Efter lang tid med snak, teori, diskussioner om grej, og øvelser oprandt endelig dagen hvor vi; Henning, Peter og Dennis, havde sat instruktør Kim i stævne i Lysekil for at demonstrere og afpudse vores evner til at klare ærterne, og dermed sigte mod et certifikat til normoxisk trimix på vores rebreathere.

Jeg blev hentet på adressen, vi nåede den planlagte færge og efter et hurtigt tisse- og sandwichstop var vi fremme ved Släggö hvor første duk skulle foregå.

Vi kittede op og Peter og Hennig kom også frem. Jeg fik fornøjelsen af at få den første tur, og blev rusket igennem nogle øvelser. Efter knapt en time var vi retur og kunne reflektere lidt over hvordan det var gået.

Efter passende overfladetid var det Peter og Hennings tur til en tur i ruskemaskinen. Jeg dykkede med og holdt mig lidt i baggrunden. Sigten var ikke imponerende i forvejen og blev ikke bedre af at der blev lavet øvelser.

Retur og debriefe og så ellers op på Hotel Lysekil hvor det meste af dykkerkælderen var optaget af Kustbevakningen, der havde noget fint grej stående.

Vi blev opgraderet til værelser på 1. sal, hvor der også er køkken og sofaer til aftenhyggen. Efter en plankebøf hos Sjøkanten og lidt ishockey i TV krøb vi til køjs.

Efter en tur i morgenbuffeten satte vi, uden at skynde os, kursen mod Skår hvor resten af turens dyk skulle foregå. Vi var der ikke for naturoplevelsen og variationen denne gang, så det vægtede højere at der var nogenlunde adgangsforhold og en passende dybde.

Historien gentog sig. Først dykkede jeg med Kim, mens Peter og Henning hyggedykkede. Op og debrief og så omvendt. Jeg valgte imidlertid ikke at lukke min dragt helt, så det blev et noget afkortet dyk fra min side, men Peter og Henning fik endnu en omgang med forskellige udfordringer, der blev løst.

Den fingerede “lygte kaput” situation affødte lidt snak om forskellen mellem en back-up lygte og en nødlygte. Min hører åbenbart til i den sidste kategori.

Mens jeg ventede kom Steffen, der ikke kan være med på “den rigtige” Lysekil tur, og Søren, der bare ikke kan få nok, forbi. De smuttede i vandet mens vi debriefede og pakkede sammen.

På Hotellet fik jeg hængt min dragt i tørrerummet og vi fik alle gjort os en smule præsentable. Søren og Steffen kom også retur med smil på læben. De startede med store drømme om natdyk, men endte i stedet for på Systembolaget inden vi gik på den italienske til cocktails og lækkerier.

Aftenen bød på mere eller mindre højpandede og teoretiske diskussioner mens vi gjorde et beskedent indhug i den traditionsbundne portvin fra Steffens kælder.

Efter morgenmaden stak Søren og Steffen mod Ormestad mens vi kørte til Skår igen, hvor jeg skulle have det afsluttende dyk til 60m med en bail out opstigning. Vi kom derudaf med et par fingerede nødsituationer undervejs, lidt afleveren flasker frem og tilbage og til sidst kom kortet “BAIL OUT”, og så var det ellers bare med at komme af rebreatheren og få benene på nakken og komme deropad, så luften i flaskerne holdte længst muligt.

Da jeg havde ligget og boblet en rum tid på lavt vand, kunne vi bryde overfladen og hermed var den praktiske del af kurset bestået for mit vedkommende.

Peter og Henning fik et hyggedyk med deres kameraer, og måtte vente til søndag med deres afsluttende dyk.

Ormestad Lørdag – Søren & Steffen

Efter lidt ringen rundt lykkedes det at finde en af de lokale som kunne oplyse koden til bommen så Søren og jeg (Steffen) kunne komme ind med bilen.
Vi fik kittet op ved den lille scene hvor der er nem adgang til vandet og listede i .

Vi satte kursen over mod væggen – på vejen stødte vi på en fin lille hummer der gemte sig i et bildæk. Da vi nåede væggen lod vi os dale nedover – Søren stoppede omkring 40m dybde men jeg fortsatte lidt dybere. Væggen skifter med at være en reel væg, skråning og udhæng og er utrolig betagende. Der var enormt mange langfingerkrebs både uden for sprækkerne og inden i dem – og der var også et fint plateau med en flok velvoksne jomfruhummere. Undervejs stødte jeg også på et par små troldkrabber.

Efter hvad vi begge blev enige om var et meget fint dyk fandt vi frokosten frem – og fandt herefter hver vores plet vi kunne tage en slapper på – der var sporadiske solstråler der gjorde det helt sommeragtigt – men desværre kun i 30-40 sekunder af gangen. Et par timer senere nåede vi akkurat at hoppe i tørdragerne før der kom et en kort men kraftig regnbyge.

På 2. dykket dykkede vi til højre hvor der er mere skråning og en form for trapper man kan dykke på. Nogen har lagt en ledeline i dybet – men vi var dygtige og fulgte vores plan og gik derfor ikke i dybet sammen med linen. På mudderbunden var der igen overflod af jomfruhummere og også et væld af rejer. Oppe på lavere vand var sandkutlingerne aktive med at lave huler – og gemme sig i dem mens krabberne havde en enorm kampgejst trods deres underlegne størrelse (i forhold til os dykkere).
Efter endnu et godt dyk fik vi stukket næsten sydover kun afbrudt af et aftensmåltid og en pause på færgen.

Tak for selskabet til kursisterne og Søren.

Efter en hjemmegjort frokost i hotellets fælleskøkken stod den på teoriprøve. Krofatter kom forbi og kunne se at der var kursus. Han gjorde straks opmærksom på at instruktører bor gratis på hotellet, når der er kursus. Fornem service!

Om aftenen skulle traditionerne holdes i hævd, så vi spiste på Viet-Thai Basilika, inden jeg gik mig en aftentur og besteg Släggö.

Vi fik pakket alle vores sager sammen og indfandt os endnu engang på Skår, hvor det var Peter og Hennings tur til at opleve totalt nedbrud. Jeg fik lov at følge med igen og holdt mig i baggrunden. Men historien var den samme. Ligesom vi ramte den planlagte dybde – plus lidt bremsespor – gik det hele galt, og der var kun én mulighed tilbage.

med alle sikkert i overfladen var der bare lidt debriefing inden de to også fik det eftertragtede håndtryk og lovning på et stykke plastik.

Tak for en lærerig weekend!

Dennis