S.S. Birgit

29/8 2015

S.S Birgit  Om lørdagen var vi en lille flok der valgte at tage ud og dykke. Vi var 4 mand med tilsammen én fungerende Wisedive lygte, så det skulle nok gå.Da jeg ikke kom for sent, men bare en smule mindre tidligt end de andre, har jeg fået lov til at skrive lidt her.

Hurtigt i med båden

Da himmel og hav ifølge DMI sti i et ved Rungsted, valgte vi at køre til Helsingør, og blev her enige om at dykke på S.S Birgit, også kaldet Vargön. http://www.vrag.dk/vrag/birgit.html  Et dejligt lille vrag, ikke så velbesøgt som Otto, men klart et besøg værd.

Her er der ikke meget vind

Udturen gik ok, Steffen måtte dog indse at når man sejler som en brækket arm, er det bedst at have vindspejlet sat op. Vraget blev også fundet på trods af vores meget forældede ekkolod 🙂

Vind i håret

Bøjen blev kastet og Jeg fik lov til at binde på. Nu er det et stykke tid siden at jeg sidst har gjort dette, men det gik fint. Dog var det lidt spændende, da der var ca. 1,5 knob strøm, og jeg kunne mærke loddet hoppe hen over vraget.  Jeg bandt på i agterenden i styrbord side, og så var det bare at svømme rundt og nyde sigten de mange detaljer det rige fiskeliv osv osv.

Tovholdere

Da tiden var ved at være gået dukkede Steffen op, eller rettere ned, og efter en sidste rundtur mødte jeg Juhl på tovet. Han ville dog ikke låne den eneste fungerende Wisedive lygte, da han var behængt med kinesiske lamper.

Mand over bord

Efter lidt sikkerhedsstop kom jeg op til Kim og Carsten, og da det blev deres tur hoppede også de i med henholdsvis kamera og den eneste fungerende wisedive lygte (Kim) og selfie stang (Carsten).

Taskekrabbe i vraget

 Den var uden pantmærke, så den står der endnu.

Mens vi ventede på at de skulle blive færdige snakkede vi om mange ting, blandt andet om hvor elendig service man kan forvente, når man køber en lygte til over 5000 kr.

Så skal der bare lige pakkes sammen til hjemturen

Med alle oppe igen gik turen tilbage til Helsingør i passende tempo til væskeindtagelse, og efter lidt motor og ror gymnastik, fik vi fortøjet.

Hyggelig hjemtur

Derefter var der kun tilbage at rigge af og køre hjem.Tak for en dejlig dag!Thomas