21/8 2012

Old style eller no style?  Det var en tirsdag hvor vejret bare var for godt til at blive hjemme. Jeg mødte derfor op i klubben i god tid men dog som den sidste. Efter lidt bilmikado blev havgassen sendt af sted og vi andre fik samlet det sidste. Kontrolleret at iltflaskerne var lukkede, garagen låst og alt der kunne spændes var spændt. Kasper og Lotte valgte at køre en omvej gennem skoven, og blev underligt nok noget forsinkede. Vel fremme i Helsingør kunne vi søsætte havgassen og konstatere at de flinke mennesker der havde været på Kronprinsen i weekenden havde ment at det var bedst hvis de lod de 4 fulde dunke benzin stå i båden, hvis vi nu skulle sejle langt på tirsdags dykket. Samtidigt havde de efterladt tomme dåser nok til at bygge en anseelig radar reflektor hvis det nu skulle blive tåget, flinke mennesker.

Nogen skal jo være sidst

Båden blev læsset og så gik det af sted mod Otto (igen). Fremme ved vraget blev loddet kastet og Manley forklarede dem der ikke havde været der før i år at Otto ikke var gået ret meget i stykker i vinters, der var nærmest kun tale om en Bilka bule. Lotte fik så meget manderøg af Kasper og mig, at hun fik meget røde ører, meget klædeligt.  Jeg mener at det var Kim der fik lov til at binde på og derefter blev holdene sendt af sted i god ro og uorden. Det blev pointeret at det var vigtigt at holde fast i bundtovet når man sprang i vandet da der var strøm, som det var umuligt at svømme i.

Betænkelig debutant

Jeg skulle dykke sidst da jeg ville binde af og tage en tur ud over bunden for at se på tærber og løse lygter. Kasper sprang i som nummer næstsidst. Jeg havde i dagens anledning valgt at finde min 15 liters flaske frem og min veltjente bcd, der var jo tale om et hygge lægvands dyk, ren retro dykning. Dette hævnede sig lidt på vraget da vest feederen små fes luft ind i vesten og mit bly passede noget bedre til 2×10 liter. men med lidt tabte blink i posen og demonteret feeder gik det ok. Efter at have kigget lidt på noget mudder ude i stævnen, valgte jeg at tage turen ud over bagbordsside foran broen og så svømme på bunden mod agter. Da jeg kom til den næsten fabriksnye agterstavn fulgte jeg et par lokkende rødtunger ud over bunden og mødte da også en flot lange på vejen. Alt dette gjorde at jeg mistede kontakten med vraget, men en 180 graders vending burde rette op på dette, desværre var der nogen der havde flyttet vraget så jeg valgte at stige lidt op i vandet og fortsætte kursen således at jeg burde kunne finde vraget. Inden jeg dog fik kontakt med vraget kunne jeg se en lille blå og ensom lygte der lå nede på bunden. Da den var kommet i posen var jeg så tæt på deco at en fri opstigning var den mest fornuftige løsning. På omkring 10-12 meter pakkede jeg decobøjen ud, og lidt efter brød jeg overfladen grundet lidt linekludder og mis vedligeholdt udstyr. Jeg dukkede op rimeligt tæt på havgassen og vurderede at jeg måske kunne nå at svømme hen og fange en strøm linie. Dette lykkedes da også, men min fantastiske svømme præstation bevirkede at de ombordværende totalt glemte at binde af. Efter lidtbanden og skælden ud fik jeg da halet mig frem til stigen og blev hjulpet af med diverse liner og net med lygter, og tak for hjælpen til dem der hjalp. Derefter kunne jeg så hale mig frem til bundtovet og ned til Kasper der ikke helt forstod hvorfor jeg kom oppefra og hvorfor at det nu var ham der skulle binde af.

Snart hjemme

En passende mængde deco og en kold øl senere så verden lidt lysere ud, og vi kunne sejle i havn for at rigge af og komme af sted til Farum. Vi kunne lige nå at konstatere at det er en dum ide at åbne skydedøren på havkassen en smule før man kører ned af rampen, jeg gætter på at det er den næste del på bilen der skal skiftes. Pitstop på tanken, hjem og afregne, kontrollere at alt var lukket og låst og så hjem i seng.Tak for en god aftenThomas