Robert

Robert den 20/4-13. Defekt ophalerspil og Havkasse håndbremse lovede ikke godt for weekendens dykning. Og da jeg selv var låst søndag og derfor kun kunne lørdag så det lidt sort ud. Så da Allan Jensen tilbød en tur på Roberet lørdag var det bare om at slå til. Tidligt af sted og nåede Rungsted havn ca. 8.30. Lidt efter kom Allan, Kim, Rune og, som rosinen i pølseenden, kom Kasper. Da Allan skulle være hjemme kl. 14. for at flytte jord, blev det til et enkelt dyk. Så der var god plads i båden. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det luftede en smule i havnen. Pakke pakke båd og efter at skulle vente lidt på Kasper, der lige skulle hente sit bly, kom vi af sted.

Grejet skal jo medTja, det var da godt vi ikke havde mere med…

En fin tur der over i stor set havblik. Lidt mærkeligt da det jo luftede i havnen. Hygge snak og kaffe i lange baner på vej der over.

HavblikIkke mange bølger

Da vi nåde Hven ud for fyret, kunne vi se at der var en hel del vestgående strøm da bøjerne krængede en del. Da vi runde Hven forsvandt strømmen og var nærmest fraværende. Vi nåede positionen og loddet blev smidt med det sammen. Mens Rune fik udstyret på og kom i vandet som første mand for at binde på, lå vi stort set stille på vraget. I med Rune og kort tid efter var flådet i overfladen ikke mange meter fra bøjen. Super ingen strøm af betydning. Så var det Kims tur og der efter Allan i sin nye dragt 🙂 Så blev der lidt stille så Kasper og jeg kunne drikke kaffe og cola i fred ro mens vi fik klædt om og gjort klar. Lidt efter var Rune tilbage på stigen med tunger og en undermåler af en torsk som fik lov at leve. Rune mente ikke sigten var særlig god og at der var bundet på styrbords side ved den forreste brod i en david.

RejerSprækkerne myldrede af liv

Så var det min tur. På med udstyret og i vandet. På vej ned møde jeg Allan og Kim, som var på vej op. Let sydgående strøm i overfladevandet ned til en 12 meter, hvor den forsvandt;for at komme igen længere nede og vendte mod vest. Vraget kom tydeligt til syne 5 – 6 meter før jeg nåede der ned. Super fin sigt 🙂 lige som på Otto i tirsdags. En tur langs rælingen agter, hvor en enkelt stor torsk viste sig udover Kasper, der lå og rodede med et anker.

RødtungeRødtunge – klar til et lille prik!

Indover vraget og stille og roligt frem mod broen. Det sædvanlig liv, dog så jeg ingen tunger, men dem havde Rune og Allan også taget med op. Ca. 6 grader i hele vandsøjlen kunne mærkes efter en ½ time så det var tid at gå op. Op på sikkerhedsstoppet og da Kasper kom til syne gik jeg op. Super dyk hvor alle detaljer kunne ses. Selv om vi skulle have haft to dyk – lidt ærgerligt med den sigt – var stemningen i top. Total god stemning med øl og Underberg. Hvis ikke det havde være på den tid af dagen, er jeg overbevist om, at vi havde drukket os i hegnet – det gør vi en anden gang 😀

HyggeSuperhygge – vist meget godt, at flaskerne var små…

Forårsrengøring God ånde til viduespolering!

Tilbage i havnen. Pakke, afregne, farvel og tak for i dag og tilbage til Farum for at fylde den brugte falske og en enkelt hygge øl med Kasper og Kim i det gode vejr. Tak for en super hyggelig og festlig tur med ét super godt dyk 😉 Piv