23/6-2010
Sankt Hans aftenSom bekendt kan en tradition opstå efter blot en enkelt gang, og sidste år var Sankt Hans aften på vandet en stor fornøjelse, så selvfølgelig skulle vi på tur igen i år. Valget faldt i år på hyggedyk til S/S Robert. Afgang blev skubbet til 30 min. før end normalt aftendyktid, dvs. kl. 17. Det voldte nogen problemer for flere, fordi motorvejen til Farum omkring Herlev var fuldstændig tilproppet. Om folk skulle skynde sig hjem og se fodbold-VM eller samle brænde til Sankt Hans bålet var uklart. Enkelte kunne ikke nå Farum til det aftalte tidspunkt, så de tog køen på Helsingør motorvejen direkte til Rungsted i stedet.
Vi var 10 mand på Øresundstur denne fine lyse aften. Lidt krabbe søer kom indenbords på vejen ud mod Robert, for vinden havde ikke helt lagt sig endnu som prognosen ellers havde forudsagt. Ikke et ord om vindheksen her! Det er stadig GPS-Ekkolods dimsen fra Havets Dronning der er i brug i Havgassen, så vraget blev ikke søgt og fundet med helt samme rutine som vi plejer. Men vi skulle jo ikke nå noget, andet end en hyggetøffetur mod land senere, når Sankt Hans bålene blev tændt langs stranden på Øresundskysten. Kim og Flemming fiksede hurtigt en på- og afbindingsaftale. Flemming ville gerne rode lidt rundt efter krimskrams til amagerhylden, og det var meget betænksomt af ham at vælge sig som sidste mand, for det der roderi i mudderet giver en vældig plumret sigt.
Kaptajnen skyndte sig ned til Kim vinden havde ikke lagt sig helt nok til at det var en stor fornøjelse at blive i båden. Jakob skulle have en lidt længerevarende rundtur på Robert end dykket lige før nytår, hvor batterierne svigtede i de medbragte elektroniske hjælpemidler ved et dyk på Robert er det nu rart at have mere end en ellers god lygte men med let flade batterier der virker Der var let strøm i overfladen, men fra omtrent 6 meters dybde var der stille. Sigten på Robert var vel en typisk Robert-sigt, dvs. omkring et par meter der hvor den var bedst. Det blev til en tur ned omkring skrue og ror, og tilbage oppe på vraget omkring agter og frem til masten. Sabellaer hang fint under agter, og arter af søanemoner var rigt repræsenteret i et varieret og stort udvalg. Mange steder kunne vraget næsten ikke ses for bare søanemoner og sønelliker. Slangestjerner lå tæt omkring ror-styre tingen agter, og sad med alle armene strakt op i vandet så vraget nærmest virkede langhåret. En enkelt trådnøgensnegl med røde tentakler på ryggen var på aftenvandretur. Buskhovederne fremviste en noget fornærmet opførsel og alle dem vi så havde stukket hovedet i busken og ville kun vise haler
Lidt hygge ombord
Hvor er der altid en masse fine ting og variation af dyr at kigge på på Robert også en masse dykkerdyr, undervejs fik vi hilst på både Sten, Marianne, Lis, Lars Bøge og Johnny. Lars var på jomfrudyk, og de to havde fået en enkelt vejvisning med af Flemming: Der er bundet på rælingen agter, som er fin hel hele vejen rundt agter; når I svømmer mod stævnen, så vend om når siderne af vraget falder ind mod midten, så farer I ikke vild. Vandet er godt tempereret nu så det bliver ikke koldt selv efter en halv times tid. Dekoen tikkede allerede lystigt opad, så det kunne kun gå en vej. Opad og på kollisionskurs med brandmændenes fangtråde sikke pyntet man kunne blive!! På 4-5 meters dybde var solen skarp i vandet, og spejlede sig glimtende i de 1000-vis af bobler som steg op fra dybet. Et meget meget fint skue.
Vejvisningen til Lars og Johnny var god, de havde vistnok fulgt den, i hvert fald havde de fundet tilbage til bundtovet, og ankom de til 5 meters stop netop som vi ramte 0 minutter tilbage.
Med 10 dykkere på aftentur kunne det ikke som sidste år blive til grill på Hvens veststrand. Det blev i stedet til en medbragt madfidus varierende fra sandwich, kartoffelsalat og hjemmedyrkede grøntsager, til den mere avancerede pita med balsamicospray og caesardressing. Tørsten blev slukket med Sankt Hans øls mens vi tøffede mod Sjællandskysten. Vinden havde lagt sig helt, og i de sidste solstråler blev Sankt Hans bålene tændt. Mange havde benyttet den fine aften til at lufte deres både, så der var myldretid ud af Rungsted havn i høj fart for at få ankringsplads i første parket til bål på stranden.
Bål på stranden i Rungsted
Der var et menneskemylder på havnen, og vi vakte nogen opsigt da vi tømte båden nogle gange ser Havgassen jo ud til at være forklædt som flygtningebåd, men det er jo bare dykkeres rod som er proportional med pladsen Flemming og Sten fik vristet trailer og bil ud af det der var blevet til overordentlig snævre parkeringsforhold mens vi havde været på vandet. En times tid efter ville der uden tvivl være et kaos af trailere i kø for at trække både op fra slæbestedet. Vi fik pakket, og afregnet og sagt farvel. Det var begyndt at blive sent så enkelte af os stak direkte hjemad efter afregning i havnen. Tak for en hyggelig Sankt Hans aften !Lotte .der bestemt ikke kom til sidst, men alligevel endte med beretningen????