21/6-2011

Robert Efter et forkølet pip på maillisten, hvor jeg forgæves tryglede folk om at tage med på en lille dykkertur, kom en frelsende sms fra Allan J. med et tilbud om en tur til Robert. Og vel vidende at vejrudsigten bestemt ikke var den bedste, var vi alligevel 5, der mødte frem. Lykken står jo som bekendt den kække bi, så vinden flovede og de truende regnskyer blev afløst af aftensol. Vi havde god tid til at vurdere bedringen i vejret, for Kasper valgte at bruge temmelig lang tid i en kø på motorvejen. Da Kasper kom, fik vi hurtigt gang i skuden, og fik sat kursen mod Robert. Som vi nåede efter ca. 3 kvarter.

Lidt video fra turen

Vi fik smidt loddet og bemærkede nogen sydgående strøm – vel lidt under 1 knob. Om det var strømmen, der gjorde er uvist, men der opstod en lille tvist om hvem der skulle binde på. Og det endte, som sædvanlig, med at Thomas gjorde det. Herefter gik det som perler på en snor, og alle nåede at få et fornuftigt dyk på vraget. Sigten var 5-6 meter på vraget, temperaturen var 5 °C på bunden og 16 °C i overfladen, strømmen var sydgående i overfladen og svag og modsat rettet på bunden.

Buskhoved

På vraget var rødtungerne stået op, så de var spredt med lind hånd over hele vraget, og skipper fik da også et par med hjem i posen. En fin orange stenbider stod ved bagkanten af overbygningen, men den var tydeligvis blevet noget træt af at blive overbegloet, så den var meget reserveret over for mig med kamera. Ellers var der mange buskhoveder og alt det sædvanlige, og præcis, som sædvanligt, gik tiden alt for hurtigt. Men en god halv time på vraget er vel også ok!

Praktisk rødtunge

Da vi alle var oppe i båden igen skulle v jo igennem de obligatoriske ritualer med pilsner og Underberg. For ikke at få det alt for hyggeligt sejlede vi mod en fiskeplads, hvor Henrik håbede på en middagsaftale. Efter det succesfulde, sådan da, fiskeeventyr gik det tilbage mod Rungsted.

Storfangerne fik bid igen

Undervejs holdt vi jo lidt udkik efter skibstrafikken og den royale fritidsbåd tonede frem for vores åsyn og sejlede mod nord. Og igen kom de grimme tanker – Dannebrog kunne helt sikkert blive et dejligt vrag, dimensionerne er vel ca. som Roberts, så man kunne nok dykke der en del gange før det blev kedeligt. Og Øresund ud for Rungsted ville jo være en fin, praktisk og tilgængelig position!

Dannebrog i aftensol

Herefter sejlede vi den sidste bid vej ind til havnen, mens vi fik klaret sjatterne og verdenssituationen på samme tid. Vi fik hurtigt fik tømt båden for grej, ordnet fortøjningerne og læsset bilerne. Godt at det var en af de lyse sommernætter for klokken var blevet 22:30.

Så var der mere bid på Underberg

Kim R.