S.S. Otto

9/6 2015

S/S OTTO.Alt passede sammen denne dag. En fantastisk vejrudsigt- hjem i ordenlig tid fra arbejde- og der var 3 dykkerarrangementer at vælge mellem: Robert-Otto-ungdomsarrangement ved PADI vraget. Det blev OTTO S/S med Havgassen. Vi blev en lille sluttet kreds. Kim R måtte på arbejde igen, Lille Jensen, prospect-Carsten, 2 Aquanauter og ut.Efter det sædvanlige trailerlys problem med Lille Jensens bil og at der lige skulle laves en blanding af nelliker og terpentin til Carstens flaske, gik det nordpå i Havkassen. Dobbeltudkoblinger, mellemgas og gearskift mellem 2 og 4 gear. Konklusionen var at der jo nok skal gøres noget ved gearkassen. Aquanauterne: Ludvig og Nicolai ventede ved slæbestedet. Nogen kunne huske en tidligere tur hvor GPS’en var glemt. Den blev så hentet i Farum. Dernæst blev det konstateret at bøjer, tovværk og lod var fjernet fra båden. Et forsøg på at finde tovstumper nok på havnen til et 30 m ankertov lykkedes ikke, turen endte på “den gyldne måge”. Vi blev lidt blege, da håndtaget til spillet manglede, men det blev fundet i Havkassen. Havgassen kom hurtigt i vandet og blev pakket og så gik det mod Otto. Vejret var rigtigt godt og der var nogle gamle dønninger fra Kattegat, men ikke noget der gav problemer.

Tja, bøjerne er da ikke trukket helt ned!

Otto blev fundet men øjenbrynene blev løftet da selv den store bøje blev trukket 3/4 under vand. Lille Jensen blev smidt i med god afstand til bøjen og fik 10 minutter til at binde på. Det lykkedes på 9 minutter og 50 sekunder , hvorefter Aquanauterne røg i vandet.

Aquanauter – på udebane på hjemmebanen!

 Carsten kendte ikke Otto så jeg planlagde en tur hele vejen rundt. Da Lille Jensen kom op berettede han om usædvanlig dårlig sigt, men til gengæld kraftig strøm ned til 18 meter. Hver sine lyster !

Så er det med at holde fast i tovet!

Der var ganske rigtigt kraftig strøm og mullerne blev brugt for at komme ned af tovet. Der var bundet på i styrbord side på bagenden lige foran påsejlingshullet. Det varede noget før Carsten kom ned, men så gik det frem mod stævnen i styrbord side. Sigten var kort sagt ringe så det var ikke meget jeg kunne vise frem. Ved bakken krydsede vi over i bagbord side svømmede agterud langs bunden og kom op  bag broen. På agterenden ville jeg bagom og vise skrue og ror. Carsten havde været uopmærksom og havde kigget på sin computer og pist væk var han. Jeg svømmede tilbage langs den væltede bagbord side og fandt ham igen. Sigten var som sagt ringe, så jeg opgav skrue og ror; så tilbage til broen, krydsede til styrbord side og agter igen til tovet. Tiden var gået og med Carsten på tovet bandt jeg af. Vi slap for at hænge i fingerspidserne på tovet, men alligevel stod tovet i en vinkel på 45 grader ned i strømmen. Vi tøffede stille ind til Helsingør i aftensolen. Nogen fik en øl og nogen fik en tår kaffe og en ostemad. Lige bortset fra sigten så kunne vi ikke sætte en finger på at bruge en tirsdag aften på Otto.AllanH