15/1-2012
S/S Robert Selvom det er januar og at det skulle blive årets koldeste dag indtil videre (siger dog ikke så meget), skal jo udnyttes når de lover svage vinde. Der havde først været en østersøtur i støbeskeen, men den blæste væk, alternativet var en tur fra Helsingør, med en kort sejltur i Havgassen, men den blæste også væk pga. strøm. Nu bliver jeg normalt ikke skræmt af strømprognoser, men med de sidste 2 ture på Otto i frisk erindring, hvor der var strøm og meget af den i hele vandsøjlen, så var det tid til forandring. En tur til Robert blev stukket ud i kortene og på mailen og der blev vi en flok på 6 personer, med et par nye ansigter end de sædvanlige, så det var jo fint nok. Oliefyret i bilen blev tændt fra under dynen og 20 min senere sad jeg i en varm bil på vej til Farum for at hente båd osv. Rungsted havn var et mylder af småbåde der alle skulle ud og fiske, samt DK Diver der skulle stranddykke ved Ven, med en enkelt våddragtsdykker ombord!
Havgassen og lidt udstyr
Turen til Robert føltes lidt lang, Sundet var fladt, men bidevinden var til at tage og føle på og selvom jeg puttede mig bag Flemming bag rattet, så var det noget der bed i kinderne. Vel ankommen til positionen så vi et par fiskevager der stod tæt på vraget og at der var noget strøm i overfladen. Loddet blev efter bedste overbevisning smidt omkring broen og Kim bandt på. Og det var ikke noget med hvem binder på?, men klubbens nyeste medlem sagde bare Kim du binder på, ikke i en bydende tone, nærmere konstaterende! Jeg kom i lige efter, inden båden blev bundet på, men kunne mærke at der blev tottet godt op på vej ned, efter besked til overflademandskabet om ikke at gøre sidste weekends Otto tur efter, hvor vi havde et meget skrående tov at gå ned af, til gengæld var der strøm i hele vandsøjlen. Men her var der ikke noget nævneværdigt strøm og heller ikke noget særligt springlag, dvs. koldt i hele vandsøjlen. Ekkoloddet sagde 4 i overfladen og min computer sagde 5,5 grader under termoklinen. Velvidende at der kunne stå nyt garn i vraget, så blev der scannet godt omkring mig på vej ned, vraget tonede frem i tågerne, der var vel en 2-3m sigt når den var bedst. Kim havde bundet på redningsbådsbukken i styrbord side og kæde og tov stor tottet lodret op. Se det var rart, bare der ikke kom et par store dønninger deroppe. Næsten med det samme kom Kim hen til mig og viftede lidt med lygten og jeg vidste med det samme at det nok var garnet han ville vise mig og ganske rigtigt. Lidt længere fremme i vraget stod et klamt monofilgarn, godt nok filtret sammen, men på tværs af vraget. Godt spændt ud og noget af søgelænderet var revet af og stod tottet op med linen udover vraget. Folk der har ondt i røven over at vi fjerner lidt souvenirs fra vragene, burde hellere bruge deres energi på diverse fiskerfora, det er sgu dem der i virkeligheden ødelægger vragene.
Dødt fiskenet
Vi fulgte det henover kedelrummet og ned på den anden side hvor det ikke nåede videre. En torsk sad stum og død i garnet, en lille reminder om at sådanne spøgelsesgarn skal tages alvorligt, især da man mudrede op til nulsigt bare man tænkte på at røre ved det. Nå men det skal jo ikke afholde én fra at komme lidt rundt på vraget, nu vidste jeg hvor det var, men det gjorde da et eller andet ved initiativet. Jeg sagde farvel til Kim og svømmede mod agten. Den bagerste mast blev passeret og tog en tur rundt om agten og en lille tur under dæk med et halvhjertet forsøg på at stikke lapperne i mudderet. Jeg havde håndspyddet med ned, men ikke så meget som en halv fiskefilet i form af en rødtunge var at opdrive. Generelt var der meget sparsomt med liv dernede, hvis man ikke er til søanemoner, dødningehånd og diverse nøgensnegle, vel at bemærke. Jeg svømmede tilbage af samme vej som jeg var kommet, lokaliserede lige garnet endnu en gang og blev enig med mig selv om ikke at skære i det, nu vidste man i det mindste hvor man havde det, vi kunne tage det på andet dykket. En lille halv time på vraget og et par min deko og så var det tid til opstigning. En nitrox 32 giver lige præcis tid til at holde sig inden for komfortgrænsen, da deko i det kolde vand ikke lige er min kop the.
Lille trådnøgensnegl
Alle fik dykket deres første dyk og Flemming havde forbarmet sig og skåret garnet af som var forsvundet ud over styrbord side i den svage strøm. Piv havde et koldt dyk, måske var det fordi han kunne hælde et par spande vand ud af sine ærmer, efter at have passeret hans overkrop via ryglynlåsen, der var defekt. Nyeste skud på stammen Niclas, havde fået nok af det ene dyk og sprang over sammen med Piv og jeg og vi slog os på et par dåseguld.
Overflade tid (Kvalitetstid)
Vi skulle i det mindste have det sjovt, mens vi frøs! Flemming sprang over i køen og da Niclas og Steffen ikke lige havde haft så meget styr på Robert på første dykket, fik Steffen en guidet tur på andet dykket og jeg kan ærligt talt ikke huske om det blev bedre. Da der var blevet bundet af var der næsten trængsel omkring ankertovet for at få lov til at hale op, jeg vandt kapløbet og glædede mig over at mærke varmen sprede sig i mine kolde lemmer, mens Kim og Steffen endnu lå på tovet og ankom til overfladen med kæde og lod i hånden! Jeg fik også lidt ekstra varme og motion, da vi bjærgede den løse vager og dunk der havde markeret garnet og fik 50 meter tov af 5 forskellige slags stumper med hjem. Turen ind var lige så kold som turen ud, men da gassen blev taget af i havneløbet, var alt glemt. Båden blev halet op i et virvar af biler, både og trailere. Det gik dog rimeligt smertefrit. DK Diver nåede ikke i havn inden vi forlod scenen, gad vide om ham våddragtdykkeren har årets første sygedag en af de kommende dage. Tak for en god tur, en floskel, men alligevel! Henrik