11/4-2010
Robert Sæsonens første almindelige søndagsdyk, dvs. sådan et dyk, hvor man bare møder op og er klar til afgang kl. 0900. Der er lidt rust på den rutine der godt kan bankes af, idet flere alligevel sendte en tilmelding på havbassemailen.
Stort fremmøde hele 10 var klar til at bruge dagen på dyk. Det var noget blæsende fra NØ, og fra de foregående dage ved vi at det også stadig er koldt selvom kalenderen står på forår. Strømprognoser og en observation i morges fra Drogden gav en tur til Robert.
Folk og fæ blev pakket i biler og Havgassen spændt på PPPs med retning mod Rungsted. Kasper & co. ville køre en tur forbi en bager på vejen så vi kunne få lidt tradition med på turen. Der var laaaaaaaaaaaaaaaaaang kø hos bageren. I hvert tilfælde var Havgassen klar til afgang og havde været det et stykke tid før bilen med snegle (altså bagerens) dukkede op.
Tålmodige dykkere
Mads kom på introsejltur i modvind og noget krabbe bølger. Vindretningen betød kaskader af koldt vand indenbords, og Lis som var på sin første Øresundstur, efter turen til de varme himmel- og havstrøg, hvinede flere gange undervejs af kulde.
Vel fremme ved vraget
Robert blev loddet i en ruf af Manley, som vi ved en demokratisk afstemning (Red: Det tavse flertal?) havde besluttede skulle binde på. Straks derefter begyndte udstyret at drille. Bæltespænder og knive i forskellige afskygninger blev taget i brug for, at tæmme hans genstridige computer så den makkede ret og accepterede at nu var det altså dykketid. Faktisk var drilleriet så grelt at Manley måtte tage et blomstrende sprog i brug citat: pik og patter!. I al den tid jeg har været i Havbasserne (dvs. siden 1996) har jeg aldrig nogensinde hørt et sådan sprogbrug fra denne kant men ok, en dykkercomputer der ikke vil dykker er da også vanvittig irriterende!
Fin computer…..
Bøjerne blev sejlet op og ned og over og tilbageover og forbi, men Manley kom i vandet på rette position til sidst. Derefter gik det med nærmest rutinepræget hurtighed for samtlige næste holdene at komme i vandet. Far og søn (Juhl og PPP) skulle lige øve sig i at dykke sammen inden de også skal bo sammen i flere dage i Lysekil om nogle uger. Derefter Lis og jeg, PIV og Sten; og Kasper fik æren af at vise Mads rundt på Robert. Kim var sidste mand og havde vundet afbindingen.
Fin lille krabbe
Makker og jeg startede først ud med retning mod agter, men her syntes sigten at være begyndende plumret, så vi vendte om for her at finde dårligere sigt, så vi vendte om tilbage igen, og lidt længere væk. Sigten var omtrent 4 meter på vraget, og solen skinnede bravt fra en skyfri himmel. Det kunne mærkes helt på Robert hvor der virkelig var blus på, med lys så kraftigt at dybden ikke rigtig kunne fornemmes.
Lille søanemone
Påbindingen var på rælingen ved siden af skorstenen, som er et af de, for mig, få genkendelige steder på Robert. Den er relativ tæt besat med sønelliker i forskellige lyse farver, som nærmest fluorescerede i det skarpe lys ovenfra. Slangestjernene var overordentlig aktive, og slangede sig omkring, så vraget nogle steder virkede helt levende. Et par søpindsvin havde kastet sig over en klynge konksnegleæg, og guffede løs af æggene fra hver sin side af æg-klyngen med tydeligt stort velbehag. Rejerne vimsede omkring og var så provokerende i deres opførsel, at de nær var endt som rejemad.
Rejemad
Med luft på makkers flaske og en vattet nitrox på min egen var tiden der kunne bruges på vraget ikke imponerende, for årstidens vandtemperatur betyder at det bare ikke er attraktivt med dekompression endnu. Og med vores frem-og-tilbage svinkeærinder gik tiden på dybden alt for hurtigt. Selv med rimelig sigt kan det godt være en udfordring at finde tilbage til bundtovet, så dejlig nemt er det når Kasper har bundet sin stroboskoplampe fast på tovet et par meter oppe. Blip blip blip blip ingen ko på isen (som jo i øvrigt også er smeltet nu). Strøm var der kun i et omtrent 10 meter højt bælte omkring ca. 15 meters dybde; i overfladen var strømmen pist væk. Oppe igen var der opstået en stor forringelse af serviceniveauet i løbet af vores dykkervinterhi. Dér lå man på knæ på bænken i Havgassen, dryppende af koldt saltvand, og med svømmefødderne klar i position til at blive hapset af, af en hjælpende (h)ånd men nææ nej, man måtte sgu klapse højlydt med fødderne i bænkebrædderne før (h)ænderne huskede finneservicen og kunne slippe deres afterdives og hjælpe en kold makker. Der er plads til forbedring!
Fin trådnøgensnegl
Vinden havde lagt sig oven vandet. Hvor var det en dejlig forårssol, varmende, faktisk tenderede det til knoglesol i kinderne. Så da pigerne var kommet af det tunge udstyr og havde afsluttet te-snegl-madpakke-ævle spisningen, bestilte vi straks To tynde øl. Hvad eller hvordan det skete ved jeg ikke, men dette ganske uskyldige ønske blev i hvert fald ekspedit drejet og tolket og drejet via To tønder øl til To øl til tønderne . mrfff, det er vi aldrig blevet kaldt før… i hvert tilfælde ikke i eget påhør! Nå, men vi kender jo folket og vidste at det var kærligt ment, så vi havde nemt til tilgivelse. I øvrigt var der en slags jubilæumsdyk på dagens tur. Kasper havde logget sit dyk nr 7 altså på sin nye computer, men overvejede om han skulle sende computeren en tur i dybet sammen med Kim, eller evt. lægge den på bunden af havnen et stykker tid for at logge nogle flere dyk bare så computeren kunne se lidt mere erfaren ud.
Kasper her uden computeren i billedet
Andetdykket sprang vi alle sammen over. Der var større stemning fra alle for, at trisse langsomt tilbage mod Rungsted, så vi lige kunne nyde den dejlige lune forårsdag det nu var blevet. I havn, tog det en rum tid at få pakket sammen, men det gjorde ikke så meget, for vi skulle jo bare hjem og afregne til en fællesøl i svømmehallens gårdhave og holde søndag og selskabet var godt, vejret var skønt, dykket var fint så kan man slet ikke forlange mere! Lotte
Stor fin søanemone (kan spises)