26/6 2014

Otto og BirgitEn hurtig tur fra Helsingør, det var hvad tid og vejr gav mulighed for, denne torsdag eftermiddag. Strømprognosen var alt andet end gunstig, men vi stoler jo ikke helt på prognoser, så vi håbede…Vejen til Helsingør var udfordret kraftigt af skybrudslignende tordenbyger, der havde skabt totalt kaos på det københavnske motorvejsnet. Og på vejen nordover blev vi ramt af endnu en byge, der skabte begrundet tvivl om det fornuftige i vores forehavende. Men vi nåede da frem til sidst, kun en halv time for sent! De andre havde fået båden i vandet, og var ved at slæbe deres grej om bord, så vi nåede lige med. Vejret var samtidigt klaret noget op, og faktisk skinnede solen en smule, da vi kastede los.Vi skulle se om der var rødtunger på Otto, og derefter skulle vi prøve lykken på et andet vrag. Vi var 7 mand om bord, men der var fire turister, der ikke skulle i vandet, så overflademandskabet var på plads.

Fint vejr i aftensolen

Henrik ville binde på, Allan ville dykke imellem og jeg ville dykke sidst og evt. binde af. Men i med Henrik, godt opstrøms, så bøjen kunne fanges uden for meget panik. Han fik en halv snes minutter, så smed vi Allan på bøjen og bandt båden på kort tid derefter. Efter en sludder med Kasper, Martin og Henriks naboer, klædte jeg om og var klar, da Allan og Henrik returnerede næsten samtidig. Jeg hoppede i den friske strøm og halede mig nedad. Tovet var ikke spændt hårdt op, så det var en lang armgang. Sigten var fin i hele vandsøjlen, 6-7 meter, så det var en ren fornøjelse at svømme rundt dernede. Strømmen på bunden var modsatrettet men ikke så stærk. Der var ikke mange rødtunger, og de få der var, var for små og lå for langt inde under pladerne på bunden.

Buskhoveder

Men tre kvarter går hurtigt når man har det sjovt, så jeg måtte tage mig sammen og binde af. Afbindingen gik nemt, jeg blev trukket fri af vraget i et snuptag, og på et splitsekund lå jeg i springlaget mellem de forskellige strømretninger. Oppe i det lune overfladevand var der en flok hornfisk, der kunne adsprede i et par minutter, hvorefter jeg kom op i solskinnet.

Der deles sygehistorier

Herefter blev der diskuteret en smule – skulle vi dykke igen, skulle Henriks naboer fiske, eller skulle vi tøffe hjemover? Det blev sådan hverken eller, Henrik ville dykke Birgit, mens Allan og jeg blev enige om at solskinnet og det gode selskab på båden heller ikke var at foragte. Mens vi fik fundet Birgit og gjort Henrik klar blev der fisket, så alle fik noget ud af turen.

Henrik på sidste tur

Henrik tossede rundt på Birgit i en times tid, fortalte om kraftig strøm og klart vand, næsten ingen fisk, men så blev der rodet noget frem i mudderet i stedet for.Ind til havnen i adstadigt tempo, dels skulle vi lige skylle den tørre luft ud af halsen, og dels skulle vi spare på de dråber benzin, der var tilbage. Men der var benzin nok til at fyre den af, da vi mødte Kurt, der var på vej fra Anholt til Rødvig – alene i en langsomtgående båd og med lang vej hjem.

God tur hjem!

Nu manglede vi bare at få båden på land, spulet den for fiskeslim og lampeolie, og så lige et besøg på ”Den Gyldne Måge”, for klokken var alligevel blevet over 21:30. Kim R