S/S Robert d. 22/05 2026

Vejrudsigten var god, og der var to kammerater, der gerne ville lege – hurra!

Vi mødtes ved garagen sidst på eftermiddagen. Thomas havde heldigvis haft bedst tid og havde fået sat batteriet til spillet tilbage i bilen, så da jeg kom som den sidste, var det bare at læsse grejet i bilen og komme afsted. Lidt tæt med tre mand i Havkassen, men det gik – vi skulle jo heller ikke så langt.

Frdagsøl på havet – det virker !

I Rungsted var der god plads, og vi kom forholdsvis hurtigt ud af havnen med Thomas bag rattet.

Havet var nystrøget, og smilene var store, da vi kunne skimte den hvide bøje over Robert.

Bøjen gør det meget nemmere

Vi fik fat i den og smidt Kasper og mig i vandet. Sigten på bunden var nogenlunde – vel mellem 2 og 4 meter. Jeg svømmede en tur ud i stævnen, hvor sigten var rigtig fin, og der var pænt med torsk og bunker af nøgensnegle. På vejen tilbage mod bundtorvet fik jeg bundet ledelinerne, som en ivrig fisker tilsyneladende havde revet i stykker, fast igen.

Det var en smule bøvlet med 3-fingerhandsker, men det lykkedes. Den løber nu fra pullerterne ved bundtorvet frem til styremaskinen igen – og fra forkanten af broen op til masten i stævnen.

Fantastisk eftermiddag

Det blev også til en tur ned forbi skruen – jeg bliver imponeret hver gang, den kommer ind i synsfeltet. Den er kæmpestor!

Tilbage ved bundtovet begyndte jeg en langsom opstigning, mens jeg fik ryddet bundtovet for fiskegrej.

Man skal lige på den danske side af grænsen, så alle kan få…

Kasper sad allerede og hyggede i solen, da jeg kom op, og der gik ikke lang tid, før vi delte to øl, mens vi ventede på Thomas.

Da også han kom op, hyggede vi en stund med tøffefart, inden Thomas fandt topfarten på lidt over 37 knob på vej mod havnen.

Nu er sommeren kommet

Vi sluttede af med en is i havnen, inden vi stak mod Farum og derefter hver til sit.

Tak for en god aften.

Steffen