S.S. Birgit

16/6 2015

S.S. BirgitEn sms med beskeden “Vi kører fra Farum nu” allerede kl 17.11 vidnede om at der må have været stor effektivitet omkring garagen – eller at alle var mødt tidligt ind. Uanset hvad kunne jeg lige nu at brygge en kande frisk kaffe, inden jeg forlod kontoret og vendte snuden mod Helsingør. Båden stod allerede på rampen, da jeg svingede ind på havnen, så det var lige til at gå til. Efter motoren blev sat i frigear, og dødmandsstroppen monteret startede motoren med det samme, og vi stævnede ud.  Der kom lidt sø ned fra Kattegat, men det tror jeg nu ikke at besætningen lagde mærke til. Havgassen blev med sikker hånd styret nænsomt og hurtigt frem til positionen af S.S. Birgit, som blev lodskudt uden svingerinder, og dræget smidt på rekordtid. (Sikkert styret med nænsom hånd og rekordfart? Vi kom hjem midt om natten og tissede blod! red))

Så skal der endelig dykkes!

Kim røg i for at binde på. Han mumlede noget med at der vidst ikke var så meget at binde på, så han ville godt have god tid. Juhl havde ikke så god tid. Han stod og svedte og blev smidt på bøjen. Lidt efter fik vi bundet på og sendt Søren i dybet. Tilbage i båden tog vi en slapper, og jeg fik skudt en sandwich i løgneren. Steffen og jeg ville vente til Kim var på vej op med at hoppe i, så der ikke var alt for mange på det lille vrag samtidig.

Gul kvastsnegl

Med perfekt timing lykkes det Steffen og jeg at rulle overbord, så vi mødte Kim og Søren på tovet. Ved 20 m kom der en smule strøm og noget koldere vand. For enden af tovet havde Kim fundet noget at gøre godt fast i. Ved siden af lå Juhls harpun (men ingen fisk) samt halvdelen af en gammel kande.

Her er kanden, men hvor er kaffen?

På vraget nåede jeg et par gange rundt både oppe og nede. Der ligger en del vragrester og tunger ude på bunden, stævnen står flot og krum. I god sigt er det sikkert et smukt skue. Jeg måtte bruge fantasien lidt til at danne gode billeder. Oppe på bakken kunne jeg inspicere et stort spil. Jeg tog også en tur på bunden i agterenden, hvor roret står slået helt ud til den ene side og skruen gemmer sig bagved. Jeg vil påstå at der mangler et blad på skruen. Det er ser sikkert nogen, der kan af- eller bekræfte.

Trådnøgensnegl

Oppe på dækket stak et hægsel op af sandet. Jeg stak hænderne i sandet lidt rundt omkring, men efter 18 sekunder var jeg allerede træt af at ligge i min egen støvsky, så jeg holdt hurtigt op og fandt ingen skatte. Jeg bliver nok ikke den store graver lige foreløbig. Den lette strøm på vraget gjorde at det klarede hurtigt op igen. Eller. Sigten kom i hvert fald tilbage til udgangspunktet, der ikke var imponerende, men nok til at det ikke var noget problem at orientere sig.

Kærlige eremitkrebs, eller i hvert fald en!

På fordækket kunne man tydeligt se lasten af papirballer. Efter godt en halv time på bunden var det på tide at komme op, da jeg ikke ville ligge alt for længe og gasse af i dønningerne. Jeg fandt sammen med min makker og vi tog turen til overfladen sammen, hvor kaffe og øller ventede.

Juhl på optur

Efter lidt tid kom Klaus på stigen og fik kæmpet sig ombord. Jeg ved ikke hvad Piv havde gjort ved ham, men det må have været en hård tur, for Klaus lignede bestemt en presset mand. Det var vist noget med en maske med styrke der forvrængede det hele, men måske var det i virkeligheden blot en landkrabbe i sø?

Nu er det vist tid til at forsyne videnskaben med buskhoveder

Piv var på tovet, men vi lå stadig stille. Det var ikke lykkes at binde af, så Kim blev sendt efter for at løsne sit pælestik (dobbel rundtørn!). Kim kom op mens Juhl jublede over hvor stærk han var og hvor let det var at hive bundtovet op. Det var dog kun fordi loddet stadig lå på bunden, begravet i garn.

Hjem i bølgesprøjt

Nu skal man jo ikke græde over spildt mælk, så vi satte kursen mod havnen. Det var trods alt ved at blive småsent. Havgassen blev igen med sikker hånd styret behageligt og sikkert i havn. Sikkert på grund af alle de gode råd…

Ham med den nænsomme og sikre hånd

Pakke pakke og jeg fik lov til at køre direkte hjem. tak for det… /Dennis