Udsigten til lidt svag til jævn vind lokkede fem basser væk fra terrassen og ud på havet.

På trods af lidt vind fra syd, fik vi en rimelig tur på tværs af sundet og blev mødt af en bøje over Robert.

Det er altså nemt, og hermed en opfordring til andre dykkere om at besøge Robert. På de gode dage et af de fineste vrag i Øresund. Og når der allerede er bundet på er der ikke mange undskyldninger.

Jeg blev sendt først i vandet med plan om et dejligt langt dyk og håbet om gode forhold.

Påbindingen er på bagbord pullert, agter. Jeg satte blinker på, og sigten gjorde det muligt at se lyset fra den hele vejen på tværs af vraget. Med andre ord var der lagt op til en af de gode dage på Robert.

Jeg kom rigtig godt rundt og kigge. Først frem foran broen og kigge på styremaskinen, så længere frem mod stævnen hvor en håndfuld småtorsk hang ud.

Tilbage og tage et par runder oppe på broen og forbi jomfruhummerne i agten, for til sidst at tage en tur ned omkring det store ror og den flot begroede agterende, der er et spektakulært syn nedefra.

Alting får en ende, og hvis jeg skulle holde min aftale om at være oppe igen efter 90 minutter, skulle jeg til at have benene på nakken og komme opad og dampe af sammen med de andre. Jeg var også ved at blive sulten, men med tanke på at det sidste jeg hørte inden jeg hoppede i, var Juhl, der himlede op om tomme gasflasker.

Vel tilbage i båden kunne jeg dog hurtigt dufte at der var gang i grillen.

Jeg fandt aldrig ud af om den dåse Pronto, der lå fremme var en del af forklaringen, men under alle omstændigheder var der nu varme på og da sidstemand var i båden kunne vi debriefe over en pillede pork sandwich – med grøntsager og det hele.

Det var mørkt inden vi var i havn, hvor der blev rigget af i en fart så vi kunne komme hjem.

Mange tak for turen.

Dennis