1/9 2015

S.S. Emil R. RetzalffEn jævn vind og en mørk og overskyet himmel var det, vi havde at gøre godt med denne tirsdag eftermiddag. Helsingør var omtrent det eneste sted, hvorcder kunne dykkes fra båd, så der var ikke megen diskussion om hvilken havn, der var målet. Strømprognosen lovede moderat strøm, ca. en knob, så vi mente at Emil ville være et godt valg, hvis ellers sigten makkede ret.

Så skal der lige bindes af…

Vi fik hurtigt kastet Havgassen i vandet, og knap så hurtigt grej og dykkere. Men vi kom trods alt af sted inden det blev mørkt.Undertegnede fik lov til at binde på, og jeg havde fornøjelsen af et alt for langt bundtov i modstrøm. Det var ikke sagen for min octopus, der blæste hele vejen ned på grund af strømmens pres på purge-knappen. Sigten ned ad tovet svingede lidt, men på vraget var sigten glimrende, 5-8 meter, og måske lidt mere enkelte steder. Der var enkelte fritsvømmende sej omkring vraget, de stod stille i den ret svage strøm. Dvs. helt stille stod de ikke, de forsvandt hurtigt, åbenbart generet af uroen på vraget.

Først Steffen…

Der var mange torsk i vraget, flest ret små, og så var der en del mindre taskekrabber og masser af rejer.  Enkelte rødtunger, der ikke lige ville vente på at få et søm i nakken, var der også. Men dykket var en spektakulær oplevelse, hvor de talrige og meget farverige dødemandshånd og sønelliker lyste op overalt.

…så Carsten

Og der var ren Rødehavs-natdyks-disco stemning, da jeg mødte Steffen og Carsten. Vraget virkede nærmest helt oplyst! Vraget ser ud som om sandet er vasket ud nogle steder, og der er ingen steder med mudder. Der er kun det hårde sand tilbage. .  Måske var det blot den fine sigt, der spillede en et pus, men man følte, at man kunne komme langt ned i vraget nogen steder. Det virkede ind imellem som et helt nyt vrag.På hele dykket kunne man reflektere lidt over ”Den tavse verden”. Regulatoren buldrede, og skibstrafikken larmede endnu mere, og der var konstant skibstrafik…

Men alt godt har en ende, så jeg forlod de 10 ⁰C på bunden og gassede lidt af i den 16-17 ⁰C lune strøm, mens jeg kunne glæde mig over, at brandmændene glimrede ved ders fravær.Herefter var det bare med at få Jørgen og PIV i vandet, og så lige få tændt noget lys. Mørket var så småt ved at falde på, og vi var jo ikke helt alene på Sundet.

Trængsel på Sundet

Steffen og Carsten kom op sådan lidt forskudt, og da de havde fået udstyret af, blev der diskuteret procenter og deko-indstillinger. Steffen var så venlig, at han dykkede nogett længere end Carsten, men havde dog så meget pli, at han ikke overhalede ham på tovet.Kort efter kom Jørgen op. PIV’s sarte krop skulle lige gasse fornuftigt af, og mens det skete, var han kun ganske få meter fra at få et dyk på Otto; vi drev meget tæt forbi i den nordgående strøm. Vi fik startet motoren og tøffede mod Helsingør. Godt at der var lys på Kronborg!Kim R