24/4 2015
S.S. OttoFredag eftermiddag, og tilsyneladende godt vejr iflg. de mest anvendte vejrtjenester, lovede godt for den kommende weekend.
Der skal ikke gøres så meget klar, når man kun er tre og skal dykke én gang!
Men som så ofte før skulle vi grueligt meget ondt igennem for at nå målet. Der var noget vind, og tilmed lidt regn, da vi var i Helsingør. På Sundet var bølgerne krabbet noget op af strøm og vind, men vi nåede da frem uden at være slået til lirekassemænd.
Masser af trådnøgensnegle!
Vi nåede frem, bøjerne var allerede gjort klar, og så skulle vraget lige findes ikke noget problem, når navigatoren indeholder positioner for både stævn ag agter. Men et er at finde vraget, noget andet er åbenbart at få loddet til at lande i vraget de første forsøg var nittere, der gav undertegne mulighed for ved selvsyn at vurdere bundforholdene i umiddelbar nærhed af vraget. Desværre var strømmen på bunden af en sådan karakter, at loddet ikke kunne trækkes hen til vraget. Desuden var sigten på bunden under en meter.
Den venter på en middagsinvitation!
Tredje gang er lykkens gang og denne gang sad loddet i vraget, og flere intense oversejlinger verificerde dette, før Juhl fik fornøjelsen, mens jeg gassede af, og PIV lige skulle have pusten efter at have halet bundtovet op et par gange.Vinden var flovet og den moderate strøm i overfladen var slækket noget, så vi kunne problemløst gøre fast, da de normale 10 minutter var forløbet.
Vinden og bølgerne forsvandt heldigvis!
I med PIV og lidt efter kom Juhl op. Dykket var en kvalitetssikring af et limprojekt og uden at gå i detaljer, så levede limprojektet ikke op til kvalitetskontrollens krav, som i øvrigt ikke var ret skrappe Jeg kom i og havde en fornøjelig halv time. Sigten var absolut udfordrende, så det blev ikke til de store linier, men vraget er ramlet endnu mere fra hinanden. Det var ikke muligt at se helt ind i spisekammeret under agten, og der var ikke ingen torsk at se.
Rejen hygger sig i strømmen på vraget
På vraget var der enkelte buskhoveder og rejer der var tusindvis af nøgensnegle og endelig var der en håndfuld rødtunger, der lå spredt på rælingen.
Meget sky buskhoved
Men efter en halv time i 5 ⁰C vand i en dragt, der som sædvanligt ikke holder tæt, gik det mod overfladen. Strømmen var tiltaget igen, men den var ingenlunde stærk, men det var nu rart at blive trukket fri af vraget, når man nu ikke kunne se det.
Klargøring til hjemturen
Oppe i båden var vejret endnu bedre og kort efter, tøffede vi over den danske grænse, hvor vi med sindsro kunne nyde . solnedgangen.
Stolt står den danske sømand!
Kim R