24/7 2015

S. S. Themis Hundested og vraget af Themis var ikke den først udsete destination for dagen – det var såmænd Undine i Østersøen (igen-igen), men logistikken gik ikke op og afgangstidspunktet ville blive lige lovligt sent til sådan en tur, så endnu en gang måtte vil vælge hende fra. Men vi var trætte af den dårlige sigt, vi har oplevet i Øresund og den østlige del af Kattegat i den sidste tid, så vi enedes om at sejle fra Hundested. Der var også, mere eller mindre, enighed om, at Libra ikke behøvede vores besøg på denne tur, så vi skulle finde på noget andet. Og gerne et sted, hvor vi kunne sikre middagsmaden. Da Steffen og undertegnede nåede Hundested lå Havgassen allerede i vandet, og Juhl og Thomas sad ved et bord og ventede på os – så hvis der kommer fartbøder til Havkassen, så tror jeg det er der, vi skal finde synderen…Vi fik smidt det sidste grej i båden, men det var lummervarmt, så ingen havde lyst til omklædning før sejlturen, men vi ville jo også helst være tørre. Men dykkere er som bekendt ikke bange for vand, så vi sejlede som vi var, dvs. vi skulle lige have startet motoren, og det var ikke nemt, og slet ikke når der er så mange kloge om den samme opgave. Men sammen er vi stærke, og til sidst gav motoren efter for vores anstrengelser med choker, håndgas, dødemandsknap og benzinpume og startede i året største røgsky.

Morder nr. 1 gør klar!

Vi kom ud og det gik fint mod Hesselø med Thomas ved roret, for han var jo den eneste rigtige sømand ombord. Havet var ikke helt fladt, der var stadigvæk dønninger, men vi kom nogenlunde tørre frem og inden længe lå loddet på vraget – eller i hvert fald tæt nok ved til at Juhl kunne gøre fast.

Klar blåt vand – man skulle ikke tro at der få sømil herfra er lortesigt!

Efter Juhl røg Thomas i vandet og derefter Steffen. Jeg selv ventede pænt på at Juhl returnerede og kunne i ventetiden se, at overfladevandet i det mindste var meget klart.Juhl kom op efter ca. tre kvarter, og fortalte om god sigt og fisk på vraget, han havde selv nakket en torsk og en havkat. Jeg greb et håndspyd og hoppede i med håb om at sikre weekendmenuen.Vandet var klart 8-10 meter sigt, og i den sigt virke vraget ikke ret stort. Men det var jo også bare med at få maven ned på bunden og kigge under pladerne for at se, hvad der gemte sig der. Der var torsk og langer spredt rundt omkring i vraget, og der var også mange store taskekrabber, der kunne give en hånd med ved middagsbordet.

Er det mon “Dinner for Two, eller er det “Two for Dinner”?

Sørme om der ikke også var et par havkatte, der jo fint kunne inviteres med hjem. Men det korte håndspyd jeg brugte var næsten for spinkelt, men det holdt dog og efter et par minutter havde min kniv fået taget livet af den første. Den havde været usædvanligt aggressiv, normalt vrider de sig bare voldsomt og hapser lidt på må og få, men den her gjorde direkte udfald, noget jeg ikke tidligere har erfaret. Den fik tilmed fat i fingersidsen på min handske og lige der var jeg glad for, at jeg dykker med vådhandsker.

Knudret pudestjerne

Op gennem brandmandsbæltet, der var mange af dem, og de havde fede tentakler, som smøg sig omkring bundtovet og dem der kom tæt på det, og det gjorde vi jo alle.Oppe i båden kunne vi nyde at vinden var løjet lidt mere af og samtidigt kunne vi se, at vi var underholdningen for mindst fem sæler, der kiggede lige så meget på os, som vi kiggede på dem.Men vi skulle jo videre, for ikke at Steffens nylige bryllup skulle vise sig forgæves, så vi indledte anden runde, først i med Juhl og harpun, så Steffen med kamera og håndspyd. Derefter hoppede jeg i, og da jeg kom ned hang håndspyddet på bundtovet, så jeg tog det med på turen rundt.

Som at være i paradis med alle de jomfruer…

Desværre var de fleste af fiskene blevet for sky til at jeg kunne bruge håndspyddet, dvs. der var jo lige en havkat der stak snuden for langt frem. Den ikke helt var forberedt på at dø og sprællede livligt, men Thomas kom svømmende og plantede et cmas-sværd gennem kraniet på den. Tak for hjælpen! Det gav et flash-back til en Ålesundtur i 2004, hvor vi fiskede (mange) havkatte… Gad vide om det er den samme kniv?

Søhøne

Men op i båden, desværre var der en sky for solen, men vandet var blevet næsten helt fladt. Vi kunne dog se at sælerne stadigvæk syntes at vi var mere spændende end det, der normalt sker ved Hesselø.

Fine forhold til sejlturen hjem!

Thomas kom op, og vi fik ret hurtigt gang i båden og strøg mod Hundested, hvor vi ret hurtigt fik smidt grejet derhen hvor det skulle være og halet båden op. Steffen faldt i vandet under anstrengelserne – godt nok kun delvist – så det kan han jo sige til konen når han kommer hjem. Det er vel ikke så usædvanligt at falde i vandet på en fredag efter arbejde i godt selskab og så komme lidt for sent… Kim R