26/3-2011

RobertHvor er det skønt med forår, især når udsigten holder med løfte om svage vinde. Vi havde flere muligheder. Enten fra min båd, en tur fra Gilleleje til vrag i sydlige Kattegat, eller en tur med Allans båd fra Rungsted. Min båd ville rigtigt gerne luftes, efter 4 måneder på land, hengemt i Ingemars lade i Sydsverige overladt til duer og mus og masser af støv. Men Allans båd har varme i styrehuset og med en sidste chance for bare, at være gæst og kunne sove relativt længe uden at skulle hente båd selv, trak det lidt mere. Alle havde underbergere og badser med, men noget slukøret blev man da at være vidne til her kl. 9 om morgenen, at der kun var 2 øl ombord! Vi fik pakket båd, alle hakkede på alle, jo alt var ved det gamle og der var rigtig dykkerstemning og inden vi rundede sideafmærkningerne lige uden for havnen, så var humøret højt og brunt papir revet af små glasflasker med grønt låg.

Over Robert S/S

Robertbundtovet blev gjort klart og jeg tilbød at binde på, først i betød jo først op og dermed var mindst den ene ud af 2 øl min, der var vel grænser for hvor mange gemmesteder der kan være på Allans båd. I baljen med mig, uha der var dårlig sigt, til gengæld sagde temperaturen 2 grader, men det var jo selvfølgelig dobbelt så varmt som sidst jeg var i. Til stor glæde klarede det noget op lige under termoklinlaget, hvor temperaturen doblede op igen og vraget tonede frem i fornuftige 3-4m sigt. Loddet lå på bunden, men tovet stod ind over vraget. Midt mellem bro og agter. Jeg fik slæbt loddet op på vraget og baksede det hen på broen. Fik udset en buk til en redningsbåd men kæden sad fast. Lagde loddet, frigjorde kæden, puste puste og så var der bundet på. Puha, savnede allerede Østersøgrejet, der er af noget klejnere udformning. Skulle lige have vejret og så var det frem i vraget og rundt om brobygningen. Havålen var ikke hjemme, men et par rødtunger kiggede på mig, de var lige i underkanten af spiselig størrelse og klarede frisag. På bagkanten tog jeg lige en tur rundt ind i vraget, herefter agten rundt, lige lidt ned og få mudder i mine nye handsker og så frem mod broen igen. Turen i dejligt stille tempo tog 25 min, hvilket lige passede med tiden uden deko på min nitrox 32. Allan kom ned i mørket til mig, det så godt ud med lys fra oven, jo der er sgu godt knald på morfar Wiseled, vicepresident  i wiseledfamily. Ingen deko og ingen stop i det kolde, kulden havde godt tage i mine pegefingre og en grim kuldebro over lænden, men ellers var den halve time i vandet faktisk ok. Kasper var ved at gøre sig klar i solen og hoppede i og da Allan også stod på stigen, kom dykkertaxaen med 10 mand, iklædt alt hvad hjertet begærer at dingleflasker, scootere, linehjul og blinkere. Nicos rib, den lille af den, godt nok 7,5 m, lå tungt i vandet. Et ansigtsudtryk siger mere end 1000 ord, da Allan opdagede båden, men brød ud i et smil, men han havde jo også dykket. Thomas og jeg fik et godt grin, men måtte grine af, da Nico ville låne bundtov og en pullert. Det er nu meget hyggeligt med besøg i rum sø. En enkelt gæst blev genkendt og hilst på og så var det ellers bare at få knappet den bajer op og nyde skuet.

Et par Jensener Allan med 50% af øl forsyningen

10 mand på Robert på én gang, plus Kasper og Thomas vel at bemærke. Første par svømmede deres eget tov ned, alligevel var der flere der var mere forelskede i vores, ja en var så meget at selv om Thomas havde bundet af og Kasper var i gang med at hive det op i båden, så ville han hellere ned af vores! En enkelt kom til overfladen i frit vand og skældte og smældte om lortesigt? Hatten må dog tages af for den ene pige der lå min 10 min i overfladen og ventede på sin makker! Vi forlod slagmarken, Nico trak på skuldrene, gode nerver den mand har, og vi tøffede mod Rungsted.

Den fede med det fede luftgervær

Inden vi gik i havn skulle der lige leges lidt og det var simpelthen for godt vejr til at sejle i havn, vi skumlede lidt over kun at have dykket et dyk.

Video fra turen

Men i havn kom vi og fik rigget af, slap en hundredekroneseddel til skipper og sagde farvel.  Tak for en fin tur, så er vi sgu i gang!Henrik