1/7-2012
RobertHæderligt vejr fik en lille gruppe Havbasser til at forlade morgenkrydderne og ta en lille tur på Sundet, trods en lidt ulden vejrudsigt. Vi endte med at være syv mand, hvoraf en var debuterende dykker i klubben ikke et nyt medlem og ikke en ny dykker, men han havde af uforklarlige årsag ikke turdet dykke med os før.
Morgensladder/sludder
Vind og strøm afgjorde valget af dykkersted, og det blev Robert fra Rungsted. Vejret var varmt og vinden moderat, så flere af os tog chancen og lod være med at klæde om før turen, og det gik også fint. Vi kom tørre frem til Robert, hvor Dykkertaxi lå med 14 dykkere. Vi nåede lige at smide loddet, inden Nico fik folk i vandet. Vi fik smidt Kasper i for at gøre fast, og Kasper valgte den nemme løsning med at gøre fast med tovet i stedet for kæden for ikke at skulle slæbe loddet op på vraget. Resultatet var, at da vi halede tovet ind for at gøre båden fast, kunne vi kun trække godt en meter ind, og det harmonerede jo ikke med alt det tov vi havde smidt ud. Men vi fik da et aldeles lodret bundtov, og der var heldigvis gjort fast i noget solidt.
Klar til dyk..
Herefter fik vi smidt PIV og Steffen i vandet og så et hold Kimer, nemlig nye Kim og jeg! Det var nye Kims første tur på Robert, så han skulle lige guides lidt rundt. Da vi kom ned på vraget var sigten voldsomt udfordret af de mange dykkere, specielt omkring bundtovet, hvor sigten var under en meter. Men sigten var generelt ikke noget at råbe hurra over, lige under springlaget blev det brunt og helt mørkt og fyldt med større partikler. Og samtidigt noget mælket. Temperaturen på bunden var ca. 6 °C. Vores tur gik langs bagbords side frem mod stævnen, hvor vi krydsede over og gik tilbage langs med styrbord side hen over påsejlingen og videre tilbage hen over masten, rundt langs med den rest, der er tilbage af søgelænderet og en tur ned omkring skrue og ror, for at slutte af langs med bagbords lønning hen til bundtovet. Og så op i det varme vand på deko, hvor temperaturen efterhånden er godt 14 °C og sigten i øvrigt var fin 5-6 meter. Jeg ved ikke, hvor meget af vraget Kim reelt så, dertil var sigten for dårlig, men han virkede som om at han havde haft et fint dyk. I overfladetiden kunne vi høre lidt på Flemming og PPPs mange løgnehistorier alt hvad vi andre sagde, var selvfølgelig aldeles sandt. Vi fandt også lidt adspredelse ved at se lidt på de mange dykkere, der fornøjede sig ved Dykkertaxi.
Overflade hygge
Efter et par timer i solen blev det tid anden omgang, og vi afviklede som før. Sigten var desværre ikke blevet bedre, og omkring bundtovet var det aldeles slemt. Men vi fik da set lidt på styremaskine og andre interessante detaljer på det gamle vrag. Vi så også nogle mindre torskefisk og et par rødtunger + buskhoveder og nogle enorme dynamitkrebs. Igen op i det dejlige strømløse tempererede vand, hvor fingrene igen fik lidt liv, og så op i solen, der kunne svide lidt i fjæset. Og så ellers hjemad med Kasper som chauffør, og selv om han ikke er vant til at transportere så sarte sager som os, så klarede han det nogenlunde, og uden at vi blev alt for våde. Vores solskoldede ansigter kunne vi vel ikke gi ham skylden for, men han burde ha haft solcreme med.
Video fra turen
Kim R