27/6 2015

Saturnus & Mirs vragKun 3 mand kunne vi skrabe sammen på en lørdag med en vejrudsigt der ellers var indbydende til en omgang dykning i Kattegat. Allan skulle lige sende datteren ud på “vogntur” sammen med de øvrige studenter,  og vi blev derfor enige om at mødes kl. 13 i Gilleleje – Klaus og jeg mødtes lidt før i Farum og tog Havkasse og gasse med nordpå. Ankommet på havnen så det en smule blæsende ud – men nu havde vi brugt tid på at hente båd mv. så vi blev enige om at smide den i vandet og sejle nordpå. Vi fik hurtigt smidt båd i vandet og grej oven i og så satte vi kursen nordpå mod vraget af Odin – en af de mange trawlere som Englænderne sænkede under 1. verdenskrig. Klaus fik lov til at øve sig i at sejle badekaret og han fik da efterhånden nogenlunde styr på det. Vejret var ganske fint, da vi først kom lidt ud fra Gilleleje og vi kunne uden problemer fortsætte vores udstukne kurs. Efter ca. 45 min havde vi tilbagelagt de 20 mil og kunne smide loddet. Allan blev smidt i men kunne ikke rigtigt komme ned – primært fordi han havde fået bundet sig sammen med bøjerne og prøvede at trække dem med ned – frigjort fra dem gik det nemmere og han forsvandt – men kom efter 5-8 minutter tilbage til overfladen og kunne berette om meget dårlig sigt – til gengæld var der intet vrag…Vi satte os i rundkreds og på bedste demokratiske maner blev vi enige om at sejle mod Saturnus som står lidt lavere og på hårdere bund. Her blev Allan igen smidt i og denne gang blev han dernede i en rum tid. Imens fik Klaus og jeg gjort grejet klar og Klaus fik lagt en plan for dykket – vist både mentalt, på papir og på computer! Allan kom tilbage til overfladen og meldte om “ok” sigt – men ikke prangende.  Klaus og jeg kom i grejet og i vandet. Positivt overrasket over sigten da vi ramte vraget, gik vi på opdagelse. Et par gange rundt om vraget blev det til og vi fik set både resterne af en kanon, en kanon og resterne af ammonitionen. Jo højere vi var på vraget, jo bedre var sigten og  på de øverste par meter af kanonen var den helt fin. Efter ca. 25-30 minutter havde Klaus fået nok deko og valgte at stryge mod overfladen for at dampe af og ca. 10 minutter efter fulgte jeg efter ham.

Vragfund? Eller er det mon noget fra BR?

I overfladen studerede vi navigatoren intenst, inden vi besluttede at sætte kursen mod “Mirs Vrag”. Vandet var efterhånden blevet lidt fladere og inden vi havde set os om havde vi kastet loddet 2 gange og smidt Allan i (en enkelt gang). Om det var i ren ekstase over hans vragfund eller fordi han skulle vise os newbies at en fri opstigning ikke er et problem ved jeg ikke, men op af bundtorvet kom Allan i hvert fald ikke – men da der var hverken bølger eller strøm, var det sådan set også underordnet.Da jeg ikke gad dykke 2 gange på Mirs tog vi linehjul med ned og brugte det til at navigere efter. Vi fik endnu et fint dyk – dog i noget ringere sigt – men ikke være end at de mange sjove detaljer stod fint frem. Der var en del liv på vraget, men fandt dog ingen Havkatte. Efter ca. 40 minutter var luften ved at være sparsom og der blev bundet af så vi kunne komme op og nyde en Underberg på vej ind mod Gilleleje over et Kattegat, der efterhånden var strøget helt fladt.Tak for turen!Steffen