18/3-2012

Robert Ja, foråret er kommet og dykkerne er ved at kravle op af de huller, hvor de har tilbragt vinteren. Således var der tur med Anden, hvor Flemming, Marianne og Sten også skulle med, og for at det ikke skulle være løgn, så var der gudhjælpemig også en anden dykkerbåd på rampen i Rungsted. Det var KSDK(?), der også skulle på Robert, men de havde vist bedre tid end vi havde, for de havde ikke så travlt med at komme af sted.

Båden pakkes i havnen

Vi stævnede ud, og turen forløb på vanlig ukompliceret vis, dog var Anden lang tid om at få smidt loddet, men det gik da til sidst, og loddet lå også hvor det plejer, altså oppe på overbygningen lige der, hvor der skal gøres fast.  Dykningen forgik i hold, vi var 5 personer og det gav lige præcis 5 hold. Flemming i for at binde på og Anden i lige efter for ikke at gå glip af noget. Herefter gik det i et lidt mere adstadigt tempo, for nu var der ikke så meget ADHD tilbage i båden. Sten kom i og Marianne derefter, og så sad jeg helt alene med min termokande og ventede i ca. en halv time, før de første kom tilbage til overfladen. Og mens de første beretninger fra dybet blev delt med overflademandskabet, kom KSDK, og de fik hurtigt gjort fast bag på Tornadoen.

Gøres klar til dyk

Så blev det min tur, jeg skulle først lige låne Flemmings blybælte, før jeg kurede ned ad bundtovet i det klare overfladevand og ned til det ret uklare vand lige over vraget. Sigten var 1-2 meter, og temperaturen var ca. 5 °C. Der var en svag strøm på tværs af vraget og det fjernede det meste af det mudder, man fik rodet op, når man prøvede at komme tæt på det småkravl, der findes på Robert i så rigelige mængder. Der var næsten ingen fisk, men det myldrede med rejer og nøgensnegle, så jeg blev godt underholdt. På min tur rundt mødte jeg et par andre dykkere, der ikke var med i vores båd. De brugte linehjul, hvilket ikke gjorde labyrinten af snore og fiskeliner på vraget mindre. Sigten omkring bundtovet var meget udfordret, nærmest ikke eksisterende, men jeg så dog en mængde konksnegle, der hyggede sig med nogle fiskekadavere fra et gammelt net, og pludselig sad en murersnor omkring min ene finne. Så skulle jeg jo tage en svær beslutning – skulle jeg gøre, som jeg plejer og bare skære mig fri, eller skulle jeg opføre mig ordentligt, og lade de andre dykkere have en chance for at finde tilbage til bundtovet? Som sædvanlig løb mit gode hjerte af med mig, og jeg viklede snoren fri af min finne og gik op, og så vidt jeg ved, kom alle op, hvor de havde regnet med

Lidt blandet natur på vraget

I båden var der feststemning, bortset fra de utætte dragter med halvkolde personer indeni. Jeg selv var – efterhånden som sædvanlig!- ganske tør, men min ryg drillede, så jeg valgte at stå andetdykket over. Anden runde forløb ganske udramatisk og afviklingen gik tjept, da mandskabet omsider hoppede i havet. Der gik ikke mange sekunder fra sidste mand var kommet op i båden til vi var i dansk farvand, og kunne nyde lidt af Flemmings medbragte trylledrik, som gav varme i de kropsdele, der trængte mest. I Rungsted fik vi hurtigt gjort, hvad vi skulle og så gik det retur til de små hjem i fin tid til eftermiddagskaffen…

Og en lille video fra turen

Kim R