5/1 2013

2013-premiere på Robert. Der var blevet lovet stille vejr denne lørdag lige efter Nytår og 10 friske dykkere (vi var 11, hvem var ikke frisk? red.) kunne mønstres, fordelt på Havgassen og Allan Jensen’s båd til et enkelt dyk eller to på Robert i Øresund. Sædvanen tro var der fremmøde ved Svømmehallen i Farum, denne gang kl. 9, hvorfor jeg parkerede min bette dykkerbil på parkeringspladsen ved svømmehallen kl. 8:30, nu hvor det var første gang jeg skulle mødes med Havbasserne i Farurm. Jeg var jo i god tid, så jeg tænkte der dukker nok snart nogen op, der kunne ligne dykkere, men kvart i 9 strøg en rød kassevogn forbi med Havgassen efter sig. “Nå, men jeg må vel hellere følge efter lige i røven på den og se om vi ikke ender i Rungsted”…tænkte jeg. Og søreme det gjorde vi 🙂

Morgenstemning på Rungsted havn

 Vi fik langt om længe Havgassen i vandet ved rampen (der var mange andre, der havde fået samme gode idé med at komme på Sundet i det fine vejr), læsset den med vores grej og afsted gik det til Hven og Robert. Jo længere østpå vi kom jo mere sol og blå himmel kom der, så kombineret med absolut ingen vind og komplet fladt vand, kunne det simpelthen ikke blive bedre.

Fladt vand i havnen

Vi fik smidt lod og jordbærrene i vandet og lidt efter bundet på. Nicolai havde svigtet os (mig) med dårlige celler på hans rEVo og “man-cold”, så jeg var ene dykker på lukket system og røg derfor i som nr. 2 med alt mit tingel-tangel (7 L bailout + 40 cf m. 50%, men glemte linehjulet på dækket naturligvis). Selv overfladen var lun for årstiden med hele 4 C, men nede mellem 10 og 20 m’s dybde var der en strid strøm og man måtte kæmpe sig ned og desværre røg sigten efterhånden også under de 20 m, så på selve vraget var der vel kun en ½-1 m’s sigt. Men dejligt varmt med 10 C på bunden. Der var blevet nydeligt bundet på, relativt højt på vraget – tror faktisk ikke man kan finde et højere punkt på Robert, så det var fint. Jeg startede dog med at få viklet mig ind i en gang nylon fiskeline, så jeg glemte alt om at få skiftet partialtryk fra 0,5 til 1,2 bar ppO2 med det samme, som man skal med en CCR når man har nået bunden, så da jeg endelig havde fået skåret mig fri efter 5 min., var jeg allerede tæt på at få deko, så jeg fik travlt med at få knaldet det op til 1,4 bar ppO2 resten af tiden (0,5 bar ppO2 ved 32 m, svarer faktisk til at dykke med kun 12% O2, og så det går stærkt med at gå i deko). Det blev til nogle forsigtige ture langs lønningen ned til agterstavnen og skruen, op igen og tilbage til hvor dér hvor der var bundet på og så lidt fremad til stævnen osse og tilbage.

Lidt til gryden – trods sigten!

Sigten helt nede ved bunden var lidt bedre og sine steder helt oppe på 1½ m!!! – Fik hilst på de fleste andre uden helt at kunne skelne den ene fra den anden i den dårlige sigt 🙂 Men efter +25 min. på Robert, var jeg oppe på 10-11 min. “Time-to-surface”, hvilket var mit loft for de medbragte bailout/dekogasser på den dybde, så efter efter en kedelig opstigning igennem den stride strøm i mellemlagene, ventede nogle endnu mere kedelige dekostop. Fik hilst på PIV mens han var på vej ned og inden jeg påbegyndte mine 4+3+3 min. deko/sikkerhedsstop ved 6/3 m. Endelig oppe igen efter et 45 minutter langt dyk, var der kommet lidt mere overfladestrøm i mellemtiden og Allan & Co. var ankommet i Allan’s båd.

Lummerskuden set fra Havgassen

Skræmmende syn – hvilken båd er egentlig “Lummerskuden”?

Så mangler bare lige den sidste…

Et værre cirkus at komme op igen ad stigen med alt mit habbengut og tiltagene overfladestrøm, men med lidt venlig assistance blev jeg lettet for mine stageflasker/finner og tilbage i båden og kunne jeg så nyde det strålende solskin med havblik 🙂 PIV kom op som den sidste naturligvis – Dog først efter lidt venten pga. den strandede hval (undertegnede). Allan & Co. fik lov til at overtage vores tov ned til Robert, mens vi gjorde klar til turen tilbage til Rungsted Havn.

Og så faldt der ro over Robert!

Havde sigten været bedre, var dagen bestemt til et dyk mere, da det på ingen måde var koldt eller i øvrigt på nogen måde lignede en Januardag, men inden klokken var 12, var vi i rask fart på vej tilbage til Sjælland og fik på vejen skræmt et par hundrede rædselslangne Canadagæs, da Havgassen kom op og plane og gennembrød lydmuren. Heldigvis var der meget mindre aktivitet på rampen i Havnen, så båden var hurtigt tømt og oppe på traileren igen efter en rigtig dejlig dag på Sundet. /Michelle

Andetholdet havde en lidt senere afgang, en behageligere og lidt langsommere sejltur Til gengæld kunne vi stå inde i varmen. Vi kunne dykke på Havgassens bundtov, og Henrik Jenen testede lige Havgassens stige et par gange, mens han lærte at lukke lynlåsen.

Tja, når en mand piller ved en anden mands lynlås…

Vi andre fik testet, at overfladestrømmen var taget så meget til, at Allan ikke gad svømme hele vejen frem, og vi fik bundtovet over til os, og Havgassen bag på og det gjorde alting meget lettere.Og dykningen var OK, selv om sigten, selv for Robert, ikke var prangende. Men så kunne man jo se på de allestedsnærværende trådnøgensnegle. Der var ingen rødtunger og ikke andre spisefisk, men efter 10 andre dykkere, så skal man heller ikke forvente for meget.

Ingen beretning uden nøgensnegle!

Vi valgte kun at dykke en gang, vi skal jo passe på med at komme i overtræning, så vi sejlede hjemad ved 14-tiden, i solskin, som det jo havde været det meste af dagen.

Solnedgang ved 14-tiden

Vi valgte dog at pakke os inde i styrehuset og skrue helt op for vamen, mens vi drak et par kolde øl, for ikke at få det for varmt! Dvs. jeg så faktisk skipper drikke en Pepsi Max, men han skyllede den ned med Underberg, så min bekymring forsvandt igen!

Er det mon sundt?

Men vi havde nu en rigtig behagelig tur, og hvis vi ikke havde haft vores biler med i byen, så havde turen nok varet noget længere!

Kim R