Flot vejr til tømmermænd

Klokken var 10, da en tømmermandsramt skipper stævnede ud mod S.S. Robert. Til spørgsmålet Hvem binder på? kom der ikke mange svar, så jeg endte med at tage den. Loddet gik og jeg gik efter.

Påbinding initieres

Der var masser af lys i overfladen, men ved 16-18 m blev det koldt og mere grumset. Loddet lå fint i vraget og jeg gik i gang med påbindingen. Lad mig bare sige at det ikke spillede for mig. Jeg fumlede noget og efter 12 minutter, hvor loddet stadig ikke var i position stak jeg mod overfladen inden nogen kom til skade.

Steffen hoppede i og gjorde arbejdet færdigt, mens jeg tog mig lidt overfladetid og forberedte mig mentalt til at binde af.

Klar til overfladetid

Thomas, Malte, Søren, Allan og PIV røg alle over bord, og enkelte kom i overfladen med igen inden jeg drog mod bunden endnu en gang. Thomas var endda så venlig at bringe min kniv til overfladen. Malte var helt forundret over at han havde haft et dyk hvor han ikke frøs.

Den filmer nu. Nej den lyser ikke. Hvad så med nu?

På bunden var forholdende egentlig værre end jeg huskede dem. Ganske grumset – men varmt. Der var bundet på agterste pullert i bagbord side. Steffen og Allan havde begge meldt om jomfruhummere. Dem så jeg ikke noget til.

Hyperbar behandling af tømmermænd

Faktisk var det eneste liv jeg rigtig så noget til, en samling nøgensnegle på rorkvadranten. Jeg bandt af og tog mig en svævetur langs de sidste par meter af vraget og lidt ud i det blå inden jeg lod loddet gå og gik mod overfladen hvor røverhistorierne, dåsebjerene og underbergerne stod i kø.

Bestikkelse

Tilbage i havnen var der ikke andet at gøre end at smutte i fiskehandleren efter aftensmaden.

/Dennis