7/10-2010
Robert S/S i regnvejrVejret så efter lang tids blæsevejr ud til at blive dykkervejr på en højhellig torsdag. Desværre var der ikke tid nok i kalenderen til at tage med i Storebælt så det blev noget mere lokalt, Robert i Øresund. Anders var så venlig at ligge båd til så vi kunne komme derud i en ruf. Planen var at teste en lygte med 60 grader spredning og den lille kameras funktioner sammen med den.
Vejret var stille i forhold til dagene før men det pissede ned i stænger så det var ikke det bedste vejr at komme ud i. Der var også lidt mere bølger end lige vinden lavet da der kom lidt dønninger ned fra syd.
Regnvejr i Rungsted
Vel ude på vraget blev det hurtigt slået og bøjen smidt, fine forhold da det næsten holdt op med at regne og ingen strøm i overfladen. Jeg blev hurtigt valgt til at binde på og ned gik i det klare vand ned til ca. 7 meter da vandet blev mælkehvidt og der iøvrigt også kom noget strøm som man selvfølgelig skulle svømme imod for ikke at rive dræget af. Sigten blev bare dårligere og dårligere og allerede ved omkring 15 meter var lyset væk og lygten måtte tændes bare for at se man ikke stødte ind i noget. Vraget kom lige pludselig da sigten der ikke var over en ½ meter. Heldigvis lå dræget en kendt sted så det tog ikke lang tid at få bundet på (og vikle snoren fra lygten med i påbindningen). Så var det bare at føle sig rundt på vraget da sigten var meget dårligt overalt og en pæn strøm kom på tværs af vraget.
Der var lidt små ting at kigge på men video blev det ikke til og allerede efter 25 minutter på vraget var det lidt kedeligt at famle rundt dernede og turen gik op igen. Der var ikke den store stemning for et andet dyk så turen gik hjem igen efter det første. man skal jo se det positive i alt så det var da dejligt at være tidligt hjemme.
Henrik Manley