Robert

10/4-2011

Robert S/S Sikke en dejlig dag  http://www.youtube.com/watch?v=wxP2z10wPho udbrød kaptajnen da vi sejlede ud af Rungsted Havn og hvor havde han dog ret. Nogle synes at det var en så dejlig dag at at de tog et dyk i Korsør færgehavn og så et DSF repræsentantskabsmøde, men vi andre måtte blive hjemme og valgte Robert S/S da al det vand der i de sidste dage er blæst ned i Østersøen, valgte at vende tilbage til Kattegat,  så prognosen var strøm på 2,5 Knob ved Helsingør. 7 Havbasser kunne vi mønstre og PPP fik som den yngste overladt roret. Torsdagens tv udsendelse med Bubber fyldte en del på trods af at kun kaptajnen havde set den sammen med sin hund.

Det gode vejr i havnenDet gode vejr i havnen

Der var små bølger og noget køligt med en kold søbrise, så det var med huer og handsker da vi sejlede mod Robert. Dræget blev hurtigt smidt og Thomas ville binde på. Hvorfor er det den sidste der kommer der skal skrive, var der blevet diskuteret ved garagen. Hvorfor er det ikke den sidste der er klar til afgang i havnen eller den sidste der kommer i vandet. Thomas var dækket ind. Som noget nyt var der nærmest hold. Måske var det usikkerheden med al det nye Aqualung/Sea Quest udstyr der var indkøbt ( Tøm en BR legetøjsbutik på 5 minutter ! ).

Jeg skulle binde af sammen med Sten på sidste hold og efter lidt problemer med den nye BC vest ( 2.trinnet skal uden på vesten ) og et par andre detaljer gik det i dybet. Da vi har stolte traditioner med at binde af så skyndte de sidste 4 sig op af tovet da vi gik ned. Vi aftalte at mødes ved tovet efter 25 minutter og det passede fint uden deko med den fede nitrox. Vi fulgtes dog hele vejen. Der var bundet på ved kulkassen styrbord midtskibs. Sigten var almindelig god robertsigt med 3-4 meter. Vi svømmede ned på agter hvor jeg havde en aftale med nogle rødtunger. Det blev lige noget rod med at få frigjort sømmet fra den nye vest. Sten blev noget nervøs over den forværrede sigt og tog ydersiden af Robert. Der var troldkrabber men stadig ikke vores faste ven i røret. Vi svømmede frem til havålens rør, men den var der stadig ikke. Tilbage og bagom broområdet og lidt frem i styrbord side. En tur på bunden og tilbage til tovet. Det var faktisk koldt. Jeg var ellers ganske godt tilfreds med mine nye handsker som jeg indviede på Otto for nogle uger siden men 25 minutter på denne dybde, så var det tid til af binde af. Et par minutter deko og et deepstop sagde computeren, og det var heldigvis forsvundet da vi kom op. Rødtungerne havde selvfølgelig lavet ballade og havde viklet fangstlinen ind i lygteledningen så det var lige før kniven måtte tages i brug.

Vejret var stadig fint og køligt i brisen, men ligeså snart vi kom ind i havnen var der læ, varmt og vindstille som på en sommerdag.

Allan H.