21/9 2015

S.S. OttoEt vindhul, der nemt kunne blive et vandhul, for der var lovet en del regn, blev til en kystnær dykkertur fra Helsingør. Vi satsede på, at vi i det mindste kunne nå at få dragterne på, inden det pissede ned for alvor, og det skulle senere vise sig, at det kun var på hjemturen, det regnede – altså hjemturen i bilen fra Helsingør.

Vejret var meget bedre end frygtet!

Der var rendezvous i Helsingør Nordhavn kl. 17, og alle var rettidige, så vi kom hurtigt ud over bølgerne. Det tog lidt længere at få smidt loddet. Det kunne ikke være vind og strøm i overfladen, der drillede, for begge dele var absolut på tåleligt niveau, men loddet skulle jo helst ligge, så der ikke skulle slæbes for meget.

Loddet blev ikke kastet på må og få…

Til sidst fik Henrik et lodskud, som han ville dykke på og vi fik smidt loddet, og mens Henrik fik gjort sig kla til at binde på, tjekkede vi lige, at loddet lå, hvor det skulle. Loddet lå ganske rigtigt der, hvor man kunne forvente, og det passede os alle fint, for solen var ikke højt over horisonten, og alt kunne kun gå for langsomt.

Man må jo lige sikre sig, at loddet er kastet på det rigtige vrag

Mens Herik riggede til blev rækkefølgen for os andre fastlagt,så vi også kunne være hurtigt i vandet, når der var bundet på. Rækkefølgen blev at PIV skulle binde af, og vi aandre, dvs. Eskil, Allan og undertegnede, dykkede når vi var klar.

Strømmen var til at håndtere…

Strømmen i overfladen var mod sædvanen sydgående, mellem en halv og en hel knob, som forsvandt helt på 12 meters dybde, for derefter at tage til i styrke og svinge en rundt på tovet. Strømmen fortsatte helt til bunden, hvor den var på grænsen til ukomfortabel, specielt ved stævn og agter, hvor der var en del turbulens. Sigten var ok, der var egentlig klart vand, men der var store partikler, der lyste tilbage og drillede lidt.

Der var mange eremitkrebs på bunden

Der var et par rødtunger, Henrik ikke havde fået nappet, og der var en del ret små og sky buskhoveder. Der var en del mindre sej over vraget og en del mindre torsk under vraget. Men som så ofte før, så gik tiden hurtigt mod deko trods gode procenter, og snart efter måtte jeg fortrække op ad tovet.

Lidt rester efter Henriks rundtur

På vej op passerede jeg PIV, der var på vej ned, og fortsætte op til jeg var ved at svømme ind i Henrik, der lå og clearede det, han skyldte. Han blev snart træt af at ligge der, måske fordi han ikke havde mere luft efter et dyk på over en time.

Lidt fiskefoder

Oppe i båden skulle vi lige vente på at PIV fik dykket færdigt og bundet af, og det gjorde han efter en god halv time. Nu er han ikke denhurtigse på de sidste 5 meters opstigning, så vi blev lidt utålmodige og forsynede os fra den pose, PIV havde medbragt. Men så kan han lære det!

Fint vejr til hjemturen

Vinden var flovet helt og bølger var der ingen af, så der var fuld fart på tilbage til havnen, hvor vi havde båden på traileren inden kl. 20 – og inden det var helt mørkt. Kim R