22/10 2015

Rødehavet – St. Johns Reef 2015Torsdag d. 22/10 Så kom dagen, hvor ferien skulle starte. Vi kunne sove længe, for vi skulle ført være i lufthavnen lidt før halv syv, i modsætning til de fleste gange før, hvor vi skulle være der før kl. fem. et gik også meget fint med at møde, vi var der lidt før kl seks, og stod og pladrede, mens vi ventede på, at de ville annoncere hvilken skranke vi skulle checke in ved. Det gjorde de så ca. halv syv, men der var åbenbart mange, der er mere rutinerede ud i charter-turismen ædle kunst, for da vi stod ved skranken, dvs. køen til skranken, var der over en time til vi kunne betjenes. Ikke den bedste start for utålmodige typer, der både skulle ordne bankforretninger, indkøb og klare den store morgenbuffet.Heldigvis gik det smertefrit og stort set uden kø i både sikkerheds- og paskontrollen, så vi nåede flyveren. Vi måtte prioritere og vi klarede banken og flåede et par flasker ned fra hylderne i den toldfri, og løb ud til gaten, men morgenmaden måtte vi vente med til i flyveren.

Så er vi i u(d)landet

I flyveren fik vi en forfriskning, og så var ferien begyndt. Flyveturen var på fem timer, og så var vi i 35 graders varme. Vi skulle have visum og det gik smertefrit med en dygtig “Handler” fra Sea Serpent. Og så lige bagagen, hvor Menno fik lidt mere sved på panden, end os andre, hans bagage var et kvarter forsinket i forhold til resten af gruppen. Men den var heldigvis med, så bagagekvitteringen fik han alligevel ikke brug for. Efter en halv times ventetid skulle vi med bussen, den længe imødesete tur, hvor man sidder med hjertet i halsen til bussen holder stille ved båden. Denne tur adskilte sig ikke fra tidligere, chauføreren kørte forbi en fætter efter forplejning, kørte ualmindeligt groft uforsvarligt, selv efter ægyptiske forhold, og kørte så en længere strækning i den modsatt evejbane på en hovedvej, for at plante os hos en anden fætter, der tilfældigvis havde en café, hvor vi til lettere overpriser kunne købe en sodavand til resten af turen. Efter pausen gik det sydpå af bittesmå snørklede veje gennem usle landsbyer, hvor den primære afgrøde var plasticaffald, krydret med fritgående dromedarer, der gumlede på visne grene, men til sidst, og stadigvæk i live, nåede vi Port Ghalib, hvor der, af hensyn til turisterne, var mindre affald på gaderne.

Solen gik ned mens vi kørte sydpå

På båden mødte vi den tyske guide Sven og resten af crewet på Miss Nouran. Og de andre turister var fortrinsvis tyskere, østrigere og et par belgiere. Alle var dog flinke nok, selv om vi ikke talte lige meget med alle. Middag var ved 20 tiden, og da vi havde spist, var der den formelle del med clearing af logbog, forsikring og certifikatniveau.

Det var varmt nok til at sidde ude

Resten af aftenen gik med indkvartere sig og rigge udstyret til varmt vand. Vi var også lige et smut i byen, men der skete så lidt, at det ikke er værd at nævn.

Fredag d. 23/10Der var tidlig afsejling ved ca. sekstiden, så de mest optimistiske troede på, at vi hurtigt kom i vandet. Men, Ægypten er og bliver Ægypten, så det var først langt op ad formiddagen, hvor det endelig lykkedes at få vand over hovedet. Og så blev alting meget bedre, selv hos de mest utålmodige.

Grejet er klart til føste tur

Check dyk ved Marsa Shouna. Klassisk bugt med søgræs og sandbund i midten. Og med de sædvanlige rygter om at der lige havde været en dygong. Ikke vildt ophidsende dyk, men så var vi ligesom i gang. Vi fandt en lille stime makreller, der svømmede rundt og filtrerede vandet med vidt åbent gab.

Makreller der filtrerer

Næste dyk skulle også være lokalt, for vi skulle vente på at et af køleskabene blev repareret.  Gota Marsa Alam var et ikke prangende, men et ok dyk, hvor de fleste af standard arterne fra Rødehavet var repræsenteret, og der var også vraget af en gammel liveaboard, hvor der skulle gemme sig en krokodillefisk. Men krokodillefisken fandt vi nu aldrig.

