Rollatordykning i Hornbæk

7/5-2011

Rollatordykning på Hornbæk strand Det er lang tid siden, at jeg har opfattet den stenede strand ved Hornbæk Plantage som et attraktivt mål for et dyk, men for meget sydøstenvind til at sejle og muligheden for at se flere af de ”gamle” komme i vandet var alligevel for stor en fristelse, så jeg dukkede op ved svømmehallen ud på eftermiddagen, hvor de sarte seniorer havde nået både frokost og middagslur inden turen. Juhl var også dukket op, og vi blev indforstået enige om, at vi simpelthen måtte se, hvad eftermiddagen bragte, og at vi i øvrigt heller ikke turde overlade de gamle til sig selv. Der herskede en spændt stemning hos de ældre ”debutanter”.  Sjældne gæsterSjældne gæster

Vi fik pakket os i et par biler og nåede den gammelkendte parkeringsplads ved Hornbæk, men man fornemmede, at det var nogen tid siden sidste besøg, for Søren (gl. formand) blæste forbi indkørslen. Han fik vendt bilen og kom tilbage. Herefter var udfordringen at få samlet udstyret og komme i vandet, men det gik egentligt forbavsende godt, nok mest fordi både Søren og Lennert (P) havde snydt og prøvet i svømmehallen først. Smeden fra Nymølle huskede rutinerne fra sidste år i Lysekil, så ingen problemer der!

Vi havde en standby hund og Søren som overflade beredskab og kunne roligt gå i havet, som var fladt som en pandekage. Vandet var 10 °C, sigten 4-5 meter og der var en svag strøm mod sydøst, så de var ideelle forhold for de nye gamle.  Der var ikke overvældende meget liv på det lave, lidt forskelligt yngel, rejer og nogle nålefisk, men lidt længere ude på ca. 4 meter var der en del flade, mest skrubber og en enkelt mikroskopisk pighvar, hvoraf en del kom i lommerne eller blev trukket på en snor.

Stor tangnålStor kantnål

MadpakkeMadpakke

Efter en times tid svømmede jeg tilbage mod udgangspunktet, og pludselig mødte jeg Søren, der hastede ud med et spyd i hånden. Da jeg kom tilbage til stranden var, bemærkede jeg et vagtskifte på kanonlavetten. Sikkerhedsudvalget havde åbenbart læst med på nettet og var trådt i karakter. Sikkert nervøse for det fremtidige medlemstal. Lotte (sikkerhedsudvalget) og Jacob kunne ved selvsyn konstatere, at ingen var døde, men blot blevet endnu ældre. De benyttede chancen til ved selvsyn at afprøve forholdene i vandet.

Safty dykkereSafety first…

DykkerbitchDykkerbitch

Vi ventede i vandkanten en times tid, dels for at Sørens hund skulle dykke, og dels for at man skal passe på med hårdt fysisk arbejde lige efter et dyk – turen op over stenene så jo udmattende ud. Da vi så sikkerhedsudvalget overlevede deres dyk, lettede vi os og hastede hjemad. Man må jo ikke komme for sent hjem til middag …

Oldboys… safety second!

Kim R