Robert

27/1-2008

Så kom den længe ventede tur til Robert. Skyndte mig at melde mig til, da den dukkede op på mail listen. Jeg sad godt nok og funderede over, om det måske var for dybt, men nu havde man jo hørt så meget om netop dette vrag, og at det jo er bassernes speciale, så jeg besluttede mig at give det en chance.

Allerede over Øresundsbroen kunne jeg se, at vandet og vinden næsten ikke kunne blive bedre. Så forventningerne til dagen dyk var rigtig høje. Jeg ankom til klubben kl 9:50 og var selvfølgelig sidste mand. Så ifølge basserne skulle både beretningen samt båden hives i land af mig. Vi fik hurtig fyldt flaskerne og turen gik derefter til Rungsted havn. I bilen fik jeg mig en rigtig god snak med Flemming, om netop Robert. Jeg forklarede, at jeg var en smule nervøs, hvorefter han forklarede at jeg havde en rigtig god guide med mig nemlig Peter. Så min nervøsitet gik stille over og inden længe ankom vi til havnen.

God startFint start med blankt vand

Der blev læsset af og Havgassen blev gjort klar, og inden for kort tid var vi på vej mod Robert. Vejret var bare super, det eneste der manglede var bare en smule solskin og 25 grader. Turen derud gik hurtigt og inden længe ankom vi til Robert. Humøret var helt i top og der manglede ikke noget. Vi fik lagt os lige over Robert, ved masten. Flemming fik til job at binde på. Jeg blev godt nok hånet over, at jeg absolut ikke mente at 2-3 m var god sigt. Men basserne er jo heller ikke så kræsne.

Sigten fejlede ikke nogetFin sigt i overfladen

Men igen, jeg kunne jo kun håbe på god sigte. Flemming hoppede i vandet, og Steen begyndte at gøre sig klar. Efter små 15 min hoppede Steen i, hvorefter Peter og Jeg fik os en lang sludder, om det kommende dyk. Vi aftalte ca 20 min bund tid, og skulle vi blive væk fra hinanden skulle jeg bare blive siddende, da han nok skulle finde mig. ”Det jo altid dejligt at vide”. Efter en lille halv time, kunne vi se Flemmings første bobler dukke op fra dybet, og vi begyndte derefter at gøre os færdige. Da Flemming kom til syne, havde han en rigtig perverst smil på læben, hvorefter han så sagde, på en ironisk måde, at der var ”masser af sigt” og grint. Han fik tørret snotten væk fra snuden, og fik taget sit udstyret af.

Snart søsyg, not!Der har nok været lidt larm under vandet

Nu var det min tur!! Jeg sprang i vandet og tænkte: ” Wiee masser af sigt, Vi svømmede langsomt ned af tovet, og bemærkede så, at nogen var begyndt at ”slukke for lyset”. Inden længe var der ”kulsort” og jeg måtte tænde for min lygte. Inden længe befandt vi os på 33m, og NEJ, sigten var ikke god. Peter førte an og vi svømmede langs kanten, ned langs siden, og inden længe kom bunden til syne. Kunne godt mærke jeg var en smule nervøs. Pludselig pegede Peter, og der var den: Skruen! Jeg rettede lygten mod den, og kunne så tydeligt se den. Min narkose var stille begyndt, jeg så en masse prikker og stjerner for øjnene. Jeg så på computeren og den sagde 39,7m. Jeg blev og studerede skruen lidt, hvorefter jeg ville smile til Peter. Da jeg drejede hovedet, så jeg, at han var væk. ”ÅH Nej ÅH Nej” tænkte jeg,”Pis pis” Men ak, jeg så op, og der var han. Vi begyndte langsomt at stige op langs den anden side. Vi dykkede over skibet, og Peter stoppede op flere gange for at vise mig en masse forskellige dyr. Halvdelen havde jeg aldrig set før, men smukke var de. Turen gik videre, hvor vi svømmede hen, kan jeg ikke helt forklare, jeg fulgte bare efter. Peter som tydeligvis havde været her flere gange, kendte vejen som sin egen bukselomme. Inden længe var min bundtid forbi, og jeg fik samlet mig 7 min deco. Jeg gjorde tegn til, at det var tid og så var vi ved torvet kort efter, hvor jeg begyndte min opstigning. Da jeg ankom til overfladen var det med et stort smil. Det var sku alt for fedt, et dyk!!!

Mere blankt vandSå kan ikke vinterdag ikke blive meget bedre

Vi fik samlet os i båden og der blev knappet op for ”dåserne”. Der blev grint og snakket i en lille 1½ times tid. Så var det tid til andet dyk. Nu var jeg endnu mere ivrig for at komme i vandet. Og så var vi på vej ned igen. Denne gang havde min guide medbragt sit ”spyd”, i god tro om at kunne fange en lækkerbisken til aftenbordet. Vi sprang vi skruen over denne gang, og tog den ud i spidsen og rundt om. Der var ikke én fisk i syne og ålen var heller ej hjemme. Bundtiden forsvandt hurtigt og inden længe havde jeg samlet mig 17 min. deco. Turen gik mod på 3m, hvor jeg efter 2-3 min fik det en smule koldt. Jeg kunne se at min guide også var på vej op. Jeg tænkte at det ville blive hyggeligt med en smule selskab. MEEEN sådan skulle det ikke være. Han kom lige op og sagde” hej hej” og så vinkede han pænt farvel. Tænkte ”ja ja” der er meget man skal finde sig i som” Rookie”. Minutterne gik, og kulden tog til. Så pludselig skete der noget meget besynderligt, som man kun oplever i Øresund, når basserne er ude. Jeg kiggede op, det var satans!! ”De havde sænket en øl ned til mig på torvet”!!!  Jeg skålede og gjorde et ivrigt forsøg på at holde mit grin tilbage, da jeg trods alt stadig lå under vandet. Så var min tid endelig gået, og jeg skyndte mig op i båden, hvor jeg mødte bassernes smilende ansigter!

Dykker med madingDykker med mading

Det blev til 2 rigtig fede dyk!! Gør jeg gerne igen, snart.

Så jeg vil takke for en rigtig god dag, fede dyk, og alle de gode råd og vejledning. PS. Det skal lige siges, min BICEPS er stadig pumpet efter at hive den båd op drenge!!!