Pufferfisk – de har så kønne øjne

 Som en tur i Trykkerdammen – de flade er alt for små

Da vi kom op efter dykket var køleskabet fixet, men der var problemer med membran-anlægget til nitroxfyldning. Nitroxanlægget kunne ikke repareres uden reservedele fra Cairo og en tekniker fra Hurghada, og nu begyndte vi at ane usikkerhed om, hvad der så skulle ske. Enden på det hele blev, at i stedt for at vente en dag med at sejle sydpå, så dykkede vi på luft hele ugen, og sejlede mod syd efter natdykket, som også var på Gota Marsa Alam. Og natdykket var på mange måder lige det, vi var kommet for! Vi så blæksprutter, Spanish Dancer og masser af andet småkravl, plus mange fisk i natdragter.

Turens første sprutte

Turens eneste “Spanish Dancer”

Efter dykket stod den på klassisk liveaboard- menu med ubestemmelige retter, vi kendte fra tidligere ture, men ellers helt ok. Og selv om solen for længst var gået ned, fik vi en “Sundowner” på dækket, mens vi rykkede sydpå over et helt fladt Rødehav.

Lørdag d. 24/10

Dagens første dyk var på Shaab Maxur – South. Super dyk, klart vand og smukke vægge med flotte koraller. Af større fisk ude i det blå var kun black snappers og en barracuda under båden, ellers var det kun revfisk vi så. Men meget flotte og uspolerede koraller gjorde alligevel dykket til en super oplevelse.

Der var fisk i alle sprækkerne

Mellem dykkene blev der snorklet lidt på kanten af væggene og lidt ind over, hvor det var muligt. Mange kirurgfisk inde over revet, hvor de græssede alger og enkelte muræner sad også i revets øverste del.

Der var fine muligheder for snorkling

Andetdykket var på Shaab Maxur – North, hvor vi skulle sejle ud med gummibåd og svømme medstrøms på revets vestside og når vi så var “færdige” med at dykke, så kunne vi skyde bøjen op og tage gummibåden hjem. Flere af os troede vi kunne svømme hele vejen, men det opgav vi allerede på vejen ud i gummibåd, for der var meget længere end først antaget.

Masser af anthias overalt

Herefter gik det videre mod syd, men der var lige en pause undervejs, hvor vi skulle snorkle med de stedfaste delfiner ved Sattaya-“Dolphinhouse”. Kasper var mest utålmodig og troede vi bare kunne hoppe i fra båden, så han fik lige et minut med rigtig nærkontakt, inden han blev kaldt op. Vi var naturligvis ikke alene, der var en del andre, hvoraf mange var iført redningsvest og badevinger – og masker med snorklen i ned maskens rum. Der herskede en del kaos, hvor der hele tiden blev råbt, at gruppen skulle holdes samlet, men det var de andre – heldigvis, vi kunne gøre hvad der var mest hensigtsmæssigt, og havde en god halv time med de skønne dyr.

Fin flok delfiner

Er det mon fjernudløseren?

Efter en sejltur, hvor vi blev underholdt af legende delfiner i kølvandet, nåede vi til dagens tredje dyk på Malaki – The Playground, hvor vi så en masse forskellige og spændende ting, kombineret med fantastiske formationer af koraller og mindre huler.

Underholdning på rejsen

Skorpionsfisk i dannebrogsfarver

Maske-sommerfuglefisk – klassisk Rødehavsfisk!

Der var lidt labyrint over dykningen

Nøgensnegl, der gemte sig dybt i revet.

Det er hårdt at være dykker

Vi sejlede videre mod stedet for natdykket, Sataya South.  Der var irriterende mange dragefisk, der drillede hver eneste gang man skulle se lidt nærmere på noget. Af ekstraordinære ting var en gulhovedet muræne og blæksprutte der sprøjtede blæk. Der var også en spotted snake eel.

Gulhovedet muræne

Spottet Snake-eel

Fin konkylie, men fingre væk – det er en Cone Snail

Nervøs blæksprutte som vi havde lidt sjov med

 

Efter natdykket blev der sejlet sydpå i meterhøje bølger, der var blevet op af den tiltagende vind. Det kostede bl. a. en skabslåge livet.

