20/3-2011
Endelig . Efter næsten ½ år hvor is, vind eller kombinationen af disse 2 belastende vejrfænomener, havde gjort dykning til en noget tvivlsom fornøjelse, skete det endelig. Isen var væk, det samme var vinden og temperaturen var tålelig. At det samtidig var søndag og solskin måtte simpelthen udnyttes.
Udstyret var klar og flaskerne fyldt, da en planlagt tur en uge tidligere blev aflyst, så den eneste forberedelse var egentlig bare, at få stillet vækkeuret. Det lykkedes med en rimelig præcision og havde det ikke været for dem der trods deres tilkendegivelse om at ville komme, som så alligevel ikke kom, havde jeg formentlig også sluppet for at skrive.
Fin nøgensnegl på vraget ved siden af en sønellike
Efter ankomst til svømmehallen forestod der blot at fylde lidt ilt på flasken, for ikke at skulle døje med alt for meget deko i det kolde vand. Min flaske havde tilsyneladende tabt lidt af pusten, da der kun var ca. 100 bar på, men den var hurtig fyldt. Alle klar, hurtig pakket og af sted det gik i rasende fart og 15 min før kl.09.00 kunne vi drage mod Helsingør. Det var så her det gik op for mig, at det jo ikke var nok at fylde ilt på flasken, men den skulle ligesom også toppes med lidt frisk luft. Således startede en dramatisk biljagt på Havkassen på en ellers rolig søndag morgen. Efter en kort men intens jagt, lykkedes det at tvinge Manley ind til siden og få mokket flasken ud. Retur til klubben og på med noget luft.
I Helsingør var der et højt aktivitetsniveau på rampen, med masser af lystfiskere og som noget helt enestående også en anden dykkerklub. Rødovre var ude for at lufte deres nyindkøbte RIB. Den var rød. Vi fik Havgassen i vandet, hvilket forløb ganske smertefrit indtil det sagde BOM! Det er den lyd der opstod da Steen valgte, at køre bommen ned i hovedet på Kim. Det er på grund af lyden bommen har fået sit navn. Bommen klarede sammenstødet uden varige mén og Kims hoved fik så vidt det vides, kun overfladiske skrammer i form af en bule.
Endelig på vandet
Båden kom uden problemer ellers hel i vandet, men var derudover ikke særlig samarbejdsvillig. For det først ville hydralikken hverken køre motoren op eller ned, men ned skulle den altså. Det krævede dog at der blev foretaget nogle gymnastiske øvelser for at komme til udluftningsskruen. Den øvelse gennemførte Kim, efter at vi lige havde støvet havnen rundt efter en passende skruetrækker. Ned kom motoren, der så udmærkede sig ved heller ikke at ville starte. Efter mange ihærdige forsøg lykkedes det endelig at vride liv i maskinen.
Fremme over Otto på få minutter, blev loddet rutinemæssigt smidt i en fart. Manley som påbinder i det strømfrie vand, iført gammeldags dykkerudstyr, da hans rebreather til service. Det kan godt være Manley var hurtig i vandet men var til gengæld også hurtig tilbage i overfladen. 20 minutter mere skulle han ikke bruge før luften slap op. Den utætte regulator kunne nok med fordel være sendt med til service.
Et korrekt bundet baghåndsknob om halsen på en jomfru
Jeg vil ikke påstå at vandet var noget der kunne minde om varmt, men skidt med det for sigten var fornuftig, og strøm var det intet af. Turen skulle for manges vedkommende bruges til at teste nyt udstyr, der var blevet erhvervet på ophørsudsalg. Efter en udramatisk rundtur og lidt zig zag over vraget måtte jeg konstatere at Otto lignede sig selv, bare beklædt af en milliard nøgensnegle. Efter 30 min. var det tid til op. Udsigten til deko i det klode vand, var bestemt ikke tillokkende. Det var til gengæld udsigten til solskin, varm kaffe og den obligatoriske øl.
Selvportræt?
I havnen var der trængsel på rampen, så vi måtte ligge lidt i kø. Det samme måtte Rødovre Dykkerklub, som havde været ude at lufte deres nye RIB. Den var rød og ret fin. Da vi efter lidt ventetid fik vi båden på traileren og det skulle hurtig vise sig, at vores trængsler endnu ikke var overstået. Havkassen var ikke i stand til at hive båden op. Det blev godt nok til en masse hjulspind, men mere kom der ikke ud af det, og det hjalp heller ikke meget at skubbe, men ved at placere 4 Havbasser af den rette kaliber på krogen var der ingen problemer med at få vejgreb.
Tidligt tilbage i Farum kunne afregning foregå i fordragelighed.