19/4 2014

Trods gode intentioner endte jeg alligevel med at være sidste mand i Farum. Nicolai var ved at køre Havkasse og gasse ud af garagen, PIV og Rene var ved at fylde ilt, Kim prøvede den gamle Waterproof dragt og Søren bandede over en halvtom luftbank. Det trak lidt ud med at få fyldt flasker, til dels hjulpet på vej af Rene, der fik lavet en nitrox 41 – nok lige friskt nok til dagens mål: Robert.

Fint vejr på havnen

Vi stak af sted mod en velbesøgt Rungsted Havn og fik sat Havgassen i vandet og vendte snuden mod Robert. Vores frygt for vand i båden blev gjort til skamme af et helt fladt Øresund. Fremme på positionen smed vi dræget lidt ved siden af vraget i let strøm og smed Kim efter for at svømme det på plads og binde på.

Ikke 100 % Waterproof

10 min senere røg Søren i og kort efter Nicolai i ny tørdragt. Piv var også klar, men havde en utæt flaskeventil og derfor kun 60 bar at gøre med – rigeligt til lige at komme ned og en tur rundt om broen. Da var tiden så småt allerede kommet til at Rene og jeg kunne gøre os klar. Der gik da heller ikke længe inden Kim stod på stigen og meldte om ret dårlig sigt og en utæt dragt. Det med den utætte dragt gik mig ikke så meget på, men udsigten til ikke at kunne se noget sænkede forventingerne til dykket noget og på vej ned ærgede jeg mig over at vi ikke havde fået aftalt noget med at binde af så vi kunne tage andetdykket et andet sted.

Fuld fokus på sikkerhed!

Nede på vraget var forholdene slet ikke så slemme som forventet – ikke så gode som sidst (30/3) men heller ikke helt umulige. Vi tog lige et par runder rundt om bundtovet for at sikre at der var bundet på “hvor der plejer”: davide i bagbords side. Vi svømmede mod agter og jeg benyttede chancen for at tage en tur ned forbi skruen og kigge, hvor jeg mødte Nicolai. Sigten var god nok til at jeg kunne ligge på bunden og se shiluetten af agterstavnen over mig. Op på agterdækket igen og tilbage ad samme vej som jeg kom. Kigge lidt på rejer, pyntekrabber, buskhoveder og snegle inden tiden var ved at være moden til at gå mod overfladen.Tilbage i båden havde jeg glemt alle tanker om at binde af, og var fint klar til endnu et dyk samme sted. Kim sad og overvejede om han skulle ned igen, men opgav hurtigt sin færd, da han stak hele hælen ud igennem dragten. Søren besluttede at holde han ved selskab i båden – og passe på øllerne.

Hellere rød udenpå  end indeni…

PIV var hurtigt klar igen – men efter et 10 minutters dyk er forbelasningen nok heller ikke noget at skrive hjem om. Nicolai dumpede i umiddelbart efter. Rene og jeg trak den lige lidt og brugte tiden på at blive enige om en skudsikker karabinhagekommunikation om hvem der skulle binde af. Efter halvanden time på overfladen var vi igen i bølgen blå. Denne gang tog jeg turen rundt forbi stævnen og tilbage og et par runder omkring den altid imponerende styremaskine inden computeren og kropstemperaturen begge indikerede at det var på tide at komme op, og den manglende karabinhage instruerede mig i at binde af. En svævetur på tværs af vraget og så ellers en rolig tur op ad torvet, hvor jeg efter lidt straftid sammen med Nicolai kunne kravle ombord og tøffe mod land med en grøn i hånden. Da der var faldet ro over det hele fik havgasen bundgas forbi Hven hvor vi tydeligt kunne se bunden 5-6 meter nede.

Den gladeste er ham, der ikke skal hale båden op – med spillet!

Tilbage i den fiskefrikadelle og grillpølseduftende havn fik vi pakket bilerne – Farum – Afregne – Tak for i dag – Igen på mandag?/Dennis