26/7 2012
SS Otto En kikset vejrudsigt og folks magelighed reducerede dagens fremmødte til tre personer. Men så kunne vi også alle sammen være i Havkassen. Vi kom hurtigt af sted, faktisk et kvarter før planlagt tid, og hvis der kom folk efter vores afgang, så var det jo mest synd for dem!
Næsten klar – altså os
Vi nåede Helsingør, hvor der var trængsel ved slæbestedet. Dykkertaxi var ved at få folk og grej ombord, og det fyldte en del. Men vi overhalede indenom og var hurtigt ude af havnen. Vejret var nogenlunde, og jeg benyttede mig af sejltiden til at gøre mig selv og mit udstyr klar til at binde på.
Påbinding på vej
Vraget blev slået og loddet smidt. Vi kunne med glæde se, at de 1,6 knob vi drev med, fortrinsvis var forårsaget af vinden, faktisk var der nærmest slet ingen strøm. På vej ned ad tovet kunne jeg glæde mig over, at antallet af brandmænd var meget mindre, end de sidste gange vi har været ude, og at overfladevandet var lunt – 18 °C. Da jeg nåede ned på 15-16 meter kom strømmen, sydgående og knap en halv knob, altså ikke umulig at have med at gøre. Sigten var noget påvirket at bundstrømmen og var lidt dårligere i enderne af vraget, hvor turbulensen hvirvlede sand og tang op. Der var masser af fisk overalt, under pladerne lå rødtungerne klar til et lille prik, og ude på sandet lå rødspætter, skrubber og isinger klar, til det bliver deres tur. Der var også lidt bonus i form af to små tærber (rokker), der lå på en sandrevle ved stævnen. Af andre spændende for nogen – biologiske observationer var en eremitkrebs med en eremitnøgensnegl på huset. Og spisekammeret, eller det, der var tilbage af det, var fyldt op til vinteren med store fine torsk og sej,På hele dykket buldrede det som i gamle dage, da vi kunne dykke under færgerne i Kronborghullet, men vi var jo også tæt på sejlruterne. Op igen, så PIV kunne komme i havet og fejre fødselsdag. Og hurtigt efter var Manley på stigen, og efter en god halv time var vi samlet i båden. Nu skulle vi jo ikke spilde tiden, så jeg hoppede snart efter i igen. Denne gang var der ingen tærber, men der var en forfærdelig masse rødtunger, og der var også stadigvæk en meget fin stor sej i spisekammeret.
Op
Op, så sidstemanden kunne komme i og binde af, så vi kunne komme tilbage i dansk farvand og fejre PIVs fødselsdag.Og PIV – tillykke med dagen! Men med det vejr, der omkring os, så burde du vist skamme dig!Kim R