24/9-2010
Robert, 24. september 2010 Fedt fredagsvejr i sigte, så fridag og Øresundstur. Afgangstidspunktet var vel det der i 80erne blev kaldt for direktørtid kl. 10, hvilket i øvrigt var rigtig udmærket så Rådhuspladsen ikke skulle forceres i den aller tætteste morgemyldretidstrafik. Ved svømmehallen havde Nicolai rullet velkomtkomitéen ud med smil og stor gensynsglæde. Noget overvældende, og det var da også hurtigt klart at det blot var fordi han ikke længere var den sidst ankomne …Flasker blev toppet til to dyk på vores vrag. Og vi var af sted i en fart.
Og sikken fart . I stedet for den lidt banale titel på dagens beretning kunne den også have heddet Havkassens jomfrutur. En skøn havblå container, med krog, og blot en smuuule slidt i kanterne, blev spændt for Havgassen, klar til sin første lufte tur. Og med kyndig chauffør og co-driver gik det i fuld fart ud af garagen, og ud i det pragtfulde solbadet efterårslandskab . Nåee joo, måske en smule ude i hampen; for Havkassen er helt sikkert ikke jomfru på landevejen, farven er blå nuvel, men med rustrøde/sorte plamager, og den skulle i tredje gear for at trække Havgassen af garagen men Havkassen holdt så fint til udfordringen og trækkerdrengen var kyndig og Kaptajnen var med som passager.
I Rungsted måtte et par seje gutter måtte have kvalificeret assistance til at få trukket en højhastighedsbåd på en lejet trailer. Båden skulle til Jylland. Traileren passede ikke til båden, men de fik alligevel al ønskelig/mulig hjælp efter bedste evne, og fik ovenikøbet et par ekstra råd med på vejen af Lis sådan at deres seje fremtoning måske gav lidt bedre pote når de nu kom til Jylland. Spørgsmålet der slog os senere var bare om det overhovedet var gutternes egen båd .
Atmosfæren bød på let (til frisk) vind fra SØ; der var bølger på Øresund og derfor ingen tvivl om fuld tørdragtspåklædning inden vi stævnede ud. Nicolai overdrev påklædningen en smule og iførte sig tillige maske for ikke at få de salte vandkaskader i øjnene. Juhl hældte mere til det underdrevne og valgte at revne sin halsmanchet ikke bare til en lille rund cykellap af dem med flæsekant, men til en lapning med to store rektangulære lapper samt ekstra sikring med gaffatape.
Først ved Hven var der læ og stille vand. Over Hven var der fugletræf af stære eller viber.
Hven og bøje næsten på Robert
Robert blev loddet. Dræg med tilbehør røg overbord, men Manley kom til overfladen netop som vi var klar til at gøre fast en forbier der skulle trækkes mod strømretningen. Robert fik et andet skud med det samme så ingen grund til at afmontere udstyret, der jo skulle bruges to minutter efter. Der var dog tid nok til at hundse lidt med besætningen som, her ved andet skud, var langsomme om at melde klar-til-at-smide-dræg de var i gang med at blive fotograferet og havde ikke lige tid. Vi fik til sidst ordnet alt det praktiske og Nicolai kunne komme i vandet og binde på. Derefter fulgte resten af flokken; Juhl dog først efter akutlimningen med Lis som assistent og holder.
Der nødlimes
Der var godt 1 knob strøm i overfladen, som nærmest må kaldes lokal strøm, for på 1.5 meters dybde og nedefter i resten af vandsøjlen var der absolut ingen strøm. Havgassen var bundet på agter, i styrbord side. Lis og jeg tog en tur omkring agter, nedenom ror og skrue i den fine sigt som var her. Frem mod stævnen i bagbord side stod fuldt udfoldede sønelliker tæt som var det et ryatæppe. Hydroiderne var i hopla, med fyldte gonader der hang som guirlander fra midten af de pæne blomster. Forbi over overbygningen krydsede vi på tværs af vraget og tilbage til bundtovet i styrbord side. Lys var der masser af, sigten var bestemt rimelig, men temperaturen har ikke sneget sig over 8-9 grader på bunden.
Rød og gul busknøgensnegl, gad vide hvordan afkommet kommer til at se ud
Overfladetiden gik med der overfladetid plejer at gå med; efterårsvejret var smukt, men vinden havde tabt den lune sommerpust, og jeg savnede både vindtæt jakke og hue, selvom det stadig kun er september. Sommeren har været alt for kort.
Der deles frokost, mågerne var sultne
2. dyk – på sightseeing langs masten ud til bunden og på tværs af vraget i jagten efter de store busknøgensnegle som der var blevet berettet om i overfladetiden. Vi så dem ikke, men vi så mange andre fine ting. Søanemoner i pink med fede arme, fladfisk (rødtunger .måske) i god spisestørrelse en af dem var snedig nok til at lade som om at den var fanget i et gammelt net, og ligesom man skulle til at hjælpe den stakkels fisk fri, stak den af. En vaskeægte drillefisk. Sabellaerne var mange og fine med paraplyerne slået ud. Havålen var ikke hjemme, og et par torsk fouragerede i stedet rundt i dens hule. Måske den har været hjemmefra i noget tid, for en enkelt meget lille bitte buskhoved så vi på dette Robertbesøg. Gopler var der masser af dræber eller ikke dræbergopler samt de kosmopolitiske hvide vandmænd, som i dagens anledning havde klædt deres ædlere dele i rødt ligesom hydroiderne. Brandmænd var der også, men de er på retur for i år.
Tilbage i Rungsted ventede Havkassens næste udfordring. Den skulle vise sin udholdenhed på den ultimative prøve: at trække Havgassen op ad slæbestedet. Havgassen kom op med lidt hjulspind og en smule hiv og sving det kræver nok lige lidt tilvænning til koblingspunktet. Men den klarede testen udmærket, og lodset for sin tunge last fik Havkassen lov at puste ud på sin helt egen parkeringsplads i Farum fin trokmodyt dén skal vi nok få glæde af!
Lidt bagdæk på jorden, Havkassen var væk i en røgsky
Tak for en skøn fridag på sundet.Lotte