29/6 2015

S.S. RobertAnders lokkede på langtur mandag og med de få ture det er blevet til i år, siger man jo ikke nejtak når kalenderen tillader det!DMI ville det dog anderledes og da det endelig blev mandag, var det eneste sted det ikke blæste for meget til en sejlttur Rungsted – med positive meldinger fra Søndagsdykket i Lummerskuden, foreslog Anders “husvraget” Robert (der vist ikke rigtig kan kaldes husvrag mere :()Klokken 13 drejede jeg ind på slæbestedet og nåede lige at tænke “yes – ikke sidste mand”, før jeg så at båden allerede lå i vandet og de to brandmænd (Rune og Anders) sad og gumlede kaninfoder, mens de ventede på sidstemanden…

Der var ikke just trængsel på slæbestedet

Jeg fik losset tingene i båden (dem jeg havde husket…) og vi fik sat kursen mod Robert. Fremme kunne vi konstatere, at et garn godt nok stod tæt på vraget…. meeen når Anders endelig lufter båden, så skal der også dykkes, så Rune blev sparket i vandet for at binde på – med en beroligende bemærkning om, at Anders ville komme og skære ham fri, når han sad fast i nettet på vejen ned.. Da Rune var smidt i vandet besluttede jeg at det var tid til at komme i dragt – og ikke mindst underdragt – sidstnævnte lå dog desværre bare hjemme i Ølsted.. Æv – jeg blev allerede her lidt kold over udsigten til at pisse-fryse… Til gengæld kom jeg samtidig i tanke om, at jeg havde glemt at skifte mit 2. trin bobler lidt vel rigeligt.

Der kigges dybt i taskerne efter varmt tøj

Nå men så var der jo noget at snakke om… mens jeg sad og fandt tøjstykker i min taske der kunne gøre det ud for underdragt hoppede Anders i til Rune, der efterhånden havde fået bundet på. Rune tog 35 minutter på vraget og kunne i overfladen berette om nogenlunde sigt – til gengæld var der meget garn overalt. Med ham i overfladen kunne jeg hoppe i med min underdragt bestående af shorts og 2-3 termoundertrøjer. Der var bundet på foran broen i bagbords side og jeg tog en tur ned til agten og retur henover overbygningen. Overalt hang der ganstumper på nettet – der må virkelig være en fisker der har en god garnleverandør siden han har råd til at smide det over alt på vraget. Efter små tyve minutter gad jeg ikke fryse mere og søgte mod overfladen hvor jeg kunne få varmen i de par solstrejf der trodsalt var! Ventetiden gik hurtigt med røverhistorier og inden vi fik set os om så var Rune på vej i vandet og ligeså med Anders. På andet dykket var der blevet lidt mere mælket i vandet men sigten var stadig i den fine ende for Robert. Efter en tur rundt om agten og op langs styrbord side var det tid til at binde af.

Det  ser næsten tilforladeligt ud!

Loddet kom med op af tovet indtil jeg ramte ca. 15-18 m og blev træt af at holde det – så jeg lod det gå eftersom der var strammet tilpads op til at det vel nok kunne gå fri af bund og garn.Lige inden jeg kom i overfladen, lagde jeg dog godt mærke til at vinklen på tovet blev noget kedelig og efter brandmændene havde forsøgt at hive et halvt garn med op måtte jeg lige en tur ned og frigøre loddet fra det garn, som de havde trukket halvvejs til overfladen.I overfladen var der stadig lidt sol så jeg kunne få varmen igen inden vi satte kursen mod havnen! Tak for en fin dag på havet! Fedt endelig at få et dyk på Robert igen – men ærgeligt med alt det garn der ligger i den…/Steffen