Lørdag – og en vejrudsigt der ikke kunne holde til mere end Øresund, og en strømprognose, der ikke virkede lovende for Helsingør-området gjorde valget let – Robert og business as usual. Jeg var ved svømmehallen 3 kvarter før afgang, og da var båd og bil klar til afgang. Hurtigt derefter kørte Sten og Flemming af sted mod Rungsted for at få båden i vandet, mens Steffen og jeg fik fyldt flasker.

Morgenstemning – vi var helt alene…

Vi kom nogenlunde hurtigt af sted og sejlturen var nogenlunde, dog uden at være prangende, for det kræver helt fladt vand i Havgassen. Vi overhalede Vedbæks kutter Triton på vejen rundt om Hven, og vi nåede at smide loddet ved broen, hvor vi plejer at smide, før Triton nåede frem og smed deres line på agten. Vi fik smidt Flemming i og efter ham Sten. og så kunne Steffen og jeg ellers bare vente på, at det blev vores tur, mens vi observerede Triton, hvor de brugte makkerpar til påbinding. Ikke noget problem her på Robert, for der var ingen strøm, men på en god dag på Otto ville loddet nok ikke blive på vraget. Efter ca. tre kvarter kom vores udsendte tilbage og kunne berette om virkelig dårlig sigt – under én meter! Til gengæld var der ingen strøm og det var varmt – 13 °C under springlaget, der var på ca. 12 meters dybde. Og hvad var der så dernede? Tja, sigten var, som tidligere nævnt, ikke eksisterende, og da vi følte os frem ned ad tovet til den strobe, Flemming havde sat på tovet, var jeg noget forbeholden. Heldigvis huggede Havgassen lidt i bølgerne så man kunne høre om man var i nærheden af kæden, og det virkede faktisk bedre en stroben.

Ikke meget bevendt…

Vi tog turen langs med rælingen. først lidt frem mod den svage strøm, der trods alt var dernede, og siden tilbage mod agten i styrbords side. Det var så en dag med makrolivet i fokus, som det ofte er på Robert, og der var da også meget småkravl at underholde sig med. Og tiden løber også nemt fra en, men heldigvis var vandet endnu ikke så koldt, at deko gjorde ondt for alvor. Og sigten under båden var aldeles storslået, men der var nu ikke så meget at bruge den til..

Ovenover alting skinner…

Overfladetiden gik med at drikke lidt kaffe og vente på næste omgang. Trods solskin og temperatur over 10 °C var det ikke rigtigt varmt, og vinden var bestemt ikke aftaget. Sten benyttede chancen for at få varmen med en lille svømmetur, han kan åbenbart ikke bruge alle kræfterne hos kommunen.

Pensionist-motionist

Men vi skulle heldigvis ned i varmen igen, og da det omsider blev vores tur, var sigten blevet lidt bedre, uden dog på nogen måde at være andet end dårlig, selv for Robert. En tur rundt om agten og se på et par rødtunger og en håndfuld nøgensnegle + buskhoved og andre småfisk, der ikke findes på et standard menukort. Og da vi blev trætte af det, var dekometeret alligevel gået så meget i rødt, at man begyndte at tvivle på, om computerdykning var bedre end de gamle tabeller.

Endnu et nøgenfoto

Men op efter alt for mange minutter, hvor tovet var blevet halet næsten op, og så ellers kurs mod hjemlige farvande…

Hjemad mod den trygge havn.

I havnen var vi ved at sejle en aldeles uimponeret og meget lidt sky lomvie ned, den havde mere travlt med at holde fast på den lille fisk den havde i næbet, frem for at undgå Havgassen.

Lidt video fra om lørdagen

Søndag – Igen en tur til Robert, men med en lidt bedre vejrudsigt, selv om der ikke var lovet solskin. Det var med Allans båd denne gang, og som noget ekstraordinært i denne sæson var Manley blevet lokket med på turen, han skulle ud og se efter blæksprutter. Vi andre skulle bare ud, og det kom vi da også. Vejret var klamt, ikke tåget, men heller ikke klart. Der var lidt vind fra øst og lidt bølger var der også da vi stævnede ud.

To ristede…

Turens mest dramatiske højdepunkt blev nået ud for nordspidsen af Hven, hvor en mindre flok gæs gik på vingerne, og diskussionen om, hvorvidt det var canadagæs, bramgæs eller almindelige grågæs holdt lige til vi nåede Robert.  Loddet blev kastet og Kim Askebøl bandt på. Da båden var gjort fast hoppede Allan i for at sikre at bestanden af rødtunger blev holdt i skak. Den har ellers været i kraftig vækst hen over sommeren, og snart ville bestanden af børsteorm måske være under pres. Godt at vi har en af naturens rigtige helte med!  Da Kim kom op hoppede jeg i, og da jeg nåede vraget, blev jeg glædeligt overrasket over sigten, som nærmede sig de 3 meter. Og så gik det ellers lidt rundt på må og få, for at finde alt det jeg missede dagen før. Der var en del rødtunger og selvfølgelig masser af forskellige nøgensnegle, krabber, rejer o. m. a. og når kulden ikke minder en om, at det er tid at komme op, så kan man godt spare lidt deko op.

Uden panering

Overfladetiden gik som sædvanligt med at høre på mere eller mindre troværdige historier fra en svunden tid, og snart efter hoppede første mand i vandet igen og så var vi jo i gang. Denne gang skulle jeg lede efter en lange, der skulle gemme sig lige ved skorstenen, men den fandt jeg ikke. Jeg så til gengæld en sjælden gæst, nemlig en leopardkutling. Den var desværre meget sky og forsvandt hurtigt ind under en plade på overbygningen.

En af de sædvanlige

Herefter lidt mere rundt og se på de forskellige ting og sager, der ligger og flyder overalt. Og til sidst kunne jeg igen forbande computeren, der åbenbart husker meget bedre end jeg. Måske skulle jeg begynde at dykke efter ratio-deko, for jeg ville nok glemme en del…

Store rejeTæt på, og den kunne høres!!!

Op under båden og hænge og imens kunne jeg høre lidt motorstøj, ikke noget alarmerende, men jeg hørte også, at Allan startede motoren. Der blev dog ikke bundet af, så jeg tænkte, at de ville tænde lidt for varmen. Efter et kvarter kravlede jeg ombord, og fik at vide, at jeg ikke skulle hænge på stigen, men skynde mig op i båden, og en kæmpe rød væg sejle forbi mindre end 50 meter væk. Kølvandet var heldigvis ikke så slemt, og inden vi vidste af det, kom en fiskekutter med et hav af måger efter sig med kursen lige på os. Det er altid farligt med fiskerbåde, for autopilot og fiskerensning bag i båden giver ikke den mest opmærksomme udkik. De sejlede tæt forbi med god fart, og den lille kutter lavede meget større kølvandsbølger end den kæmpe store biltransport, der lige havde passeret os.

Han kan endnu – den gamle…

Og Manley kom op, han havde haft et par glimrende dyk, men havde ikke set blæksprutter – og det forstod jeg ikke et kuk af. Dem ser vi da hver gang, de er overalt dernede…

Amatør blæksprutte

Kim R