13/8-2010
Robert Man kan jo bruge en fredag aften på mange ting, og hvis man ellers ikke har fået et bedre tilbud, så kan dykning jo være et alternativ til slendrian og almindelig hygge. Der var slået en tur op til Robert med et optimistisk afgangstidspunkt, og med vanlig urealistisk optimisme slog jeg til, men alt som tiden nærmede sig 16:30, måtte jeg bide i det sure æble og ringe til Flemming for at sige, at jeg nok ikke var i stand til at være der til tiden. De ville heldigvis vente, og jeg nåede det også til tiden sådan da! Vi kom til Rungsted, og bortset fra at vi lige måtte forbi min bopæl for at hente det jeg manglede, så gik det som smurt. Og båden lå allerede i vandet og ventede kun lige på det sidste udstyr.
Han nåede færgen
Turen var næsten tør, kun lige til sidst blev vi mindet om, hvorfor det kan være en god ide at sejle med dragten på, men der var det jo for sent at gøre noget ved det.
Der lå en bøje på Robert, det var næsten som i Norge, hvor der var bøjer på de vigtigste vrag, men kun næsten. Flemming insisterede på at der var flere hundrede meter til Robert og det viste sig at være en markering for noget fiskegrej. Flemming hoppede i som den første, fulgt af Marianne og til sidst skulle den nyeste Nicolai have sin første tur på Robert. Desværre blev han udstyret med Flemmings backup-lygte som primær (og sekundær) lyskilde og den var, mildest talt, ikke meget bevendt. Sigten ved bundtovet var ikke eksisterende, men var op til 3 meter når man kom væk derfra. Men vi fik alligevel en ok tur rundt på agten og ned om skrue og ror, som enhver debutant på Robert jo skal se. Det mest usædvanlige var en lille torsk, der hvilede på skrueakslen. Herefter lidt rundt på overbygningen og tilbage til bundtovet og op, inden dekoen blev for lang. I overfladetiden havde vi en fantastisk solnedgang over Sjælland og da den var set, skulle anden omgang afvikles i samme rækkefølge som første. Nicolai og jeg riggede til og denne gang lånte Nicolai min backup-lygte, som, i parentes bemærket, er samme type som Flemmings, men med batteri!
Den fine solnedgang
Da Nicolai og jeg var på vej mødte vi et blændende lyshav Marianne havde fået en ny lygte, og den kunne i hvert fald lyse. Da vores nattesyn var genetableret nåede vi ned på vraget og denne gang kunne Nicolai selv lyse, hvor han ville, og vi tog en tur frem på vraget. Herefter rundt og se på skorsten og de andre ting, der bare er der, men tiden gik stærkt og jeg skulle også lige prøve at nå at få et billede af den sortvels, der bor i agten i styrbords side, og vi svømme mod den. Da vi nåede stedet, hvor sortvelsen boede, ville Nicolai vende, og desværre er Robert jo et sted hvor selv en lille bevægelse kan lave en muddersky, så jeg måtte lige udskyde billedet et par uger. Tilbage ved bundtovet var jeg endnu ikke gået i deko, så jeg ville lige tage en runde og se om jeg kunne finde et eller andet spændende. Det mest spændende var desværre min computer, der pludselig mente jeg skyldte 15 minutter på 3 meter efter et dyk på 20 minutter Jeg skulle bruge computeren dagen efter, så jeg måtte bande og adlyde, men med de 17 graders varme på deko, så gik det endda! Herefter op og vride termokanden inden det gik hjem i tusmørket i stealth mode, for vores lanterne ville ikke lyse
Mørk nat ødede sted
Kim R