Søndag d. 25/10Efter nattens gyngetur var det lidt usikkert om vi kunne ligge og dykke på Habili Ali, men det gik uden de helt store problemer.Habili AliVi var et par stykker, der netop havde håbet på, at vi kom til Habili Ali, hvor vi før har haft gode oplevelser med både hajer og fine koraller. De store skove af mandshøje fanekoraller stod stadigvæk helt intakte i dybet. Mange småfisk på revet, men ikke så meget som en lillebitte haj denne gang, men det er jo altid rart at have noget til gode.. En enkelt skildpadde var der dog.

Fint rev og en skildpadde, der lige havde fået morgenmad

Den lod sig ikke forstyrre i morgenmaden, der bestod af store bidder af blødkoral. Der var også en napoleonsfisk som elskede boblebad

Big Gotta var næsten som Habili Ali. Der var flere napoleonsfisk hunner og en ret nervøs skildpadde. Store søpølser flere steder og et par klovnfisk i en korthåret anemone

“Korthåret” anemone med beboere

Efter dagens andet dyk skulle der sejles længere mod syd, ned til Dangerous Reef, hvor vi først havde et eftermiddagsdyk, hvor vi skulle hale os ind til revet i store bølger og samtidigt passe på ikke at blive revet med af strømmen. Strømmen svarede til en dag uden strøm på Otto, så den udgjorde ikke noget problem. Revet var ikke helt på højde med de rev vi lige kom fra, men var alligevel fyldt med farvestrålende fisk og koraller. Ved den nordlige spids af revet var en fin anemone-city med et utal af klovnfisk, der bare ikke ville ha’ folk tæt på. Faktisk er klovnfiskne nok de mest aggressive dyr i Rødehavet.

Klovnfiskene er ikke særlig gæstfrie

Og så blev turens første hajer ser, et par hvidtippede revhajer- en lille og en endnu mindre.

En haj er en haj!

Vi skulle samles op i gummibådene ude på nordspidsen af revet, hvor bølgerne gav gummibådskapajnerne lidt hovedbrud, men det lykkedes at få alle med hjem. Der var et par af tyskerne, der så deres allerførste haj, så de var lidt oppe at køre.Vi blev liggende natten over og fik også natdykket på Dangerous Reef. Det var kun for Adwanced +, så vi mente, det lige var noget for os. Bølgerne var store, men strømmen svag, så det endte med at være et behageligt dyk med både nøgensnegle, blæksprutter der sprøjtede blæk og jagende muræner, der ind imellem ramte helt forkert med et angreb og hamrede mundtøjet ned i revet. Men når der skulle sluges en kirurgfisk gik det fejlfrit. Der var mange pyjamassnegle og en sovende napoleonsfisk.

Pyjamas-snegle i massevis

Tilbage på båden skulle vi lige skylle munden med noget lokalt bryg, som læskede præcist som forventet. Dykket skulle i øvrigt vise sig at være turens korteste dyk, hvor dykkertiden kun var godt 50 min. Og så var det spisetid, og snart efter sengetid, klokken var jo næsten otte…

Mandag d. 26/10

Vejret var stadigvæk blæsende og det gyngede noget, da vi sejlede mod dagens første destination. Vi skulle dykke på Habili Gaffar, et rev, der var ca. 35-40 meter i diameter og med stejle vægge hele vejen rundt. Vi var naturligvis ikke alene, men vi kom hurtigt i og det var egentlig ok i starten. Der var mange fisk omkring revet, bl. a. barracudaer, og over revet var der 3-5 meter, så der var også meget liv der. PIV fandt en stenfisk, der jo ikke ses så tit. Den her er ikke den bedst kamouflerede vi har set.

Stenfisk – den ser noget muggen ud

Barracudaer – kun en lille stime

Masser af fritsvømmende dragefisk over revet

Efter morgendykket stod den på morgenmad og en sejltur til Gota Soraya, hvor dagens andet dyk skulle foregå. Der var flotte koraller, spændende svampe, der mindede om orgelpiber og forskellige store stimer af fisk.

