4 Havbasser var hvad der kunne skrabes sammen til et lørdagsdyk på Otto på en mild dag i februar (Det hang muligvis også sammen med en samtidig tur på Robert som der kan læses om andetsted). Kasper, Allan (H) og undertegnede mødtes i Farum mens Henrik + 3 gæster skulle støde til i Helsingør.

Da jeg (liiiidt sent) nåede til Farum var vogntoget klargjort og jeg skulle således bare læsse mit skrammel ind bag i bilen og toppe flaskerne før turen næsten på slaget 9 gik nordover. Med en sjælden set (lav) fart styrede Kasper os sikkert til Helsingør hvor de sidste 4 ventede. Prognoserne var lige som sidste weekend tvetydige så det var med lidt spænding at vi stævnede ud og hurtigt kunne konstatere at strømstille var det i hvert fald ikke. Vi fik relativt hurtigt smidt loddet første gang og smidt Kasper i for at binde på. Han havde dog ikke andet end lige fanget bøjen før at det var klart at den havde sluppet vraget, pligtopfyldende som han var, ville Kasper dog lige en tur på bunden for at se efter og der var ganske rigtigt ikke noget vrag. Op med Kasper og bøje og nyt forsøg – resultatet blev dog ikke meget bedre denne gang heller så Kasper måtte endnu engang kravle op i båden. 3. gang blev der forsøgt at smide dræget lidt syd for vraget i stedet og så lade strømmen trækker dræget hen over vraget. Metoden gav pote og dræget sad fast. Kasper mente dog at det var tid til en anden til at binde på så Anders, en af gæsterne, hoppede i og denne gang lykkedes det også at finde noget gammelt jern for enden af linen. Med 8-10 minutters forspring blev hans makker smidt i, og Kasper gjorde sig klar til sit 3. dyk og hoppede også i inden der blev bundet på. Herefter forsvandt Allan og Henrik også i dybet og tilbage var kun Frederik (den 3. gæst…) og jeg selv. En rum tid senere kom først Anders op, han fik kæmpet sig op i båden noget hæmmet af strømmen og kort efter kom Kasper også. Han missede dog stigen og måtte kæmpe sig tilbage på den i strømmen for derefter at kile sin lomme fast i stigen. Til sidst gad han ikke mere og vi bandt af i stedet så han kunne få en mere komfortabel entrering. Inden vi nåede at binde på igen kom de sidste retur i båden og alle blev således samlet op mens vi drev nordpå.

Så mangler vi bare lidt solskin!

Nu manglede kun Frederik og jeg selv og med sidste uges hårde kamp på samme bundtov in mente havde jeg instrueret gasterne om at stramme godt op i bundtorvet så mine Ingeniørarme kunne trække mig mod bunden i første forsøg. Det var dog en lettelse at komme i op finde ud af at strømmen var markant mindre end sidste uge og at den også stoppede allerede ved 8-10 meter. Derefter vente den og man blev i stedet skubbet ned at bundtorvet.På bunden var der noget mælket men stadig fin sigt årstiden og forholdene taget i betragtning. Jeg brugte en del tid i broområdet som efterhånden er ved at falde temmelig meget sammen. Vinteren har endnu engang været hård ved vraget og det er interessant at se hvor længe det kan blive stående.Efter 25-30 minutter på bunden var det tid til at binde af og komme op i det isende kolde overfladevand. Sikkerhedsstoppet på 5 meter var mere end rigeligt langt og så snart det var overstået var det bare at komme i overfladen så man kunne komme op til kaffen.

Hmmm, på plotteren kan man da se at der forsøgt nogle gange…

I båden måtte jeg konstatere at som sidste mand var der ingen Unterberg tilbage dem havde gasterne og kaptajnen drukket. Men en kop kaffe og en kold øl var nu heller ikke af vejen mens vi tøffede stille mod havn og fik delt en røverhistorie eller to.Tilbage i havnen blev båden tømt og der blev afregnet med gæsterne inden turen gik til Farum via Restaurant den gyldne måge hvor Allan noget modvilligt spiste både burger og chili cheese toppers!Tak for en fin tur!/Steffen