afdrift, så jeg krydsede fingre for, at loddet ikke drev ind over vraget igen og satte sig fast. På vej op, noterede jeg mig lige og iagttog, at nettet med pilsnere var sænket perfekt ned i det kolde vandlag og jeg blev helt tørstig af lyden af dåserne der lå og klankede i nettets blide op og ned bevægelse. I sandhed et smukt syn:-) Vi fik meldt klart skib og sejlede halvvejs hjem, lige forbi et kedeligt vrag at dykke på, men en sikker “sutteklud” når der skal madfiskes torsk på vej hjem. Drikkevarer og madpakke var drukket og spist og iskassen var kold og klar. Jeg fangede hurtigt 5 gode torsk og mens båden tøffede nordpå, blev de fileterede og lagt på is. Se det er en suveræn måde at få frisk fisk med hjem i sommervarmen.

Bare han nu ikke prikker hul i en ponton

Vel i havn, så skulle der bare rigges af, parkeres båd i laden, lige tankes kaffe i Trelleborg og så var vi hjemme, trætte og mætte på gode oplevelser. Vi har været på Undine mange gange, men det var ikke sidste gang og man bliver aldrig træt af hende.

Der skal jo altid slæbes et eller andet

Tak for en god tur. Henrik