Orgelpiber – eller noget der ligner

Der var masser af Black Snappers

Så var det tid til lidt mad og endnu en sejltur. Denne gang til Umm Chararim- St. Johns Caves, hvor vi kunne dykke “huledyk”. Der var mange trange steder, hvor man kunne skrabe de dele af kroppen, der ikke var beklædt med neopren. Vægge og lofter i hulerne var tæt besat med koraller. Desværre var der ikke nogen af de tamme napoleonsfisk, der gad lege, selv om der var en nede ved bunden under båden.

Det er sjovest at være forrest

Lidt af loftsdekorationen

Udgang med koraller

Efter vores huleeventyr skulle vi videre til vores natdyk, der igen skulle ske ved Sataya South. Fint bortset fra dragefisk, der bare var ligeglade med om de var inviteret eller ej. Der blev fundet en ottearmet blæksprutte, en puffet pufferfis, krabber og naturligvis rejer, snegle, og medusasøstjerner. Da vi var færdige med at dykke og sidste mand stod på stigen, dukkede der en oceanic op lige bag ham. Nogen af os var lige ved at nå i vandet igen, men guiden ville ikke gi os lov, så vi blev stoppet i springet. Det var i øvrigt den eneste gang vores dykning blev begrænset af guiden.

Fin ottearmet blæksprutte

Pudserejer

Tirsdag d. 27/10Efter en noget turbulent tur i løbet af natten skulle vi dykke ved Shaab Claudia, der består af et hulesystem med store rum inde i revet. Der var fine koraller og på enkelte af dem var der store børsteorm.

Børsteorm – næsten som hjemme på Robert

Klassiske Rødehavsmotiver

Efter førstedykket skulle vi vanen tro ha lidt morgenmad, inden vi afsejlede til det næste dykkermål – Small Abu Galawa. Fantastisk flotte koralhaver og en “pool” i midten af revet.  Udenfor hovedrevet var der Pinnacles på kridhvid sandbund, meget scenarisk, og det klare vand gjorde at man kunne se de mange fisk vidt omkring. Der lå også det lille vrag, vi har besøgt et par gange tidligere og det var som altid fyldt med glasfisk.

Klovnfisk i en bobleanemone

Vraget

Der var masser af glasfisk i vraget

Batfish

Vi var ikke alene, der lå et par andre liveaboards, der også skulle underholde turister der, men vi havde alligevel en sjov tid, ca. 80 minutter for at være præcis!

Endnu en frokost og så endnu en sejltur på det turbulente hav. Vi havde kurs mod Shetiniat, som igen var et fint blomsterdyk, og denne gang skulle vi holde øje med kutlinger og rejer, der delte samme hule på sandbunden. Og dem var der mange af, men de var alt for sky til at være fotogene. Men der var så meget andet.

Fin søstjerne

Juletræs-børsteorm

Korallerne giver ly til de små fisk

Pyjamassnegl

Solnedgang over land

Efter eftermiddagsdykket skulle vi finde et sted at dykke natdyk. Det var ikke nemt, for vinden var ugunstig, så vi kunne ikke ligge på de kendte(ste) steder. Det endte med at vi dykkede på Dakara, hvor der var en revkant ned til 10 meters dybde og derefter en skrånende sandbund med spredte koraltoppe.  der var mange medusastjerner og en del andet småkravl, bl. a. blækprutter igen. Det sjoveste var i slutningen af dykket, hvor der var en stor stime bittesmå fisk, der blev angrebet af større fisk og formede en bait-ball. Det så vildt ud og glimtede fantastisk i lygternes skær. Men godt at man ikke var en af de små fisk!

Medusastjerne

Snegl

Tornekronesøstjerne

Refleksioner fra de mange småfisk

Op efter dykket, så vi kunne spise i læ, inden vi skulle sejle det meste af natten nordpå mod Elphinstone.Onsdag d 28/10Efter at have ligget lidt i læ bag et rev nogle timer, sejlede vi videre mod Elphinstone. Der var sen vækning, for planen var at tage første dyk mellem de allerførste og så dem der kom på dagtur. Dvs vi skulle først i vandet ca. 7:30. Elphinstone bød på 8 liveaboards og 5- 6 gummibåde fra land, så der var dømt jaccusi. Heldigvis var der en stor oceanic ved båden, så vi regnede jo nok med et ok dyk alligevel. Der var for meget strøm til en tur ud på nordspidsen, så vi blæste mod syd langs østsiden, hvor vi så en oceanic under bådene.

