23/8 2015
S.S. RobertFrisk vind fra øst og en forbeholden stemning på mailen gav ikke mange forhåbninger om at komme på Sundet. Men, som så ofte før, endte det med at vi trodsede vind og bølger og sejlede mod Robert. Turen over mod Robert var nogenlunde, på trods af båden ind imellem var fri af vandet, og den største udfordring viste sig at være turen igennem de flydespærringer, som fiskerne havde strøet ud over Hvens Nordvestrev, Men fordelen ved at garnene stod der var, at de så ikke stod på Robert. Herefter var der spidsrod mellem turbåde og småbådsfiskere, der absolut skulle flå fiskene op, før vi fik dem set.
Der var dejligt varmt i havnen – man havde ikke lyst til at lukke dragten!
På Robert fik vi smidt loddet på broen, og undertegnede fik fornøjelsen af at være den første. Fint nok, bortset fra at mit mundstykke ikke kunne holde til mit elegante hovedspring ved bøjen, så jeg måtte lige ha flyttet mundstykket fra octopussen, før jeg dykkede. Ikke noget problem, hjælpen var nær og der var ingen strøm.
Så er første mand ved at være klar!
Den formidable sigt på Robert, som både fredags- og lørdagsholdet havde pralet med, var reduceret til ok-middelsigt på Robert, 2-2,5 meter, men det var jo også den bedste sigt jeg selv har set på Robert i år.Robert er stadigvæk spundet ind i masser af garn, noget af det er viklet sammen og er ikke længere frit i vandet, men der skal ryddes op, før man kan få et afslappende dyk i dårlig sigt.Torskene stod inde i vraget og støvede ud gennem revner og sprækker. Heldigvis var der en anelse strøm på vraget, der efterhånden fik fjernet tågerne. Sigten var bedst på toppen af vraget og aftog mod bunden.De rødtunger, der havde overlevet fredag og lørdag, de gemte sig dybt inde under pladerne, hvor man ikke lige kunne plante et fangstsøm eller en kniv i dem. Men så er de der vel næste gang.
Den her gemte sig godt nok til at være der næste gang!
Jeg havde hygget mig gevaldigt, fandt jeg ud af, da jeg efter små trekvarter skulle op på tovet for at betale prisen, men heldigvis var vandet dejligt varmt over springlaget. Jeg måtte se mig overhalet af både Bahamas og Alvin, men bortset fra lidt kø på 6 og 3 meter gik det ok.Oppe i båden skulle vi lige ha PIV i grejet og i vandet, så vi kunne få afviklet dagens sidste dyk. Efter en god halv time var han retur i båden, og vi kunne vende snuden mod Rungsted med søen ind bagfra.
Der skylles, og det er PIV jo god til!
Om det var fordi vi kun dykkede en gang, skal være usagt, men PIV havde overskud til at skylle bremserne på traileren. Det var sikkert en rigtig god ide, for havnen var lidt lavvandet og vi havde haft traileren lidt langt ude
…og så skal grejet lige pakkes
Kim R