4/9 2012
OTTO S/S.Tirsdags aftendyk her hvor efteråret er startet. Ifølge vejrprognosen kunne det kun blive Otto eller stranddyk, så valget var let. Der var lovet op til 5-8 m/s med et vindhul ud til Otto ingen bølger eller strøm. Kompressoren havde en teknisk fejl, så rejsekompressoren var rigget op i garagen. Selvom jeg kom tidligt var alle stort set klar og afsted gik det mod Helsingør for at udnytte tiden inden aftenmørket. 3 stødte til i havnen så vi var 8 sådan en lun aften.
Betænkelige miner
Vi kunne godt mærke på vinden at vindhullet vist nok havde forskudt sig og der var også større bølger end hvad vi havde ventet. Det var en god ide at have dragten på ! Dræget blev hurtigt kastet og Kim fulgte efter. Manley, havde i blodrus iført smedens rødtungejern, ikke tid til at vente på at der blev bundet på og fulgte efter. Jeg tror han var bange for at nogen ville stjæle hans rødtunger. Vi snakkede lidt i båden om vi skulle vente lidt med at hoppe i, men da en konsekvens ville blive at man sikkert skulle tisse igen gjorde >50 års gruppen sig klar. Det var lidt bøvlet i den gyngende båd at få udstyret på og jeg havde da også fået viklet både slanger og lygte ledning ind under seletøjet og måtte have lidt hjælp. Bare fordi jeg ikke har slidt specielt meget på mit udstyr i år skulle jeg lige hånes fra Henrik J med om jeg havde husket at åbne for luften på flasken. Vandet var ganske lunt og det var fin sigt på Otto. Kim havde bundet på udfor masten på bagbord side. Jeg svømmede agterud og mødte Kim ved broen der ville vise mig noget der i mellemtiden var forsvundet. Hvor agterstavnen er væltet gik jeg på bunden. Jeg kiggede ind under agterstævnen der stadig virker som om den kun er støttet af en svelle. Jeg turde heller ikke denne gang svømme derind. Jeg rundede agterstavnen og op langs styrbord side begyndte rødtungerne at ligge truende på sandet. Nu kunne andre jo blive bange så jeg besluttede at fjerne dem. På bunden udfor stævnen kiggede jeg efter tærberne, men de var der heller ikke . På bunden langs bagbord side var sigten noget dårlig så jeg gik op på dækket og tog en tur til rundt om Otto før det var tid til at gå op. På tovet mødte jeg Manley med det endnu glødende rødtungejern.
Det er jo ingen sag, når man er førstevælger – og bruger værktøj!
Tusmørket havde sænket sig og både vinden og bølgerne havde lagt sig da jeg kom op, så det var en fin stille og lun aften. Da alle var oppe, tøffede vi stille mod Helsingør og snakken gik på at når man får at vide at man skal holde fast i tovet når man hoppe i, så er det en god ide og Henrik J fik selv erfaring for at man skal åbne sine flasker ordentligt .
Så mangler vi kun de sidste…
Allan H