13/11-2011

SS. Robert Skulle være dagen hvor Anden skulle ”genoplives”, efter at have været ”dykkerdød” al al al for længe, måtte der presses lidt og det lykkedes. Trods umiddelbar iver efter alligevel at komme i vandet, var afhentning af båden dog en uoverskuelig opgave – især efter en 30 års fødselsdagJ. Jeg trådte til med den hvide Hiace og fik hentet båden og nåede Rungsted lidt før kl. 14. Sten var allerede fremme og klar til at hjælpe med at få Tornado i vandet. Kim ankom efterfølgende og så manglede vi kun Anden – var han på vej eller var det gået helt galt natten før? Nu havde vi jo båd og dertilhørende udstyr, så vi var klar. Anders ankom dog ganske kort tid efter og så ret klar ud!

Anden med langt hår

Afsted mod Robert gik det i det super gode og særdeles stille vejr

Minder jo allermest om en skøn sommerdag

Robert blev nået i fuld fart og dræg og Kim var klar ved ankomst. Efter 10 min. blev bøjen bundet på og Anders og Sten gjorde klar til dyk. Min alenetid i båden blev nydt med vindstille vejr og solnedgang. Anders er den første i overfladen, efterfulgt af Sten – men hvor var Kim? Jo, Kim nyder den dejlig kolde vand på 3 m. – skønt med sådan én Cobra 🙂

Hvem er det mon?

Solnedgang (hvis nogen skulle være i tvivl)

Meldingen fra dybet var – vanlig Robert sigt dvs. 0,5-1,0 m. pis, men til gengæld var der strøm hele vejen ned og på vraget. Nå, men af sted gik det…

Ned i ”det sorte hul”!

Sort som….. sort 🙂 ja, det var hvad det var dernede, med jeg havde nu en fedt dyk på en lille halv time, hvor jeg fik taget en del billeder og film. Jeg havde lånt Stens matteret ”dims” til min Wisedive, så spredningen på 50 grader skulle testes for første gang. Det var super fedt med mere spredning på lygten, men det var dog en svær prøve i 0,5 m. sigt og en del strøm på tværs af vraget.

Fin påbinding (Kim) og gæt hvor?

Jeg kom i overfladen igen og måtte konstatere at mørket var også indtruffet der. Stemningen hos de andre var noget skeptiske omkring dyk nr. 2 og vi blev enige om at Anden hoppede i og jeg bandt af. Sten og Kim blev i båden og hyggede i mørket.

På torvet blev der hygge fotograferet.

Da jeg havde fået bundet af og opstigningen var påbegyndt, fik jeg slukkede lygten og kunne konstatere at der var sindssyg meget Morild i vandet – wow, det var fedt. Det må vi bare se at komme ud og se igen – det gør vi så på det kommende Tirsdagsdyk, hvor vi smutter til Hveenprammen.

En lille film fra turen (i HD) 🙂

Flemming