Fin oceanic ved båden

Ikke ugens bedst kamouflerede skorpionfisk.

Langs med revet fandt vi mange fine ting, bl. a. skorpionfisk, pipefish oma. Vi holdt os i læ af revet, hvor strømmen kun var moderat, så vi drev ud i det blå, og pludselig dukkede en fin oceanic op med kurs lige mod os, og den var bestemt ikke sky.

Vores nye ven, og den eneste haj tæt på

Den var ikke bange for os!

Den blev omkring gummibåden, der skulle hente os, men vi havde ikke travlt, for vi havde jo lige fået en ny ven… En shark-wannabe med orange svømmefødder blev i øvrigt set under det meste af dykket…

Wannabe haj

Og så lige en gang til…

Og så skulle vi sejle lidt, spise lidt morgenmad og gøre klar til den sidste tur i vandet. Turens enogtyvende og sidste dyk skulle være tæt på Port Ghalib. Først var det meningen, at vi skulle dykke ved Marsa Shouna igen, men nitten andre liveabords plus et par mindre både havde fået samme ide. I stedet valgte vi, dvs kaptajnen og guiden, at vi skulle dykke i en meget lille bugt Mahelek. Der var et fint rev på hjørnet og en skrånende sandbund, der desværre ikke viste mange tegn på større dyr. Revet var fyldt med det det sædvanlige, og der var masser af makroliv, for dem, der syntes det var sjovt, bl.a. masser af små pipefish og børsteorme.

Et par fra sandbunden

Pipefish

Vi var hurtigt tilbage i havn og så var det ellers bare med at ordne grejet, så det var klar til rejsen. Og så skulle vi lige drikke en enkelt øl. Og mens vi gjorde det, blev der råbt HAVBASSER nede fra kajen. Det var Lisbeth og Michael, som flere af os tidligere har rejst med på Maldiverne. De havde været på Brothers, Daedalus og Elphinstone og ævlede noget om en stime på 25 hammerhajer, men vi hørte ikke efter… Vi fik dog tid til at drikke en øl og udveksle erfaringer fra vores respektive ture, blot hørte vi ikke det med de 25 hammerhajer.

Den sidste solnedgang i havnen

Tilbage på båden var der lagt op til festlighed, men det var mest vores tyske venner, der havde gang i et muntert drikkelag, og vi blev da også forsøgt inkluderet. Faraos forbandelse havde truet flere af os, så vi holdt os lidt forsigtigt tilbage, men Kaspers rom deltog i festen.

Torsdag d. 29/10

Dagen for hjemturen. Vi fik morgenmad kl ca. 7:30 og fik pakket det sidste i god ro og orden, for vi blev først hentet halv ti. Vi havde lige et par tyskere med til lufthavnen – i Marsa Alam – så det gjorde lidt ondt at tænke på de tre timer i bus, når det burde være muligt at flyve direkte. Men busturen var egentlig ok, chaufføren kørte knapt så vildt som ham, der kørte os den anden vej, og så var det lyst – og mindre trafik. Vi nåede at få guiden sat af i udkanten af Hurghada og kom hurtigt til lufthavn. Det tog ikke mange minutter at få checket ind, og det eneste sted, hvor vi skulle vente, var ved Burger King. Dvs. vi havde også noget ventetid i København, vores bagage var længe om at komme fra flyveren og frem til bagagebåndet – og igen nåede Menno at blive godt og grundigt nervøs, for hans bagage var ekstraordinært sent på den – igen! Men så var der tid til refleksion over ugen, der var gået. 21 dyk, varmt vand, mange fine dyk, fem natdyk og behagelige gæster og ikke mindst – meget dygtige besætningsmedlemmer lige fra skibsdreng til kaptajn og guider. Der var måske nok lidt tætpakket på skibet, specielt på dykkerdæk og i salon, men det var ikke der, vi brugte mest tid – det var under vandet!/Crew