19/7-2011

Redningsindsats i Øresund Vi kunne kun samles til 3 personer, men heldigvis havde vi jo en fin Havkasse at spænde for Havgassen, så Kim, Rune og jeg stod af sted mod Robert for et enkelt dyk på en tirsdag.

Afgangen gik som sådan ikke specielt hurtigt, og køreturen i Havkassen gik selvfølgelig også langsomt…

Så noget sent ankommer vi til Rungsted hvor slæbestedet er dækket af biler, med trailer, med og uden både. Nogen af dem holder stille uden at lave antræk til at gøre det mindste….. Allerød sportsdykker klub (www.orca.dk) er der med et helt hold dykkere og de har allerede båden i vandet og alt grejet læsset af bilerne. Jeg hopper ud og aftaler med deres gamle formand som jeg kunne kende, at vi flytter deres båd lidt tilbage, og så snoede vi vogntoget ned til vandet.

Grundet kaos på bredden hældte vi alt grejet i båden og at klæde om, og efter jeg havde smidt kassen over på parkering, besluttede vi at vi måtte lave pæleræs uden om Spækhuggeren (Orca’s båd) da de stadigvæk ikke engang havde kørt deres bil væk.

Selv om der stod en let vind fra syd med nogen sø, blev jeg i tøjet, mens de andre klædte om på vej ud af havnen. Vel ud af indløbet gav vi gas og gik på plan, men blev ret hurtigt vinket over til en sejler, som for begge sejl gik bidevind mod syd. Han havde ikke kunnet starte motoren, da batteriet “nok var drænet pga. køleskabet”. De kom fra Kastrup men ville gerne slæbes ind i havn. Det siger man jo ikke nej til, så de strøg sejlene og Kim og Rune agerede letmatroser og fik en trosse over. Vi faldt med vinden rundt mod nord og fortsatte rundt imod havneindløbet. Den uheldige sejler ville blot ind til en gæsteplads så han kunne få landstrøm.

Tuk-Tuk den glade slæbebåd

Ca. 10-15 minutters slæbetid senere kunne vi slippe ham foran sejlklubben på gæste-broen. Han ville meget gerne lige have vi ventede lidt, men jeg afslog da vi ikke ville misse vores dyk. Vi kunne desuden se Spækhuggeren var ved at komme imod os, og jeg skal ikke hav siddende på mig, at jeg blev sat af et hold CMAS-* elever selvom vi kom senere end dem, og nåede at redde en sejler i land…..

Søen var lidt hård, men stod mest fra syd så badekarret kunne skære bølgerne sådan nogenlunde. Vi fik lagt afstand til forfølgergruppen og gjorde pænt fart mod Robert.

Kim havde rutinen, og Robert er ret nem at lodde, så vi smed Kim I for at binde på. Rune og jeg aftalte tricket med en markering på ankerkæden så vi vidste hvem der skulle binde af og så kunne jeg springe I 10 minutter efter Kim, efter vi bandt Havgassen på.

Aftensol over Robert

Kim mente sigten var dårlig, jeg mente den var ret god og nogen steder helt op imod 4-5m. Jeg havde ca. 40 minutter dernede hvorefter lygten døde (Nej Sten, jeg skal IKKE have en WiseLed). Der var stadig lys til at jeg kunne famle mig tilbage som en stille Ninja og hugge markeringen på Torvet. Men Rune fangede mig i lygtens skær så han vidste han skulle binde af. Han overhalede mig sjovt nok på torvet, og jeg kom op til Kim som rorgænger, og knapt kunne jeg smide grejet før end vi for sagte fart sejlede mod Rungsted. Vi nåede at drikke en øl inden vi var ved at gå fri af Ven. Ca. deromkring lå spækhuggeren med dykkere i vandet, så vi holdt udkig men de havde jo selvfølgelig overflademarkering på, hvilket Kim og Rune havde svært ved at tro på – men den er god nok, selvom jeg huske et dykkerflag påmalet bøjerne som jeg ikke kunne se denne dag?

Lidt blandet nøgensnegle

Inde I Rungsted hilste vi kort på den uheldige sejlerfamilie. De hyggede sig med aftensmaden, og insisterede på at vi skulle have lidt for vores indsats, vi afslog men endte med at tage imod noget som hjalp lidt på turudgiften – 150kr. for en dejlig tur 3 mand til Robert, med havneræs osv – Skøn aften!

Tak til Rune og Kim for at møde op så vi kunne komme i vandet.

Nicolai Hanssing