22/9-2010

Sensommer i Østersøen Så kom der endelig en dag til østersødykning. Metrologerne havde bebudet en go dag noget tid i forvejen, næsten for lang tid at det kunne holde, men det gjorde. Så er det faktisk ret nemt at komme op kl. 6.30 om morgenen, det sker heldigvis kun for mig på dykkerdage! Der var dog lige et par forhindringer der skulle overstås på vejen. Allan ringede og fortalte at trafikken var gået i stå på motorvejen, men det gjorde ikke den store forskel i det samlede regnskab. Kim og jeg kørte mod båden og ville hente lidt tid og Kasper blev tilbage og ventede på Allan. Det hjalp dog ikke noget, for den værste flaskehals set i mands minde, ventede på os ud for Trelleborg. Man havde valgt at spærre den ene vejbane af midt i morgenmylderet. Vi rykkede os ikke ud af flækken, længe. 4 gange rundt i en rundkørsel, ud af en jordvej, tilbage ad en jordvej, en gang mere i rundkørselen og så en snigervej bagom, ned mod vandet. Det hjalp lidt. De andre hang også lidt i køen, men det værste var ovre og de ankom til Smyge lige efter båd var sat i og tanket. Go timing trods alt. Ja, jeg kom faktisk selv bagud med den obligatoriske morgen cykeltur til toilettet (cykel elskværdigt udlånt af Smyges bådbyggeri, Bo og søn). De sejeste smygehavns lortekager blev forceret (med nyspiret græs og fuglelort) og Østersøen lå blankt hen og humøret var højt. En vifte af vrag lå tilgængelige og efter en hurtig snak om flaskeproventer og at iltpartialtryk på max 1,6 var stærkt overdrevet, blev målet stukket ud. Et meget gammelt trævrag laaaaangt væk, på 49m vand, som vi kun har besøgt én gang før i meget dårlig sigt.

En af havets helte….

Sejlturen var lang og kold og vi glædede os til at fartvinden tog af. Vraget blev tålmodigt målt op, lod blev smidt, lod trukket op igen, mere tålmodig opmåling og smidt igen. Jo, det kræver lidt arbejde at ramme et 25m langt vrag der rager 1,5m op på små 50m dybde og med en ganske uvanlig strøm! Men med den fare for dårlig sigt, så er det det værd. Allan hoppede i, han var blevet snydt for at binde på sidst, så den ære fik han. Jeg kom efter og mødte Allan da han havde påbegyndt deko, så ville de værste tåger have lagt sig. Hans øjne lyste og jeg fik et ivrigt ok-tegn og kunne mærke hjertet banke. Så var sigten altså god. Jeg dalede ned i mørket på og kunne se sigten klare op og fra 40m kunne jeg skimte vraget. Sidst jeg var her bankede jeg panden mod bjælkerne, før jeg så vraget. Allan havde bundet på noget svært tømmer midt i vraget, jeg satte stroben på tovet og svømmede ud på bunden, som endnu ikke var blevet undersøgt. Her lå ikke mange detaljer og efter en hurtig rundsvømning begav jeg mig på opdagelse rundt oppe på vraget. Overalt på vraget kunne jeg kigge op af selvlavede muddertåger og se stroben blinke i det klare vand. Detaljerne var mangfoldige og det en hel speciel oplevelse at se noget så gammelt og relativt intakt. En skovl her, taljeblok der og flotte udskæringer der har siddet under bovsprydet. Jeg fik 25min på bunden til at bruge de forskellige sanser og derefter var det op til den dobbelte dekotid, delt med 2 med ilt som backup og så var det tålelige 50min i det 14 grader varme vand. Kim og Kasper fik også dykket og alle havde et godt dyk. Svært ikke at være tilfreds med den sigt, det vejr og ikke mindst vraget.

En til af Havets helte….

Overfladetiden gik hurtigt. Solen varmede og Underbergere til dessert, alt var ved det gamle. Vi diskuterede lidt frem og tilbage omkring dagens andet dykkermål og valget fandt på Fritz Hugo Stinnes 5 http://www.vrag.dk/vrag/fritz%20hugo.html  Vi tøffede lidt deropad og gav så gas, da tiden var inde for at Allan kunne dykke igen. Vi fik målt op og kastet, en 70m lang damper skulle jo være til at ramme. Der var dog noget strøm og loddet missede, det fandt vi dog først ud af da Allan igen var i overfladen. Der blev smidt om og jeg måtte selv klare det hårde arbejde. Strømmen var lidt kraftigere her, i hele vandsøjlen. Loddet lå på lønningen lige ved broen og det tog mig små 10 min at binde på efter at have slæbt lod og kæde rundt for at finde et egnet påbiningssted, ikke let når bøje og tov skal slæbes mod strøm. FHS er blevet fyldt med fiskeliner og jeg hang fast i alt muligt. Lod og kæde skæres fri, net hang fast. Skære net fri, lægge net, skære lod fri igen, finner hænger fast, skære mig selv fri, brandmand i fjæset (ja sgu, brandmand i Østersøen), strøm, puste, puste, puste, binde på færdig! Helt færdig og 70 bar fattigere. Da jeg havde fået pusten, så var det bare at nyde den gode sigt, 10-15m og så kigge rundt. FHS er lettere medtaget efterhånden og det er gået stærkt de sidste par år og nye huller er kommet til. Jeg fandt et par ølflasker, den ene stadig med øl og brus i. Den boblede sirligt da jeg tog patentproppen af, man blev helt tørstig. Sidst på dykket kom kniven i arbejde igen og lidt liner blev skåret omkring broen, jeg så Allan gøre det samme da jeg lå 10m oppe af tovet. Alle i båden igen og fint vejr til indsejling og aftedive øl. Vi glemte for en stund at vi skulle køre bil i forbudssverige.

Down scan og Spejlvendt for at se ligheden!Normalt side scan

Det var sgu en go dag! Henrik