30/8 2015

Saturnus og StenfragterenSøndag med havblik og 3 mulige ture. Én for de morgenfriske med min båd, én for de tømmermændsramte med Allan op ad formiddagen og almindeligt søndagsdyk midt i mellem. Ja det skorter ikke på tilbud, men derimod friske dykkere. Vi var således kun 3 mand, Piv, Kim og undertegnede der trodsede dynerne og mødtes i Gilleleje kl. 06. Jeg kom sidst trods kun 10 min til havnen, jeg måtte lige vente på at bageren åbnede dørene, så det kunne blive morgenmad, kaffesnegle og frokost. Her langt mod nord er der ingen døgntanke.

Kursen er sat, der er ikke tid til svinkeærinder

Alt mit gear stod klar i båden og da jeg ankom til sejlklubben, stod Kim og Piv klart med deres grej klar på broen. De havde taget til efterretning at jeg skulle være i havn senest kl. 14. Vi kom således hurtigt ud af havnen og stævnede mod nord. Første mål for turen var Saturnus 17 mil oppe. Der stod noget gammel sø selvom vinden var flovet, det var dog ikke værre end at man kunne sidde ned hele vejen og vi ankom hurtigt til positionen. Kim tilbød at binde på og mig lige efter, så kunne Piv binde af i fred. Vi ville kun dykke 1 dyk her og udnytte overfladetiden til at komme længere sydpå igen.

Så er det Henriks tur

Jeg smed mig i vandet og glædede mig over at sigten forblev nogenlunde lige til jeg kunne se det første led på kæden. Jeg kunne med det samme se at der var bundet på helt ude i stævnen og jeg slap tovet og begav mig af sted. Først skulle der lige checkes om jeg havde glemt noget der var mit sidst jeg var her, men det blev et lidt halvhjertet forsøg da jeg ikke ville smadre sigten for meget for Piv. Saturnus har en pæn størrelse så jeg kom hele vraget rundt både oppe og nede og bunden rundt uden at kede mig. Der stod en fin havkat i agten og jeg ærgrede mig over ikke at have taget harpunen med. Jeg kiggede lidt på den og ventede på om den kom frem i en knivslængde afstand. Det gjorde den ikke og jeg gled ud over lønningen og blev forbløffet over en stor stime pæne torsk der kom mig i møde ved roret, hvilket syn.

Der var knald på farverne

Den her var ldt mere end en knivslængde væk

Den har lært at holde snuden for sig selv!

Der er ofte rigtig dårlig sigt på bunden her, men denne dag var den fin til at bevæge sig lidt væk fra vraget og undersøge huller fra jomfruhummere, der var dog ingen hjemme. Da jeg kom op på vraget igen fandt jeg en torsk der sad fast i et garn, først troede jeg den var død, så halvdød, men da jeg tog fat i den sprællede den livligt og jeg fandt kniven frem og frelste den fra sine pinsler og middagen var reddet. Jeg fandt tovet efter endt dykkertid og begav mig op i det varme overfladevand, nassede lidt på Kims ilt og nød varmen.  Mere om Saturnus kan læses her: http://vrag.dk/vrag/saturnus.htm.

Frelst fra pinsler, men ikke reddet!

Da Piv atter var i båden blev plotteren nærstuderet og næste dykkermål blev udpeget. Vi har drevet lidt rovdrift på nogle af de andre sydlige vrag og valgte derfor “Stenfragteren”, som vi ikke besøger så tit. Allan har i øvrigt identificeret den som “S.S Snorre (http://vrag.dk/vrag/snorre.htm). Det var allerede dykkertid igen da vi ankom til positionen og rutinen gentog sig. Jeg kom ned efter at Kim havde bundet på den høje agterstavn og begav mig hurtigt ud over vraget og ned på bunden. Harpunen var med denne gang, da Snorre er kendt for masser af fisk m.m. Også her mødte en stime torsk der stod frit i vandet op ad vraget. Slanke sommerfisk men med god størrelse og i fin stand. Langs bagbord side var der en masse gemmesteder under pladerne og et sted stod to velvoksne langer og kiggede på mig. De var en populær spise for nogle år siden, men da det er sjældent at se så fine store eksemplarer og at torsk i øvrigt smager bedre, hvilke der var masser af, så lod jeg dem være.

Oppe efter et godt dyk!

Jeg kom vraget rundt uden at have mødt nogle katte, som er en ypperlig spise, havde næsten opgivet, da der endelig viste sig en efter grundig søgning. Den kom relativt let i posen og sammen med et par torsk mere, så var der udsigt til nok arbejde med filetkniven derhjemme og jeg nød resten af dykket med at kigge på farvestrålende blåstak, flere langer, en sortvels samt meget mere. Til sidst proppede jeg dog en rekord stor taskekrabbe i nettet, den måtte de andre se og der var et helt måltid i bare de to klør. Jeg overvejede lige om jeg skulle hive armene af nogle flere krabber, for der var masser, men jeg syntes at kløerne var lidt små. Jeg havde dog også rigeligt der skulle ordnes når jeg kom hjem.

Der var flere havkatte

Efter små 45 min var det på tide at bevæge sig op ad tovet og tage lidt straf på det lave. Her var lidt strøm og mine 5 min der gik med lidt noia over mit net der klaskede mod benene med krabben der var lige ud for mine ædlere dele. De overlevede og Piv nåede lige at passere mig og så var det op og slappe lidt af i det endnu dejlige vejr. Piv fik også et godt dyk og på vej ind nåede jeg lige at sige, at vi har set marsvin 4 ud af 5 ture her på det sidste, før de første marsvin brød overfladen foran båden. Det er altid en fin afslutning på en dykkertur og understreger at det er ude på havet vi har det bedst. Vi passerede molehovederne kl. 12.30, det kan nogen gange godt betale sig at stå tidligt opJ

God fangst.

Kløer så store om Henriks hænder!

Tak for turen.Henrik