11/9 2012
S.S Otto Jeg havde endnu engang sneget mig uden om at skulle til Farum og hente båd først, det kan altså ikke siges for tit, hvor skønt det er at køre direkte til Helsingør og kun have 15min hjem efter turen. Det gjorde det dog ikke mindre tidsrøvende denne gang, København – Helsingør blev tilbage lagt på 1 time og 15 min på sådan en tirsdag i myldretiden. Vi havde jo en anelse travlt, hvis vi skulle nå en smule dagslys på vraget, så der blev pakket båd i en fart.
Så er vi ved at være klar
Jeg skulle jo bidrage med et eller andet på turen, så jeg satte mig bag rattet og af sted det gik. Vinden var i ren vest og der var ikke meget af den. Med den retning så kan Otto dykkes i ret så meget vind, da bølgerne ikke kan bygge ret meget op inden de når til Sverige igen og den korte sejltur forløb uden en dråbe vand indenbords i de 5 min den varede. Det kan ikke siges for ofte, vi er simpelthen så privilegerede at have en vifte af vrag så tæt på en havn og med relativt godt forhold året rundt. Fremme på positionen konstaterede vi at der var en smule strøm som lovet og med den afdrift, skulle der lige lidt koncentration til for at smide loddet ordentligt. Kim var næsten klar i tøjet inden bøjen var smidt og vi kunne se at loddet havde fat, så han røg hurtigt i. Efter en stund bandt vi på bøjen og jeg var næste levende billede. Vandet var meget klart i overfladen og efter at have dykket den dobbelte dybde i weekenden, så blev jeg overrasket da vraget hurtigt tonede frem i det grønne, dels pga. den gode sigt og så den beskedne dybde. Jeg konstaterede at jeg havde 45min på bunden uden deko på min nitrox 35 og begav mig rundt på vraget i den moderate strøm for at fravriste vraget nogle gode tunger. For præcis en uge siden blev der dog grådigt høstet på vraget, så jeg havde bare det beskedne ønske om et par stykker. Der var imidlertid kun en enkelt og jeg begav mig rundt på vraget med andre ærinder i tankerne. På vej mod broen noterede jeg mig at den sammenfaldne agter med de blotlagte jernbanebjælker gemte en del fine torsk, men dem havde jeg nok af i fryseren. Jeg fik lidt sand i vanterne og så var de 3 kvarter gået og det var tid til at finde tovet. På vej tilbage fandt jeg Juhls kniv som burde have siddet i panden på en torsk, som jeg også fandt og satte makkerparret fast på tovet. Juhl og jeg gik op samtidigt og jeg bandede lidt over at han ikke slukkede lygten på vej op, det var efterhånden blevet nat både oppe og nede og jeg så frem til at morilden på tovet, som var ret kraftig lysende. Da vi kom opover termoklinlaget gav det dog mening med den tændte lygte til at spotte brandmænd en masse, der kom susende med strømmen der var ret kraftig. Jeg klarede frisag, men Henrik fik en god en over læben og jamrede i båden da vi atter stod på det tørre
Hvordan tror I jeres øjne ville se ud med den her oppe…
Piv kom op kort efter og så manglede vi bare Kasper. Vi havde dog ikke travlt og nød den dejlige aften med en forfriskning eller 2. I takt med at vi bliver ældre, så skal vi heldigvis have kortere og kortere distance til vragene for at nå at blive fulde på vej hjem. Kaspers lygte kunne ses tydeligt langt nede i vandet, som var klart i hele vandsøjlen og vi troede han ville være i båden efter få min, men det var faktisk fordi vi kunne se hans lys så langt nede at han havde længere op end som så.
Kaspers technoparty
Vi tøffede derindad i bulder mørke og fik rigget af uden at glemme noget væsenligt. Alle var sultne, så vi slutte af på behørig vis med noget junkfood og så var den aften gået. Jeg havde jo kun mine 15 min hjem, så jeg ville ligge i sofaen og sutte min fingre lige lange længe inden Havgassen var kommet i seng. Skønt!Henrik