19/10 2015
S/S OttoHjemvendt fra syden og østen sol var det blevet tid til at dyppe sig i de hjemlige farvande! Det var vanen tro et hurtigt eftermiddagsdyk på Otto, der var på menuen. Henrik lagde båd til og alle vi andre kunne således drible direkte til Helsingør uden at skulle hive fat i Havgasse eller kasse. Henrik kom som sidstemanden og fik hurtigt smidt båden i vandet, og vi andre, som i dagens anledning var Kim, Piv, Eskil, Klaus og undertegnede kunne få smidt vores grej i båden.
Der gøres klart skib, inden vi når ud i åbent vand
Der var ikke trængsel i havnen
Der er ikke langt til Otto og snart lå bøjen i vandet, hvor det var ret tydeligt at der absolut ingen strøm var i overfladen. Henrik havde fisk i tankerne og kunne ikke komme hurtigt nok i vandet.
Bøjen lægges præcist, når skipper selv binder på!
Rødtungerne slår jo ikke sig selv ihjel
Da han var smidt i og der således var lidt ro i båden begyndte jeg at få styr på stumperne og krybe i grejet. Det tog lidt tid at få grejet på lidt rusten bliver man åbenbart af ferie men til sidst lykkedes det at få alt grejet på og droppe i vandet noget mere hæmmet end på de sidste mange dyk i 30 grader varmt vand
Der var endnu mere ro, da Steffen også var hoppet i
Line-up som på tur i Rødehavet
1-2-3 jump, men der var altså lidt strøm i ovrfladen
Allerede på 11-12m kunne man helt klart se en af daviderne på vraget og jeg nåede lige at blive begejstret indtil jeg opdagede at daviden var det eneste der dukkede op før jeg nåede ned til ca. 3m over vraget. Der var et mylder af dyreliv på vraget i hvert fald inden Kim og Henrik havde været rundt på vraget. Jeg selv tog en tur om hele vraget langs bunden og derefter det samme inden i vraget. Der var ikke sket det store måske var lidt mere sand skyllet væk siden sidst, men eller var alt ved det gamle. Der var som nævnt en hel del liv både stort og småt i stævnen sad f.eks. en lille troldhummer, som dog ret hurtigt blev træt af lyset og fortrak ind under en plade. Efter 35-40 minutter på bunden blev det lidt køligt med en våd hånd og jeg tog konsekvensen og drønede op af torvet på vejen op kunne jeg nyde synet af 3-4 lygter som kunne ses mindst 10m over vraget!
En enkelt af de mange rejer
Kort efter jeg kom i båden kom også Eskil op og inden længe var alle bortset fra Piv oppe. Der blev delt et par røverhistorier, snakket om traktorer og andet spændende og så drak vi selvfølgelig et par øl det var jo mandag! Til sidst blev kaptajnen utålmodig og trak torvet torvet og Piv op i båden, så vi kunne tøffe ind. På land skulle vi lige skifte en sikring eller to på Touregen inden vi kunne besøge øko-familierestauranten i Helsingør hvor vi debriefede. Tak for en hyggelig turSteffen