7/7 2015

S.S. Emil R. Retzlaff Steffen rykkede sædet et par meter tilbage i Havkassen, efter den seneste kortbenede chauffør og satte kursen mod Helsingør med Kim på passagersædet. Johnny og jeg fulgte efter, og fik på vejen slået fakta om nærområdets vrag op.  Da vi ankom til slæbestedet var Orca fra Allerød på vej ud. Uden videre tøven fik vi Havgassen i vandet og Steffen styrede os mod Emil, hvor loddet blev smidt og Kim sendt efter. Vi bandt på og jeg gjorde mig klar i ro og mag. Steffen og Johnny ville dykke sidst og binde af.

De er lidt generte…

Der var en let strøm i overfladen, der tiltog med dybden men forsvandt igen på bunden, hvor sigten ikke just var noget at råbe hurra for. Noget af en kontrast til seneste tur på Libra. Jeg svømmede en runde om tovet for lige at sikre mig nogle fikspunkter til tilbagevejen inden jeg valgte en tydelige linje, flot begroet med dødningehånd, som jeg fulgte ud i grumset. Linjen må have været spante for jeg kom ned forbi bunden og op igen på noget der kunne minde om en skibsside, men Emil er som bekendt noget rodet. Jeg tossede lidt rundt forbi et par buskhoveder og masser af hydroider med tilhørende trådnøgensnegle, inden jeg synes jeg var kommet så langt væk fra den formodede placering bundtovet at jeg vendte om igen.

Når sigten er dårlig, kan man altid se efter nøgensnegle

Det at finde tilbage var dog ikke så nemt som jeg havde håbet. Efter at jeg fire gange var endt ved den samme karakteristiske bjælke med et blink hængende fra spidsen, begyndte jeg så småt at forberede mig på en fri opstigning, selvom der stadig var god tid til deko-hammeren faldt.

Dykkere er ikke bange for vand

Jeg fortsatte min tur rundt i stumperne, og kom forbi det store spil, jeg kan huske at have set før, og inden længe også forbi bundtovet. Der var stadig en håndfuld minutter tilbage på computeren, men jeg holdt mig i passende afstand af bundtovet, hvor jeg mødte Steffen og Johnny. Steffen boksede med sit linehjul mens Johnny tålmodigt så på.  Jeg slukkede lygten på opstigningen, for der var masser af lys så snart jeg kom et par meter fri af vraget. På sikkerhedsstoppet lå jeg badet i millioner af små bobler fra de to dykkere på bunden. Det var lige dele smukt og søsygefremkaldende, som jeg lå og holdte i tovet til en vuggende båd. Tilbage i båden kunne Kim og jeg blive enige om at det ikke var det mest ophidsende dyk vi havde været med til – Men hvis man ikke prøver, får man heller ikke de gode dyk med.  Jeg fik mig en bid mad mens vi holdte øje med Orca ovre på Otto. Kim havde et spinkelt håb om at ramme slæbestedet før dem – det skete ikke.  Steffen og Johnny kom tilbage i båden og havde også haft et… dyk.

Lidt drama på kajen

Jeg styrede Havgassen til en havn, hvor nogen havde forsøgt at futte en lystbåd af. Brandvæsenet havde dog fået sat en stopper for det, og sørgede samtidig for at det ikke var den nemmeste dag at bakke en bådtrailer til rampen.  Uden alt for meget dramatik blev traileren lastet. Jeg stak mod Kokkedal og de andre mod Farum. /Dennis