14/7 2015
Eftermiddags/aftendyk på S. S. Otto og havnen Vi var nogle stykker, der havde en aftale om at dykke tidligt fra Lille Jensens båd, og mødes kl. 16 i havnen i Helsingør. Men allerede dagen før var der indtil flere (Malte, Jørgen og Carsten), der ville dykke klubdyk med afgang ca. kl. 17 eller noget. Formand Kim ofrede sig, som en formand jo skal, og valgte at tage den sene afgang fra svømmehallen sammen de andre med Havtasken, og støde til os andre på positionen Otto ca. ved 19-tiden.
Hvordan er det nu lige man laver et pælestik?
Da jeg nåede havnen lidt i 16.00, var Lille Jensen og Steffen klar til at sætte båden i vandet. I med kortet og i med båden, alt i mens vi fik ordnet logistikken med de andre, og at de selv skulle tage båd med osv. Vi fik hurtig pakket båd og så af sted ud af havnen mod Otto. Fremme ved positionen gjorde Steffen klar til at binde på, og ved det andet lodkast mente vi, at loddet måtte ligge på vraget. I med Steffen og så vente de obligatoriske 10 minutter før tovet kunne gøres fast. Det gik alt sammen ganske fint, selv om der var noget mere vind og bølger end vi havde regnet med. Til gengæld var der overhovedet ingen strøm i overfladen.
Velvoksne dønninger ned gennem Sundet
Da vi havde gjort fast, røg Lille Jensen i vandet. Og så blev der meget stille i laannnnng tid, hvor jeg nød solen, lidt vand, cola og facebook eller noget. Efter ca. 45 minutters tid dukkede Steffen op på stigen og fortalte, at han havde bundet på daviden ved broen i bagborsside, og at siget ikke var meget mere end godt en meter 🙁
Lortesigt – igen!
Så var det min tur. Vupti var jeg i udstyret og på vraget. Under ca. 7 meter var der en svag nordgående strøm hele vejen ned på vraget. Det hjalp dog ikke sønderligt på sigten som var ca. 1 meter oven på vraget, med skiftende. Jeg tog først en tur ned agter, hvor sigten blev gradvis ringere jo længer ned jeg kom.
Æg fra nøgensnegl og sønellike
Så jeg valgte at svømme tilbage op på dækket og rælingen og svømmede ud i stævnen, hvor siget var lidt bedre. På vejen derud mødte jeg en hel del buskhover og trådnøgensnegle. Jeg blev på dæk og ræling, men på styrbodsside på vejen tilbage. Broen blev omhyggeligt studeret, inden jeg fandt bundtorvet og fortrak op i det varmere vand og hyggede mig.
Trådnøgensnegl
Oppe i båden var der almindelig hygge sludder med de sædvanlige løgnehistorier og noget. De andre var ikke dukket op, så vi sejlede ned på Vargön, så Henrik kunne fiske. Alt i mens vi lå der fik vi øje på en ordentlig gang mågefræs ikke langt fra havnen. Det måtte vi ned og se på, måske var der makreller. Da vi kom tæt på kunne vi se at det var en større flok marsvin, der jagtede sild. Mågerne tog så dem marsvinen levnede i overflade og fra luften:) Da det stilnede af, futtede vi tilbage til Otto.
Mågesjov kan godt gi’ en makrel eller to…
Steffen og Henrik gjorde klar til andet dykket. I mens dukkede de andre op og bandt på Henriks båd. Det blev aftalt at Kim og Jørgen ville binde af, og jeg tog Malte og Carsten med en tur rundt. Der gik igen en rum tid hvor jeg drak, drak og pissede. Steffen og Henrik kom nærmet i overflade samtidig. Henrik havde fine tunger med op. Steffen var overbevist om at sigten var blevet lidt bedre?
Så er aftensmaden sikret
Havet er stort og alligevel skal vi ligge op og ned ad hinanden 🙂
Andet dykket gik med at vise Malte og Carsten en tur rundt langs rælingen. Og sigten var ikke spor anderledes end første dykket : -( I stævnen fik de set ankeret. Tilbage langs styrbordsside og studere broen inden vi kom tilbage til ankertovet, hvor jeg sendte Malte op. Carsten var der ikke lige, så jeg tog lige en tur rundt for at se om jeg kunne finde ham. Men nej, han var der ikke, han havde nok selv fundet op. Ja op skal man nok komme 😉 På vejen op møde jeg Kim og Jørgen som var på vej ned.
Taskekrabbe
Oppe i båden var alle de andre der, inkl. Carsten som tilsyneladende havde mistet kontakten til Malte og mig efter ca. 8 minutter, og valgte så at lave en fri opstigning.
Tilbage ombord
Nå men alt gik jo godt selv, om Jørgen havde sine kvaler med stigen og indstigning i båden. Så var det tid til en velfortjent øl, mens Kim fik bundet af og kom på stigen. Vi fik ankertorvet op og sendt Havtasken med Malte og Steffen i forvejen. Dem overhalede vi så lige før havneindsejlingen 🙂 Tilbage i havnen fik vi læsset af og pakket, selv om jeg selv lige måtte tage tredje dykket i haven efter min bilnøgle. Surt! Den blev fundet og har virket lige siden uden problemer. Det er jo en Kia 😉
Havnedykker
Nogen af os måtte så lige holde traditionen i hævet og stille sulten på Mc D. inden vi skiltede og kørte hver til sit.
Solnedgangen var så flot, at vi tager den en gang til!
Tak for tre fine dyk med lidt forskellige oplevelse og hyggeligt selskab. Det gør vi snart igen:) Piv